Jeg må sige, at jeg er lidt overrasket over den nye bankpakke, som i al sin enkelhed går ud på at låne penge til bankerne til mellem 9 og 12% årlig rente. Det er skam ikke så dårligt for staten, forudsat at man får lånene igen. Det er jo lige det. Men jeg tror ikke, at denne løsning vil forbedre situationen på finansmarkedet en dyt. Det her giver ikke mening for bankerne, hvis ikke de enten:
a) Kan foretage udlån for statslånet, der giver mere end de ti procent i årligt afkast.
b) Holder på pengene, til tiderne bliver bedre.
Jeg tror ikke på første mulighed; økonomien er meget hårdt ramt. Pakken er ikke andet end en mulighed for bankerne at skubbe gælden foran sig, og håbe på bedre vejr - indenfor et år, helst. Hvis de ikke tjener tykt til den tid, så godnat.
Jeg siger til mig selv, at vi i Danmark skal være glade for, at vi ikke laver biler. Desværre har vi alt for mange banker. Er der tal på det? Hvor stor del af Danmarks økonomi er fra finanssektoren? Jeg håber ikke, vi er oppe på britisk niveau.
tirsdag den 27. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar