Danish Science

Krarup, der har fået et forslag om tvungen undervisning og forskning på dansk på universiteterne gennem Folketingets kulturudvalg, om Helge Sanders modstand:

Er Helge Sander ikke minister for dansk videnskab?

Krarup. Der er ingen dansk videnskab. Videnskab er universel, og engelsk er det universelle sprog til videnskab. Sådan er det, og nu hvorfor:

Frontforskning er meget højt specialiseret. En PhD-studerende kan vælge at specialisere sig i obskure emner som transdifferentation i fedtceller i kødkvæg, polykatonisk nanomedicin eller udvikling af software til brug i modeller for kemisk kinetik. Den vordende forsker skal helt derud for at nå frem til forskningens frontlinie. Og derude er omkredsen så stor, at de felter, hvor fremskridtene sker, hver er så smalle, at det er ganske få mennesker i Europa, der har specialiseret sig i hvert felt. Hvis han til eksempel vælger polykatonisk nanomedicin, så er der måske én lektor i Danmark, der beskæftiger sig med det, men hun er ikke ene om det: Hun vælter sig i engelsk-sprogede journaler, publicerer selv på engelsk, og tosser rundt i udlandet fra konference til konference, fordi fremskridtene er internationale, og det er der, hun må være med, hvis hun ikke skal hægtes af. PhD'eren kan så hæfte sig på lektoren, men for at være med, hvor det sker, skal han ud i verden. Hvor der tales engelsk.

Der er ikke noget alternativ. Hvis kandidatdelen skal foregå på dansk, så får han en hård start på sin forskerkarriere, fordi han simpelthen ikke kender fagorderne på engelsk. Danske forskere er i forvejen underciteret, fordi de tit er for dårlige til engelsk. Men hvis forskere skal publicere på dansk, så kan de godt glemme alt om enhver international anerkendelse indenfor det felt, de skriver om. De bliver sat. Publikationerne kan dog oversættes - ja, det bliver rigtigt dyrt, det er ikke nogen skræmmekampagne - men undervisningen kan ikke simultantolkes, og så kan universiteterne også vinke farvel til udenlandske gæsteforelæsere. Det her vil simpelthen skade dansk forskning, og i sidste ende økonomien. Danmarks økonomi er i den grad båret af vores kloge hoveder, så hvorfor hader Krarup Danmark?

Krarup er ligeglad, selvfølgelig; han er ude i et andet ærinde:

Vi står over for vanskelige forhandlinger og afgørelser, men det er i denne sammenhæng tankevækkende at konstatere den ligegyldighed for det danske sprog, som vores erhvervsliv og højere læreanstalter i fællesskab udviser. De har tydeligvis for længst hævet sig over dansk. De har for længst reduceret det danske sprog til et almuesprog, som det dumme folk kan få lov til at pludre på, mens d’herrer pengemænd og professorer ytrer sig på engelsk.

Ja, eliten og folket, som altid.

Der er et alternativ; at kravle tilbage under stenen, hvor Krarup bor. Det er typisk for Krarup, at han skal helt tilbage til H.C. Ørsted for at finde sin ideelle forsker. Ørsted blev født for over tohundrede år siden. Det er også der, Krarup hører hjemme. Forskning på Ørsteds tid var voldsomt anderledes end i dag - behøver jeg overhovedet at sige det? - og sammenligningen er tåbelig. Men Krarup er den, han er, og det ved vi jo. Det er langt værre, at S, SF og Enh er hoppet med på vognen. De burde vide bedre, men måske dem i kulturudvalget ikke kender noget til universitetsforskning?

Hvis vi skal sikre det danske sprogs jomfruelige renhed, så er universitetsforskning nok det mest skadelige sted at begynde. Men lad da ikke muligheden for at føre kulturkamp mod eliten gå populisterne forbi, uanset hvor skadeligt det i øvrigt er for forskning i polykatonisk nanomedicin.