Ikke helt symbiose

Så Olmert siger, at han med et telefonopkald til Bush fik vredet armen om på Condoleeza Rice. Jo, Wag the Dog. Men det er gået begge veje. Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er israelerne alvorligt opskræmt over Irans støtte til Hamas, og forestiller sig, at det nærmest er Iran, de bomber i Gaza. Hvis USA havde sagt ja til Irans store tilbud (jeg elsker det link) i 2003 om normalisering af forholdet, ville Iran også have kappet båndene til Hamas.

A two-page summary was attached. Scanning it, Mann was startled by one dramatic concession after another -- "decisive action" against all terrorists in Iran, an end of support for Hamas and the Islamic Jihad, a promise to cease its nuclear program, and also an agreement to recognize Israel.

This was huge. Mann sat down and drafted a quick memo to her boss, Richard Haass. It was important to send a swift and positive response.

Then she heard that the White House had already made up its mind -- it was going to ignore the offer. Its only response was to lodge a formal complaint with the Swiss government about their ambassador's meddling.

Bush/Cheney-administrationen har også forsøgt at sabotere fredsforhandlingerne mellem Syrien og Israel. Så den fred, Israel så inderligt længes efter, er blevet skudt i stykker af deres nærmeste allierede.

Og det er måske det største problem: At der er en gruppe temmeligt indflydelsesrige mennesker, som faktisk ikke vil frem til freden. Det gør det jo lidt omsonst at diskutere vejen derhen.