Det er ret imponerende. De polske håndværkere flygter måske hjem fra Island, Irland og Storbritannien, men de bliver i Danmark. Og folk køber aktier!
Hr. og fru Jensen køber aktier som aldrig før, i håbet om at bunden er nået efter de seneste mange ugers dramatiske nedtur på aktiemarkederne. Dermed agerer de private aktiehandlere for første gang nogensinde mere fornuftigt end de store, professionelle investorer, der har været tvunget til at sælge ud på bunden, påpeger eksperter.Ja tak. Hvis Danmark var verden, ville der ikke være nogen problemer. Men Danmark er øjet i midten af orkanen, der stormer over verden lige nu. Vi har for mange banker, har haft en boligboble, og er afhængige af oliepriser og international handel. Og imens går verden ind i den laveste vækstrate siden 2. Verdenskrig brød ud.
Danmarks benhårde økonomi har fungeret som en buffer mod krisen, og har skærmet folk for at se, hvor voldsom opbremsningen er. Så de har troet, at Mærsks aktier er billige, at boligpriserne snart vil stige, og den slags pjat. Derfor er dette skihop båret af privat forbrug, alt imens danske og udenlandske virksomheder fyrer folk på stribe.
...Faldet i mængden af fragt er så alvorlig for alle i branchen, at Mærsk nu er oppe mod en desperat konkurrence og styrtdykkende priser. En række af Maersk Lines konkurrenter er så pressede, at de tilbyder at sejle kundernes fragt helt gratis, mod at kunderne nøjes med bl.a. at betale en række brændstoftillæg. »Det bliver det hårdeste år nogensinde for containerindustrien, og der er en seriøs risiko for en syndflod af konkurser. Det er ikke utænkeligt, at en eller flere af giganterne kan gå konkurs også,« siger Philip Damas fra konsulentfirmaet Drewry Shipping Consultants.Det ville være naturstridigt, hvis Danmark klarer sig bare nogenlunde helskindet gennem orkanen. Hvilket vil sige, at hoppet i forbruget vil skabe endnu flere tvangsauktioner, hvor man i stedet kunne have stormsikret sig. Don't believe the hype.
0 kommentarer:
Send en kommentar