At stimulere korruption

Et andet argument end Merkels mod ekstraordinære udgifter som økonomisk stimulering er, at ekstraordinære programmer tit er hastigt smækket sammen, er juridisk og funktionelt porøse, og gerne vidt åbne for udnyttelse af folk med politiske forbindelser og/eller know-how. Som f.eks.:

AIG, knowing it would need to ask for much more capital from the Treasury imminently, decided to throw in the towel, and gifted major bank counter-parties with trades which were egregiously profitable to the banks, and even more egregiously money losing to the U.S. taxpayers, who had to dump more and more cash into AIG, without having the U.S. Treasury Secretary Tim Geithner disclose the real extent of this, for lack of a better word, fraudulent scam.

Eller bare:

Der vil blive fusket med tilbuddene, når boligejere og -lejere begynder at søge tilskud til renovering af boligen. Det frygter både byggeriet og politikerne.

»Der er ingen tvivl om, at vi vil opleve regninger, der om ikke er konstruerede, så i hvert fald omfakturerer fra materialer til løn i de tilfælde, hvor man ellers ikke når tilskudsloftet på 15.000 kr.«, siger sekretariatschef Gunde Odgaard til avisen.

Tømrermester Jens A. Seitzberg siger direkte til Jyllands-Posten, at »...man kan sætte materialeudgifterne til et minimum og lønudgifterne højere. Det er klart, at sådan vil man benytte puljen for at komme kunderne i møde.«

Steady as she goes.

---

Hvem lagde for i øvrigt mærke til statsbanken?

Den danske regering er klar med milliardhjælp til danske eksportvirksomheder.

Fra og med i dag kan de søge om at få del i de 20 milliarder kroner, som regeringen disker op med. Oveni kommer så 10 milliarder kroner om året, som kommer fra genforsikringsaftaler.

Pengene skal bruges til eksportlån og statslig genforsikring, og det bliver Eksport Kredit Fonden (EKF), der skal samle de bedste af forretningerne op.

EKF her. Men det var jo en tosset idé, da det var Thornings.

»Det er ikke seriøst og virker ikke gennemarbejdet. Jeg kan absolut fraråde, at staten driver bankvirksomhed. En statslig bank vil ende som opsamlingsted for alle dem, der ikke kan få kredit andre steder. Det vil være rent galt for både staten, statskassen og skatteborgerne.«

Sagde altså stadig statsminister Anders Fogh.

Behavioristisk økonomi

Måske økonomi som fag er ved at være parat til at tage springet fra Oplysningstiden til Moderniteten.

Love Games

Når politik ender med at være et spil om stemmer, med meningsmålinger som stillingen før halvlegen, så ender det i ingenting. Kritikken af Krugmans kritik af Obamas redningsplan for Wall Street er selv blandt venstreorienterede blevet til et spørgsmål om at spore sig ind på folkestemningen, og ikke om at flytte den. Som da McCains valg af Palin til vicepræsidentskandidat fik stemmer fra nogle, fordi de mente, at det var noget, der ville give stemmer. Det politiske cirkus er virkeligt blevet selvomsluttet, når selv vælgerne mener, at en leder først og fremmest bør være god til at blive valgt, skrev jeg.

Det er denne mangel på alvor, som jeg så stærkest i reaktionen på krigen mellem Rusland og Georgien. Brinkmanship, men fuldstændigt uden fornemmelse for, at det ikke er godt at falde i afgrunden. Og i Irak, og Terrorkrigen, og udvidelsen af NATO, og Afghanistan og Iran, og udvidelsen af EU, og integrationen i EU, og jeg kunne måske blive ved. Ikke bevidstløshed, men uden alvor, som om det hele var et politisk spil.

Hvorfor? Selviske værdier, måske. For rige til andet, måske. For meget fred, måske. Har det for godt, måske. Finanskrisen, der nu er meget mere - nok den største begivenhed siden Murens Fald - går ud over os, ikke som alt det andet pjat, der kun går ud over brune muslimer; krig og tortur og bortførelser og den slags; og vil derfor få konsekvenser, fordi folk mærker det på egen krop. Men indtil da, blot et spil om stemmer, forsider og meningsmålinger. Hvis ens valg ikke har konsekvenser for en selv, så er man nok ligeglad, uanset hvad man ellers siger til sig selv og andre. Derfor er kolonikrige som Irak og Afghanistan nemme at få i stand; vi behøver jo ikke tænke på det, før kisterne fra kolonierne fylder for meget på forsiderne.

Krugmans kritik af Obamas billionstore gave til Wall Street er, at planen vil slå fejl, og at den politiske pris for en fiasko vil være kolossal. Hvis det er spillet, man spiller.



---

Mens jeg er i gang: Pr. samme mekanik tolereres Krigen Mod Stoffer i USA, fordi den mest går ud over sorte. Men altså, altid dejligt at linke til Greenwald.

Pausemusik

Jeg har vist mistet interessen for politik i øjeblikket. Ikke fordi der ikke sker noget, har bare mest lyst til at læne mig tilbage og nyde showet, og måske lukke øjnene lidt, i stedet for at kæfte op. Så i stedet musik.

Fabrikslavet musik

Rumklangsfunk.

Ingen Ørneborg

Financial Times, hjemsted for de gode kapitalister. John Kay om skattely:

From its inception, the existence of the haven depended on the hypocrisy of its larger neighbours, which tacitly acknowledged the utility of the haven as a safety valve. Their politicians could denounce excesses of wealth and proclaim the need to regulate improper or immoral behaviour, but their rich and famous citizens could always ensure that the restraint on them did not become too onerous.

Governments can make life difficult for the havens or for the people who use them. But they rarely do. After decades of pontification, only mild bullying was needed to persuade Switzerland, the most respectable and most powerful of havens, to modify its banking secrecy. The Monaco casino project would have been stillborn if there had been genuinely principled opposition from neighbouring states. Monaco, then and now, is completely dependent on France for its physical infrastructure and on the European financial system for its financial infrastructure. Minor harassment of returning visitors, and a more determined refusal to co-operate with companies that did business in the haven, would have ended the project.

Topskatten og alt det gejl kan være ligemeget, hvis det her får en ende. Og man skal bare ville det. De store lande skal bare sætte sig ved et bord og tage beslutningen. Så kan man sætte skatten ned på arbejde og alt det, som man siger er så fantastisk og incentiverende. Med den seneste udvikling har vi nu beviset for, at Schweiz ikke er nogen Ørneborg. Det var ikke så svært - lidt pres fra Tyskland, og de giver sig. Det kan sagtens lade sig gøre.

Schweiz er som regel er de liberales eksempel på et land, der fungerer godt med lav skat.

Maskine

C foreslår vedr. NATO:

I dag marcherer NATO lige så meget i takt som EUs udenrigspolitik tilsat USAs ønske om at sætte sig tungt på alting. Hvilket vil sige ikke ret meget.

Institutionel automatik? Forstået som institutionernes egne mekanismer, der er gået grassat, og løber hurtigere end politikerne kan følge med.

Det er igen Per Stigs maskine, vi har at gøre med. Men USAs forsvar er kun én maskine; EU er en anden, og NATO en tredje. Krugman skrev forleden om EUs og Den Europæiske Centralbanks passivitet i forhold til den økonomiske krise. Passiviteten er indlejret både i den vesteuropæiske mentalitet og selve systemet: Et er at opføre sig som imperiets provinser, et andet er, at EU i sig selv - og særligt inden for eurozonen - simpelthen ikke har institutioner til at tage hårde beslutninger, når krisen virkelig kradser. Sagt på en anden måde, så er der ingen politisk union.

Det er ikke nyt. C peger på udenrigspolitik, her er det økonomi. EU er en amøbe, der udvider sig overalt, men ikke kan meget andet end det. Selve udvidelsen er den største del af grunden til paralysen. Men EUs opbygning er slet ikke lavet til så mange medlemmer - og der er alligevel ingen politisk loyalitet overfor EU. I sidste ende er det altid ens eget land, der kommer først.

USAs forsvarspolitik er fuldautomatisk: Budgettet skal bruges, krigene skal findes, egoet skal pudses. Som et orkester, der spiller uden dirigent, fører militæret store dele af USAs udenrigspolitik, der ikke kan adskilles særligt fra militærpolitikken. Den går stort set ud på at bygge en masse baser over hele verden, sælge våben og fyre penge af på det ene sjove projekt efter det andet, uanset hvor meget det kommer på tværs af en fornuftig udenrigspolitik.

NATO kommer ind i midten: Organisationen er pt. USAs reservehær, og ses som en del af pakken "vesteuropæisk integration". Oprindeligt var organisationen en forsvarsalliance; nu er den bare noget, man skal være med i, hvis man vil være med, hvor det sker. Husk: Vi bliver nødt til at være med til alt, for at få indflydelse på alt det, vi bliver nødt til at være med til.

Og sådan kører det. Prioritetsløs internationalisering og industrialisering af udenrigspolitik og økonomi hiver tænderne ud på demokratiet og gør selve de internationale organisationer ude af stand til at handle - hvis overhovedet reagere. Afghanistan kan måske gøre det af med endnu et imperie, og tage en superalliance med i købet. Den globale økonomiske krise kan gøre det af med euroen og den globaliserede økonomi. Men se, om man gør noget ved det.

Guld!

Det var altså kun for sjov, at jeg foreslog, at man skulle trykke flere penge for at få gang i økonomien.

Den amerikanske nationalbank Federal Reserve sendte sent onsdag chokbølger gennem den internationale finansverden med en beslutning om meget hurtigt at pumpe yderligere mere end 1000 mia. dollars ud i den recessionsplagede økonomi. (...)

Samtidig meddelte nationalbanken, at den er parat til at opkøbe boliglån for yderligere 750 mia. dollars i et forsøg på at sænke renten og dermed stabilsere boligmarkedet, der har været plaget af store prisfald.

Når disse opkøb er gennemført vil Federal reserve alene i år have købt boliglån for 1.250 mia. dollars. Samtidig fordobles bankens opkøb af gældsbeviser til 200 mia. dollars, hvad flere eksperter havde forudsagt.

Derimod kom det som lyn fra en klar himmel, at banken nu vil bruge 300 mia. dollars for at købe langfristede statsobligationer. Disse opkøb skal ske i løbet af det kommende halve år. Hermed skulle rente på langfristede lån falde og der skulle komme gang i den långivning, som trods tidligere indgreb fortsat kun er en brøkdel af det normale.

I halen på UK, Japan og Schweiz, mens den europæiske centralbank ser til. Dette vil næppe glæde Kina.

Det seneste i hybris

Sverige og Finland i NATO?

Sweden — long a neutral state — has been toying with the idea of joining NATO since its center-right coalition government took power in 2006. (...)

The rumors of Sweden’s interest in NATO membership are growing stronger as Stockholm prepares to assume the European Union presidency on July 1. The Swedes see this as their time to shine, and one of the top issues on its EU agenda is to counter Russia’s influence in Europe. (...)

But as much as Sweden’s inclusion in NATO would irritate Russia, it is the possibility of Finland joining the alliance that truly terrifies Moscow. (...)

For Finland, having its neighbor in the club would be incentive to join as well, rather than being left as a vulnerable no-man’s-land between NATO and the Russians.

På et eller andet tidspunkt bliver NATO nødt til at bestemme sig for, om de vil have forsyningslinien til Afghanistan, eller om de foretrækker fornøjelsen ved at stikke fingrene i øjnene på Rusland ved hver lejlighed.

Rusland har interesse i at holde liv i ISAF ved at lade NATO oprette en toglinie fra Riga til Keleft i Afghanistan, og derefter bruge truslen om at lukke den til at presse sine venner vestpå til det ene og det andet. De har dermed også interesse i at forhindre en alternativ forsyningslinie fra Iran...

Jeg har lidt svært ved at se, hvordan det ender godt med Afghanistan, særligt med Pakistan i frit fald. Og hvis Afghanistan ikke ender godt, hvad sker der så med NATO? Canada har formelt sat sig for at trække soldaterne ud i 2011, ergo USAs overraskende nominering af Canadas forsvarsminister til NATOs generalsekretær, for at give dem en grund at blive (hvorfor det egentlig skulle virke, ved jeg ikke...modstanden mod krigen i Canada er bred og dyb, og ikke et spørgsmål om politiske studehandler). Hvis Canada går ud af Afghanistan, står NATO nok i sin værste krise nogensinde. I det lys er det imponerende, hvor lidt NATOs medlemslande tænker fremad. På den anden side er det sikkert ret sjovt at stikke fingrene i øjnene på USSR Rusland.

Hvis Fogh får posten: God fornøjelse.

Worker and Parasite 2

I mine øjne burde man invadere og underlægge sig forbyde alle finanstransaktioner med skattely. Det er ikke fordi, at en finansembargo er et ubekendt koncept. Man vil måske sige, at disse lande ikke bryder nogle internationale love, og af hensyn til den internationale retsorden kan man ikke bare gå til den. Vås: Man har altid lov til ikke at handle med en nation, for det angår regler for sig selv, og dem bestemmer man selv over. Nej; jeg har altid tolket OECD-landenes tolerance over for parasitterne som udtryk for elitens og de multinationales magt - det er jo dem, der bruger skidtet til at snyde i skat.

Men der er en anelse bevægelse nu.

The pursuit of tax evaders by foreign countries will be made easier by the promises of greater co-operation by Switzerland, Austria, Luxembourg, Hong Kong, Singapore, Liechtenstein, Andorra and others. They have bowed to pressure by adopting international standards on transparency, although insisting they will continue to protect investors’ privacy.

Pres som følge af finanskrisen og Tysklands bøvl med Liechtenstein.

Jeg tror ikke på det, men ville gerne. Emnet er for kompliceret til at få folk på gaden, og politikerne vil derfor ignorere OECDs opfordringer, når den økonomiske storm har lagt sig, som de gjorde tidligere.

Siden sidst

Jeg tror, at man skal holde øje med Pakistan de næste par dage. Siden sidst...

En dum amerikansk senator kom til at afsløre, at Pakistan bombes fra pakistansk territorie. Ikke godt modtaget.

Fred mellem Tehrik-e-Nafaz-e-etc. i Swat-dalen og den pakistanske regering, mod indførelse af hård sharia.

Fred og forsoning mellem stridende pakistanske militante, mhp. forårsoffensiv i Afghanistan. Bl.a. gjort mulig af freden i Swat.

Den pakistanske højesteret, proppet med Musharraf-tro dommere, ulovliggør meget populære Nawaz Sharifs deltagelse i politik på korruptionsanklager tilbage fra 1999, hvor han blev kuppet ud af Musharraf. Også dømt ude: Nawaz' bror Shahbaz, der er - var - Førsteminister for Punjab, Pakistans folkerigeste provins.

Dette i forventning om Shahbaz' støtte til Nawaz' protestmarch mod Islamabad (nu i forbund med de aktivistiske advokater), hvorfor regeringen indfører direkte styre ("guvernør-styre", dvs. over det lokale parlament) over Punjab for at "forebygge uroligheder". Ikke populært. Uroligheder.

Ligner en stor manøvre fra USAs mand Zardari, der går ud på at fjerne den politiske trussel, som Sharif udgør mod ham. Vi får se, om USA er lige så ligeglade/dumme, som de plejer at være, og lader dette skride frem. Det kan godt være, at andre aktører i Pakistan er ved at få nok af Zardaris politiske egoisme.

Men pakistansk politik er ikke cricket. Eller?

Dagens snotforvirrede leder

Gårsdagens, men nuvel. Berlingske er imod fri hash, hvis nogen skulle være i tvivl. At legalisere hash vil ikke reducere kriminaliteten - fordi:

Hvis bare markedet bliver afkriminaliseret, så folk kan købe cannabis nongelunde frit, har rockerne og indvandrerbanderne ikke noget at kæmpe om, lyder argumentationen. Som altså behændigt ser bort fra berigelseskriminalitet, prostitution, hård narko, momssvindel, bedrageri, våbentyverier, almindelig trang til vold og alle de andre markeder, som mennesker med hang til forbryderlivet kan finde på at kæmpe om.

Kriminalitet lever af et marked; og det er sandt, at hvis man køber nogle gram hash til eget forbrug, er man med stor sandsynlighed med til at holde kriminelle bander i sving. Men forbrydere og forbrydelser forsvinder ikke ved ønsketænkning.

Det første afsnit modsiger det andet. Er det, at "kriminalitet lever af et marked", eller er det blot "mennesker med hang til forbryderlivet", som er ligeglade med, hvor mange penge, der er at tjene, og finder på noget andet skidt at lave?

Argumentet for fri hash er, at profit driver den organiserede kriminalitet - det er jo sådan det frie marked fungerer - og jo mindre profit, man kan få på ulovligheder, jo mindre kriminalitet. Eller egentlig; jo svagere organiseret kriminalitet. Der er ingen, der har argumenteret, at forbrydere forsvinder fuldstændigt, fordi man gør hash lovligt.

Det bemærkelsesværdige er de modsatrettede argumenter, man møder i bestræbelserne for at komme kriminalitet til livs.

(!)

Tilhængerne af fri hash mener altså, at man kan imødegå forbrydelserne ved at frigøre markedet, eventuelt lade handelen med hash foregå under offentligt tilsyn. Helt omvendt forholder det sig f.eks. med den usmagelige handel med kvinder til prostitution. Her lyder argumentationen, at vi kan komme uvæsenet til livs ved at kriminalisere kunderne og deres køb af sexydelser. Erfaringerne fra Sverige viser, at det kan man ikke.

Så hvad er Berlingskes holdning? At man skal forbyde hash ligesom prostitution, fordi erfaringer fra Sverige viser, at det ikke virker? Eller at begge skal være tilladt?

Det kan godt være, at hash som rusmiddel betragtet ikke er farligere end tobak og alkohol. Men man må vel konstatere, at både tobak og alkohol medfører ulykker nok for dem, der ikke er i stand til at administrere deres forbrug.

Så skal tobak og alkohol gøres ulovligt? Det ville jo være konsekvent.

Berlingske er imod konsekvens:

Der er ingen grund til at indføre nye rusmidler med risiko for endnu flere menneskelige og sociale omkostninger.

Om det er gået op for Berlingske, at der har været en del "menneskelige og sociale omkostninger" de seneste par måneder, ved jeg ikke.

Allerede nu er der alt for mange steder, hvor unge færdes, alt for nem adgang til hash og hårde stoffer. Det er ikke en legalisering, der er brug for, men en mere effektiv politimæssig indsats mod banderne.

Fordi det virker mod prostitution i Sverige? Nej, vent, I skrev det modsatte. Ikke?

Efter drejebogen

Jeg mener, at dette er forudsigeligt mht. indvandring fra fattige lande til rige:

a. At store sociokulturelle forskelle mellem ind- og udvandringsland skaber store generationskløfter blandt forældre og børn i det nye hjemland.

b. At indvandrere typisk klumper sig sammen, som danskere og englændere i Spanien.

c. At dette skaber gode betingelser for opståelse af ghettoer, hvor børnene mentalt og fysisk er overladt til sig selv.

d. At dette, hvis indvandrerne ser anderledes ud end majoriteten, skaber en fordomsfuld modvilje fra majoritetens side mod den nye minoritet, da der pga. ghettoiseringen er for lidt kontakt mellem de to til, at personlige erfaringer overvinder fordommene.

e. At dette skaber et hårdt, socialt skel og gensidig modvilje mellem en etnisk, overkriminaliseret underklasse og den rigere majoritet.

f. At majoriteten opfatter underklassens overkriminalitet som uopdragen utaknemmelighed, og at majoriteten, i de tilfælde, hvor den bliver ramt af volden, vil gribe til overdrevne midler, som var det et hysterisk barn, der skulle sættes på plads.

g. At de voldsomme midler kun gør situationen værre og får situationen til at eksplodere fra tid til anden i raceoptøjer.

h. Hvilket medfører endnu hårdere tiltag fra majoritetens side. Og så fremdeles.

Ergo MetroXpress's forside i dag:

Politiet er klar til krig

Flere ransagninger, massiv politiopdækning og nye strenge særlove skal stoppe bandekrigen

Oven på den mest blodige weekend i den over seks måneder lange københavnske bandekrig er politi og et politisk flertal i Folketinget parat til at slå tilbage.

Fra politikernes side er der en streng lovpakke på vej, som er direkte rettet mod indvandrerbander og rockere. Og politiet indleder her og nu en omfattende jagt på de kriminelle i bandekrigen.

Ifølge major i Hærens Kampskole Steven Boyle er det på visse punkter samme taktik, som bliver brugt til at jage terrorister i Afghanistan.

»Det handler om at komme ind med en overlegen styrke og få gennemsøgt et område for våben. I Afghanistan foregår det dog langt voldsommere, end nogen politistyrke kunne gøre på Nørrebro,« siger han.

Dertil et interview med tidligere elitesoldat og linselus B.S. Christiansen, med titlen, "B.S. har en løsning".

Nørrebro er dermed blevet til Afghanistan, bekæmpelse af narkokriminalitet er blevet til en krig, og man skal ikke tænke meget over, hvem taleban er i denne sammenhæng, jf. Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der "ser en parallel til terrorisme".

En af tiltagene, der diskuteres, er at udvise udlændinge, der pågribes med våben. At udvises er en meget voldsom straf. Under anklage om, at dette kun vil ramme indvandrerbander og ikke rockere, udtaler justitsminister Brian Mikkelsen: "Reglerne gælder jo alle".

Ja - ligesom forbud mod tiggeri gælder for rige såvel som fattige.

Mit bredere argument er - i kølvandet på forrige indlæg - at man ikke kan forvente andet. Sådan går det. Det er samme historie over hele verden. Indvandring har ikke direkte noget at gøre med bandekrigen, men den har en del at gøre med dens opståen, efter forløbet beskrevet ovenfor.

Hvad, der her og nu skal gøres ved bandekrigen, er en anden sag, og jeg har ingen gode idéer - ud over legalisering af hash, selvfølgelig. Men det står ikke i drejebogen.

Hjerteløst pragmatisk

Ja - jeg synes, det er underligt, at mange bliver ved at støtte fri indvandring, når ting som det her sker:

Københavns Kommune forsøger nu at sikre madudbringning til ældre på Nørrebro - uden at de kriminelle opdager det.

Det oplyser sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K), efter at udbringningen af mad til omkring 30 pensionister i kvarteret er blevet opgivet på grund af dødstrusler mod kommunens madbude.

Men pensionister er vel også DFs kernevælgere. Det er nu langt fra første gang, sådan noget sker. Som regel går det ud over brandmænd.

Jeg er pragmatiker. Vil gerne hjælpe folk i nød. Men det må da forudsætte, at det er samfundsmæssigt bæredygtigt - at tilstandene ikke bare bliver værre og værre.

Det her fungerer ikke. Og ligesom man i Afghanistan efterhånden er ved at indse og indrette sine mål efter, at vi åbenbart ikke er i stand til at lave afghanere om til skandinavere, så burde indvandringspolitik indrettes efter, at vi åbenbart ikke er i stand til at få det til at fungere med indvandring fra visse regioner, hvad enten vi vil eller ej.

Pengene fosser ud af statskassen

Skattereform. Det interessante bliver mest, hvad der vil ske, når årsregnskabet for Danmark gøres op, og staten vil stå med et monster af et underskud på finanserne. Vil VKO skære ned? Det bliver i hvert fald ikke tale om at sætte skatterne op igen. Når vi da tilmed vil stå med - jeg gætter - 170.000 arbejdsløse i slutningen af året, og skattereformen, der tilgodeser de rigere, står for at skulle implementeres, så er der lagt op til et kolossalt smash fra rød blok.

Jeg tvivler også på, om det er en god idé at hæve de grønne afgifter på erhvervslivet mod en nedsættelse af skatten på arbejde, når det ikke længere er arbejdsudbuddet, det kniber med. I modstrid med gængs visdom blandt de borgerlige, så er arbejdsmoralen i Danmark faktisk meget høj. Folk vil gerne arbejde.

Ansøgningerne vælter ind hos vagtfirmaet Center for Parkering i København. Godt 1.100 har søgt 10 ledige stillinger som parkeringsvagt. (...)

Bag skranken hos McDonald's, i jobbet som avisbud, blandt taxichauffører eller blandt rengøringsassistenter er der et stigende antal ansøgere. Lageret hos Dansk Supermarked A/S i Århus kan også mærke, at der er flere om buddet. Det kan medføre, at der ændres i kravene til ansøgerne. Før i tiden tog vi revl og krat. I dag har vi to til tre stykker om ugen, der personligt henvender sig på lageret for at komme i arbejde, siger driftsleder hos Dansk Supermarked A/S, Ditte Merete Andersen.

Men altså - herregud - hvis VKO vil begå politisk selvmord, så fint med mig.

Det er for i øvrigt på høje tid, at S går direkte efter DFs strube med det her. DF er ikke Socialdemokraternes potentielle støtteparti, men deres største konkurrent. Thorning burde droppe berøringsangsten.

Hun har faktisk været ok på det seneste.

---

Den havde jeg sgu helt overset. Herrr Arkitekt:

Det finanspolitiske holdbarhedsproblem betyder, at Danmark kan forvente et relativt stort underskud, og det kommer man altså ikke helt til livs med skattereformen, mener Skattekommissionens formand. Derfor forventer han, at politikerne må løse problemerne ad andre veje end gennem skatten.

»Nu hænger der mere på Arbejdsmarkedskommissionens udspil her til august. Og i sidste instans, hvad man jo kan blive ked af og frygte, kan man ende med at skulle løse den sidste del af problemerne ved besparelser, det vil sige ved at gøre landet fattigere«, siger Carsten Koch.

Bring it on?