Kortere Marchen Neel Gjertsen og eksperter

Økonomiske tæsk til Løkke preller af på vælgerne

Det er uforståeligt, at venstrefløjen ikke får mere tilslutning af, at regeringen kritiseres for ikke at skære nok ned på velfærden. Folk må være dumme.

Det kursus-evaluerings-industrielle kompleks

Der er et problem i nutidens erhvervskultur, der nærer sig selv: Det kursus-evaluerings-industrielle kompleks. Det er identificeret og nu navngivet (patent!).

Jeg vil gerne efterlyse en klar oprørstendens mod den slags. Mod en administrationsform som går ud fra, at folk nok ikke kan lide at gå på arbejde, så derfor må vi hellere lave nogle ordninger, der kontrollerer dem i hoved og hale og tvinger dem til at tælle og afrapportere i ét væk. En administrationsform, som ikke kan finde på noget bedre end at tale om »missioner« og »strategiske kompetencer« og andet af samme skuffe er åndsforladt og skaber åndsforladte og visionsløse medarbejdere, uanset om man så plastrer hele virksomhedens hjemmeside til med formuleringer af visioner og værdigrundlag. Hvorfor skal det flertal, der rent faktisk går på arbejde, fordi de kan lide det og føler at ansvar for deres område, besværes, bremses og få deres arbejdsglæde og motivation ødelagt ved udfyldelse af endeløse rapporteringsskemaer og evalueringer?

Jo tættere folk er på det egentlige arbejde, jo mere ligegyldige virker de her såkaldte strategier. Jo højere oppe, jo mere trang er der til at vise, at man gør noget. Det er egentlig CYA-ledelse og tæt forbundet med kontrolmanien, og samtidens fokus på egoudvikling i øvrigt.

Det er slesk, og det er mest det, der er bekymrende, ud over at det er bragende ineffektivt. For slesk virksomhedskultur sætter sig spor med korrupt og ineffektiv praksis. Man dukker sig for ansvaret ved at kunne henvise til, at man har fulgt reglerne, og også har sat en masse initiativer i gang - det stod sikkert på resultatlønskontrakten. Det kan ledelsen oven over altid forstå. I virkeligheden kommer det hele an på folks egen arbejdsmoral. Det ved vi jo. På samme måde, som det er almindeligt forstået, at man ikke stjæler og snyder, så gør man også et ordentligt stykke arbejde på arbejdet. Sådan er det bare; det er vores kultur. Alle de her ord kommer fra en anden kultur; én, der er mere slesk.

Og man kan være sikker på, at ingen stand vil sige, at den er ubrugelig. Så hvem evaluerer evaluørerne?

---

Eftertanker: Det hænger også sammen med rettigheder, forstået som retten til at klage over noget, og sammenblandingen af det offentlige og det private, som jeg ikke er alt for begejstret for. Det bliver hurtigt noget snask. Ja, det er i høj grad amerikansk ledelseskultur, men retten og trangen til at klage forstås i USA simpelthen som forbrugerbeskyttelse. Det fordrer en arbejdskrævende arkivering, når man lige så godt kan antage, at klagerne kommer alligevel - det er jo folks ret.

Iran, Irak og Moktada al-Sadr

Mine forudsigelser om Irak har været decideret rådne. Jeg har hele tiden ventet, at landet faldt tilbage til borgerkrigen, når USA var ude af billedet. Indtil videre holder det dog imponerende godt sammen. Valget foregik i det store og hele uden snyd, og der har ikke været nogen særlig uro.

Men alligevel...

Når jeg ser på valgresultaterne, så har jeg svært ved at se, hvordan der kan laves en fornuftig regering. Det mest sandsynlige er vel, at det fortsætter som før. Siden våbenhvilerne mellem Mahdi-Hæren og regeringshæren, som Iran fik i stand, og de efterfølgende fængslinger af Sadr-loyalister, har jeg haft svært ved at se Moktada al-Sadr som andet end en nationalist, der er blevet kapret af Iran. Han var i fare i Irak, så han tog til Qom i Iran, på Irans nåde. Meget sigende gik sadristerne i valgforbund med Det Øverste Islamiske Råd (ISCI), Iraks khomeinister.

Det giver derfor udmærket mening, at der forhandles en regering på plads, hvor al-Maliki fortsætter som statsminister, med støtte fra den kurdiske blok og Den Irakiske Nationale Alliance, hvor Sadr tog de fleste pladser:

Maliki's people travelled to Qom after having seriously miscalculated the outcome of the 7 March election and having overestimated their support base, figuring that they would win enough votes to be able to ignore Sadr's MPs in the inevitable post-election coalition-building.

It was a momentous about-face, which may have paid off. According to one key Maliki aide, Sami al-Askari, Sadr has shown a change of heart.

"He lifted his veto over Maliki," said Askari. "The Sadrists have said there are no longer any red lines for [Maliki'scoalition], or for Maliki himself."

På denne måde bliver al-Maliki afhængig af Irans uofficielle repræsentanter. Ikke at sadristerne er Iran-tro - det er de ikke - men Moktada er nok. Alternativet er den saudi- og USA-venlige Ayad Allawi, og det ser Iran helst ikke. Iran og kurderne har også interesse i, at al-Maliki (og Irak) ikke bliver alt for stærk og enerådig. Han skulle nødigt blive den nye Saddam Hussein.

(Al-Maliki regnede åbenbart også med at vinde. Det forklarer, at der ikke blev snydt. Eller er det mig, der er kynisk? Det ville ikke være første gang, han har været overmodig.)

Indtil videre kan det dog tage rigtig lang tid, før regeringen er på plads, og i mellemtiden er al-Maliki stadig statsminister med portefølje, som han har tænkt sig at gøre brug af: 

BAGHDAD — At least four Sunni Muslim candidates who appear to have won parliamentary seats on the winning ticket of secular leader Ayad Allawi have become targets of investigation by security forces reporting to the narrowly defeated Iraqi Prime Minister Nouri al Maliki, according to interviews Saturday with relatives, Iraqi security forces and the U.S. military.

Bagsiden er, at demokratiet ikke ser alt for godt ud for det utrænede øje. Allawi vandt en stor sejr, men kommer ikke magten et hak nærmere. Imens forhandles bag lukkede døre, og nogle fra oppositionen ryger i fængsel.

Løft dine hænder hvis du ved hvad jeg snakker om

For at fejre USAs snarlige undergang, da der om lige lidt er vedtaget en sundhedsreform, der regulerer sundhedsforsikring og støtter forsikring til fattige forvandler den lysende by på bakken til et socialistisk helvede:



Flot sang.

Rock Me St Petraeus

Nettet brummer med The Petraeus Briefing...

Petraeus, øverstkommanderende for USAs CENTCOM (hærkommandoen for Mellemøsten og Centralasien) og helgen fra Irakkrigen, har angiveligt præsenteret sin analyse af Israels betydning for USAs sikkerhed for den civile ledelse. Israel skaber fjender for USA, har han sagt. Det har åbenbart gjort indtryk, og dermed skabt grundlag for Obama-administrationens skarpe reaktion på Israels mere eller mindre utilsigtede provokationer. Følgende:

1. Igen tegn på, at USAs udenrigspolitik er i hænderne på generalerne. Konklusionen (om Israel) er åbenlys, men der skal åbenbart fire stjerner på skuldrene, før politikerne tager det alvorligt. Udenrigsministeriet er kørt ud på et sidespor. Men det er bl.a. fordi det åbenlyse er blevet kørt ud på et sidespor i udenrigsministeriet, og der dermed er behov for, at hæren siger det, som det er - når nu udenrigsministeriet ikke vil. Med de civiles virkelighedsflugt er der altså skabt plads til militæret.
2. Det bliver spændende at se, om der kommer en konfrontation mellem de pro-zionistiske politikere + lobbyorganisationer og hæren. Og hvem der vinder. Petraeus er allerede så hellig, at republikanerne ganske givet har prøvet at få ham interesseret i præsidentposten. Det bliver ikke nemt at svine ham til. Det vil prøves, og det er måske ikke noget, Petraeus forventer.
3. Det afgør så også, om Petraeus stiller op for republikanerne senere. Nok ikke.

Petraeus vil aflægge rapport til Senatets militærudvalg. Det falder sammen med den årlige kærlighedsfest for AIPAC, likudnikkernes hoforgan.

Med politik er det mest sikkert at vædde på, at meget lidt ændres, uanset hvad der er i medierne. Men lidt har også ret.

(titel tyvstjålet herfra)

---

Ja, se bare det hele for at se the resPEC' for Petraeus.

(embed virker ikke)

Tyskland, Europas Kina

De eksporterer sig ud af problemerne, og tyskernes handelsoverskud med eurozonen betyder handelsunderskud for andre eurozonelande. Summen skal være nul i sidste ende.

EU er for alvor delt i to hastigheder nu, inden og uden for eurozonen. Det bliver som et økonomisk jerntæppe, og det vil få store politiske konsekvenser. Enten ved at lande i eurozonen nødtvungent integreres politisk, eller fordi nogle forlader euroen - eller den splintres.

Et almindeligt erhverv

Hvis man undrer sig over, at landbrugssektoren er så dygtig til at klemme støtte ud af staten, skal man bare se på Informations dækning af den forestående landbrugsreform, der vil åbne op for, at landbrug købes og sælges som et almindeligt erhverv. Selv udlændinge vil kunne købe og drive landbrug! Udlændinge!

Som Lone Dybkjær (RV) sagde det under førstebehandlingen i Folketinget, så indebærer lovforslaget »en af de allerstørste ændringer, ikke bare af dansk landbrug, men også af det danske samfund, som vi i virkeligheden hidtil har set på dette område.«

Og som Lone Dybkjær - i lighed med den øvrige opposition - fortsatte sin kritik:

»Det er jo ikke fuldstændig ligegyldigt, om det er nogle kapitalfonde eller andre fonde af en eller anden slags, der driver de her landbrugsejendomme, og folk er ansat som lønarbejdere, som det vel hedder - man kan også sige funktionærer«.

I modsætning til andre erhverv, hvor det er fuldstændigt ligegyldigt?

Bah. Morten Korchsk blut'n'boden bollocks.

Der er også mange perler i kommentarerne.

I sidste ende kan det jo komme til at gå os ligesom i Somalia hvor der eksporteres fødevarer i tonsvis fra udenlandsk-ejede landbrug, mens lokalbefolkningen sulter.

Frygten for sult, hvis vi giver jorden til udlændinge. Der er en lige linie fra denne holdning til den massive landbrugsstøtte, der medvirker til, at Afrikas bønder bliver kvalt i europæiske tomater og amerikansk majs.

Notat til Weekendavisen

Det er ret billigt at kalde Iraks ba'athister for "national-socialistiske".

I denne uges udgave, artikel og leder om Irak. Ingen links kan fremskaffes.

Israel, USA, Tyrkiet

Jeg tror ikke på, at det var Netanyahu, der arrangerede annonceringen af 1.600 nye bosættelser i Jerusalem for bevidst at stikke en finger i øjet på USA, da Joe Biden kom forbi; sådan kom det bare til at se ud. Jeg ved ikke særligt meget om israelsk indenrigspolitik, men det ligner et rod - og det er vist også noget med rivalisering inden for det ultraortodokse Shas-parti.

Det ligner også det underlige forløb med Tyrkiet for et lille stykke tid siden, hvor Tyrkiets ambassadør meget bevidst blev ydmyget af Israels viceudenrigsminister Ayalon pga. en racistisk, tyrkisk tv-serie.

At the start of the meeting, Ayalon told cameramen the ambassador was pointedly seated on a sofa lower than his own chair. He also noted there was no Turkish flag on display.

Og intet håndtryk. Tyrkiet og USA er Israels to vigtigste allierede. Tyrkiet er efterhånden ikke allieret længere, og det her hjalp bestemt ikke.

Det er bare dumt, når man ikke har så mange venner. Som Gideon Levy også siger, så ville man komme længere med bosættelserne, hvis man bare lod som om der var en fredsproces.

Der er en skrue løs i israelsk politik. Spørgsmålet er så, hvem USA skal forhandle med.

Dagens gætteleg

Gæt kilden:

“I understand some economies want to increase their exports,” he said, “but what I don’t understand is the practice of depreciating one’s own currency and attempting to force other countries to appreciate their own currencies, just for the purpose of increasing their own exports.”

That amounts to trade protectionism, he said, and “all countries should be fully alarmed by such developments.” 

Jeg ville ønske, at de økonomisk ansvarlige herhjemme havde i hvert fald bare lidt at sige om det her. Det ville varme min sjæl, hvis bare et par viste forståelse for valutakursers betydning for handel.

Via Krugman.

---

Har vi haft en eneste leder som denne i en af de tre store danske aviser? Eller har det bare været ned med skatten og stram mavebæltet over hele linien? Det her går først og fremmest ud over Europa. Der burde være en folkelig bevidsthed om det.

Ægtefolk

Ud over det underholdende ved, at det er VKO, der på den ene side skælder islam ud for intolerance over for homoseksualitet og på den anden side nøler ved homoseksuelle ægteskab (hvad er det i ordet 'statskirke' I ikke forstår?), så er der noget dejligt ved debatten, der for en kort stund har genoplivet det...tør jeg sige det...hellige ved et ægteskab.

Når det bliver vedtaget, indføres også kristne, homoseksuelle skilsmisser; så bliver det hurtigt hverdag igen. Men det her er lidt magisk (via Sully):



Det går jo heller ikke, at USA er mere progressive end vi er...

Kortere Israel

FU USA.

Irak, Iran, Syrien?

Berlingskes leder:

Irakerne trodser farerne og går til stemmeurnerne. Men det er de kommende uger, der kommer til at afgøre, om Irak udvikler demokratiet. Der begynder nemlig regeringsdannelsen og de vanskelige koalitionsforhandlinger. De kommer til at afgøre, om Irak fortsætter en fredelig udvikling. Hvis det sker, så kan man håbe, at det er startskuddet til mere demokrati i Mellemøsten. Iran og Syrien står så for tur.

Eh? Kortere implicit Berlingske: "Hvis Irak får en koalitionsregering inden for de kommende uger, skal vi invadere Iran og Syrien, i nævnte rækkefølge"? Eller hvordan f skal det ellers forstås?

Islands nej

Der er nogle juridiske spørgsmål om betaling for tabene - under frihandelsaftalen med EU har Island visse forpligtelser til at dække udenlandske tab, og det går så på, om de skal dække så meget.

Men det politiske: Der er ingen grund til, at islændinge skulle dække uansvarlige bankfolks tab, der blev tilladt af Islands forrige, betonliberale regering...

Privatization and deregulation. Iceland has in recent years been moving from being a country with significant economic involvement by the state and favouritism towards certain industries towards a more open market economy. We have privatized various state enterprises, opened up for foreign investments, abolished exchange controls and increased competition at various levels of the economy. As a result, we are moving fast up the international competitive and freedom tables.

...hvis ikke det var for at holde sig inden for EU's regler og gode selskab. Det tror jeg folk er ligeglade med. Men sagen kan jo køre for domstolene, og derefter resten af EU jo evt. beslutte sig for at sige, at islandske banker ikke må have filialer i EU, fordi man ikke kan stole på dem. Problem solved!

ph.d. i arbejdsløs

Det er sandt nok, om både USA og Danmark: Hvorfor uddanne så mange ph.d.'ere, hvis der ikke er arbejde til dem, når de er færdige? Hvorfor uddanne så mange med kandidateksamen, hvis de bare ender som arbejdsløse? Er der egentlig så meget talent, der går til spilde?

Uddannelse, som ikke ender i et arbejde, der svarer til uddannelsens kvalificering, er spild af tid, liv og penge. Når man er under uddannelse, er man faktisk på overførselsindkomst, og derfor tror jeg ikke, at "mere uddannelse" er løsningen på alle økonomiske problemer - det er bare noget, man siger. At få folk hurtigere ud med kandidateksamen, så de går fra deltidsservicejob til arbejdsløshed - det giver ikke mening. Detailbranchen er virkelig afhængig af, at danske studerende netop laver så meget ved siden af studierne.

Lige nu er en forskerkarriere meget usikker, folk bliver fyret til højre og venstre i biotek. Tror pokker regeringen har svært ved at rekruttere de 2.000 2.400 ph.d.'ere om året, der er sat som mål. Det sætter også langt højere lånmål og svækker faktisk konkurrenceevnen; man vil ikke tage et lavtlønnet arbejde, hvis man har en lang uddannelse. Og når virksomhederne så ender i problemer, kan de jo bruge politikernes egen retorik som argument for støtte - når nu forskning er den eneste vej fremad, så skal den jo have økonomisk opbakning...

Altså...der skal være en balance.

Irak, valg

Musings on Iraq har en god opsummering af valget på søndag. For så vidt angår dem, som folk rent faktisk vil stemme på, så vil de nok ikke stemme på de politikere, der har magten, eller også vil de bare ikke stemme. Mod det bestående, fordi det bestående er noget møg.

Det, der kan være bekymrende, er hvis al-Maliki ikke vinder en klar sejr, og hans statsministerpost er i fare. Så vil jeg tro, at han vil se lidt pro-aktivt på stemmefordelingen, og det vil næppe se bedre ud end det gjorde i Afghanistan. Irak er ikke det statsmæssige hul i jorden som Afghanistan er, så muligheden for omfattende snyd er ikke så stor - men måske heller ikke så påkrævet.

Jeg har bare svært ved at forestille mig, at al-Maliki frivilligt vil give magten fra sig. Så vidt jeg ved, har han stadig sit personlige korps af elitesoldater. Og en masse andre, um, privilegier. Det er måske ikke, at han ikke er meget for at miste kontrollen over i hvert fald den del af statsapparatet, men at han ikke vil risikere, at det falder i hænderne på rivalen og (mere eller mindre) tidligere CIA-ansat Ayad Allawi.

D'oh

Kontrolmanien i det offentlige har ikke været vendt mod de, der betjenes, men de, der betjener. Man ser typisk lempelser mht. dokumentation for borgerne og det modsatte for sagsbehandlerne. Hvorfor?

...for at undgå politisk belastende sager. D'oh. Ikke for effektivitet - det er det i hvert fald ikke - og heller ikke mod svindel og korruption - så var det ikke bare vendt mod de offentligt ansatte, eller iværksat på så småt grundlag. Banal lille ting, jeg har bare ikke rigtig tænkt over det før. For også at pleje mit had til USA, så er det altså også noget med amerikansk CYA lovkultur, der kommer ind over vestfra.

Berømt musik

Før dum producer.

EU, den belejlige bussemand

Regeringen siger, at vi skal spare, fordi ellers får vi af EU. Det er blevet sagt andetsteds, men der er ingen historisk basis for at tro, at EU vil straffe Danmark for at køre med et underskud. Det er ren bollocks, og regeringen bruger det vel bare til at aflede vælgernes eventuelle vrede over besparelserne - 'det var EU, der gjorde det, ikke os'.

Men det gør ikke EU mere populært, end det er i forvejen. Der er en løs forbindelse her, når centrumpolitikerne bruger EU både som bagvej til og bussemand for upopulære beslutninger, og derefter undrer sig over, at folk ikke kan lide bussemænd.

Tyskere

- hvad ved de om overvågning?

Forbundsdomstolen i Tyskland kalder massiv indsamling af tele- og e-postoplysninger, som det også sker i Danmark, uforeneligt med privatlivets fred.

For rent faktisk at overvåge og forhindre forbrydelser - i stedet for blot at indsamle data, man kan kigge på, når gerningen er sket - skal man faktisk have en masse, masse mennesker til at overvåge. Stasi var meget effektiv, fordi de næsten var en pr. halvtreds indbyggere, når man tæller stikkere med. Så for at bruge overvågningen præventivt skal der ansættes ca. 35.000 mennesker i PET og yderligere 70-80.000 på den uofficielle lønningsliste, hvis vi skal holde øje med alle de løsgående burkaer. Det ville immervæk klare arbejdsløsheden i et snuptag; arbejdsløshed havde de vist heller ikke i DDR.