Kolonien Irak

Jeg har længe mistænkt Iraks statsminister, Nouri al-Maliki, for at gå USAs administration i møde ud over enhver sømmelighed. Tilbage i januar blev Iraks Indenrigsministerium pludseligt noget valen ved at udsende sine månedlige drabsrapporter, nogenlunde samtidigt med Bølgens begyndelse. Det seneste nye er aftalen om en mulig permanent amerikansk tilstedeværelse i Irak. Uddrag fra teksten:

Security: To support the Iraqi government in training, equipping, and arming the Iraqi Security Forces so they can provide security and stability to all Iraqis; (...) and to provide security assurances to the Iraqi Government to deter any external aggression and to ensure the integrity of Iraq’s territory.

Spekulation: Al-Maliki er pt. lederen af al-Da'awa-partiet, som er temmeligt lille i forhold til både sadristerne og Det Øverste Råd. Al-Da'awa er allieret med Rådet, og begge har stærke forbindelser til Iran, men Rådet kommer først. Jeg tror, at al-Maliki har indset, sikkert for et stykke tid siden, at han bliver nødt til at holde sig venner med USA for at beholde sin position, og nok også for at holde sig i live. Han ses i vid omfang som en quisling, både af sadristerne og sunni-nationalisterne. Jeg tvivler også på, at al-Da'awa og Rådet alene kunne vinde over sadristerne. Som jeg før har spekuleret, så er begges magt afhængig af udenlandsk støtte, hvad enten det er USA eller Irans. Derfor er aftalen om en permanent amerikansk tilstedeværelse en naturlig udvikling af den kolonialistiske drejning, som Iraks regering efterhånden har fået: Ingen sunni-arabere, ingen sadrister eller andre shi'a-nationalister, kun kurdere og pro-iranske shi'a-føderalister som al-Da'awa og Rådet.

Andre vinkler på denne sag fra Tapped, Missing Links, og Allbritton. Ingen enighed hersker.