torsdag den 19. juli 2007

Snotdum

Edith Tingstrup skriver i Berlingske i dag, og uærligheden vokser ind i himlen. Emnet er gruppen Oprør og tøjmærket Fighters+Lovers' støtte til FARC i Colombia, og overskriften er 'Voldskult på venstrefløjen'. Tingstrups uærlighed er at gøre de to organisationer synonyme med venstrefløjen. Fordi ingen til venstre for K har taget afstand fra Oprørs ideologi-idioti, konkluderer hun at venstrefløjen romantiserer voldelige organisationer som FARC. Nøglecitat:

Har der været nogen reaktioner fra danske intellektuelle? Ikke en eneste. Har der været nogen forargelse i Enhedslisten eller SF? Overhovedet ikke.

Jeg tror kun, at det er i Danmark, man kan være så snotdum. For alt imens den velaflagte danske venstrefløj er solidarisk pr. langdistance, har over en million mennesker netop demonstreret mod FARC og organisationens kidnapninger og voldsaktioner.

Selv. For hvorfor har venstrefløjens politikere og intellektuelle ikke brugt blæk på at tage afstand fra Oprør? Fordi det er en komplet ligegyldig bevægelse. Hvad de gør er forkert. FARC er en bande kriminelle, en mafia med ideologisk facade. Færdig. Hvorfor skal man spilde tid på et lusepustet land som Colombia, når vi har emner som:

Ruslands totalitarisering
USAs krigsmageri og fornuftstab
Terrorbekæmpelsens nedbrud af borgerrettigheder
Politisk islam
Et konfliktbælte fra Libanon til Pakistan
Nordkoreas atomvåben og sabelraslen
Global opvarmning
EUs udvidelse

Hvis jeg var ligeså snotdum som Tingstrup, ville jeg sige, at de kristne støtter hekseafbrændinger, fordi jeg ikke har hørt nogen af alle de forbandede teologer i Berlingske tage afstand fra skidtet i det sydlige Afrika. Men det er jeg ikke.

2 kommentarer:

  1. Kære Kommentar

    Vil du ikke nok skrive et læserbrev :-)

    SvarSlet
  2. tja bum bum. Er hun det værd?

    SvarSlet