"En kæmpe maskine"

I forlængelse af forrige indlæg: En artikel, som NYTimes nok har siddet på et stykke tid, hvori det fortælles, at Rumsfeld gav militæret fuldmagt til selv at foretage angreb i fremmede lande, hvis målet var mod AQ eller lignende.

Selvfølgelig i kontekst af togtet mod Syrien. Men når jeg tænker over det, så er det jo overhovedet ikke nyt; USA har trådt på suveræne landes fødder i et godt stykke tid. Det nye er, at det åbenbart ikke engang skal godkendes af den civile ledelse først. Det hænger meget godt sammen med Bush's villige afhænden af autoritet, i militær- og udenrigspolitik til Petraeus, i økonomi og finanspolitik til Paulson og Bernanke. Bush er så upopulær (mest upopulære nogensinde, siden man begyndte at måle), at han ikke kan få noget igennem, med mindre han sætter et andet ansigt på.

Klogeligt har hæren valgt ikke at angribe Iran. De kunne jo ligefrem finde på at skyde igen, og så har vi balladen. Men det er værd at notere, at togterne ind i Pakistan virkeligt er taget til på det seneste, og at Syrien nu også er inkluderet. Det bliver to lange måneder, før Obama får roret - men de kan sagtens vare længere endnu, for som Per Stig Møller forklarer så fint:

»Jeg vil bare understrege, at den amerikanske udenrigspolitik er en kæmpe maskine, som grundlæggende har kørt i det samme spor fra præsident til præsident«, siger Per Stig Møller.

Man skulle tro, at han var helt glad ved tanken om en kæmpe, fuldautomatisk krigsmaskine, modsat Eisenhower, den vatnisse. Men Obama er dog mere til venstre, end de herrer Møller og Pind håber på, f.eks.:

Obama bridled at the sometimes mindless rituals and one-upmanship of a national political campaign in the age of cable news. He resented the pressure he felt to declare, as he put it to NEWSWEEK, that you "want to bomb the hell out of someone" to show toughness on terrorism.

Obama kom også for skade til at sige, at han som præsident ville forhandle med fjender uden forbetingelser. Det var jo åbenbart en stor fejl, ifølge maskinen, selv om det er det, man altid har gjort. Men det er rigtigt, at maskinen måske vil sluge Obama med hud og hår. Og lige nu kontrolleres den faktisk af militæret. Med det i mente giver det mere mening, at USA søger at militarisere forholdet til Pakistan - sådan tænker militærfolk nu engang.