Honnør!

The Citizen gør sin borgerpligt og svarer på endnu en omgang ideologisk blændværk fra Mr Laws hånd. Jeg gider ikke, så patriotisk er jeg ikke.

---

Jo, en enkelt ting, dette afsnit:

De, der hævder, at irakerne var bedre tjent med at leve videre under Saddam, skulle ikke bare tvinges til at læse den irakisk-amerikanske professor Kanan Makiyas Republic of Fear, der skildrer regimets udstrakte grusomhed.

Det kan måske være svært for nogle at forestille sig at Irak faktisk er blevet værre efter USAs invasion, da Saddam Husseins tortur- og henrettelsesmetoder virker så endelige - de kan ikke blive meget værre, forestiller man sig.

Men lad mig prøve at skære det ud i pap: Det er et spørgsmål om lidelsens kvantitet, ikke dens kvalitet. Siden invasionen er der ud af en befolkning på ca. 25 millioner mennesker kommet 4,5 millioner flygtninge og internt fordrevne til. Prøv at følge nedenstående argumentationsrække linie for linie, og brug lige så lang tid I vil på det.

1. Flygtningene var der ikke før invasionen.
2. De flygtede fra en tilstand, der opstod efter invasionen.
3. En tilstand, der er værre end tilstanden før invasionen.
4. Det var derfor de ikke flygtede før invasionen, men efter.

Når det drejer sig om udenrigspolitik, så holder jeg fast i at højrefløjen pt. er ligeså hjernedød som mandslingen i Det Hvide Hus. Men hvis Berlingske vil trykke en kronik der argumenterer for at Irakkrigen ikke er en succés, så trækker jeg det i mig igen. Det er høje krav, javist: En kronik, der siger at Irakkrigen ikke er en succés.

Kanan Makiya selv har sine tvivl:

Peaks Island, Maine: Do you believe that the benefits of the war will ultimately outweigh its costs?

Kanan Makiya: I honestly don't know at this point in time. It also all depends on how long "ultimately" is. I think of Iraq as a kind of Pandora's box, the lid of which the U.S. knocked open. The hope was that politicians could artfully manage the furies that were bound to emerge; that proved unfounded. The furies are now out there doing their terrible work; eventually they will be tamed -- the whole of history is evidence of that. But how long is "eventually"?

And how many?

Uansvarlige Greenpeace

Jeg kunne godt tænke mig at Greenpeace, i stedet for at protestere, lavede en plan for hvordan de forestiller sig Danmarks energinet. Alt skulle så med: Total kapacitet/maksimal produktion, antagelse af forbrug i forskellige egnsdele, produktionsfleksibilitet, også mht. døgn- og sæsonvarians, omkostninger. Osv.

Det kunne jeg godt tænke mig at se. Og så så jeg gerne DTU flå den fra hinanden. Da Greenpeaces planer ikke ville indeholde nogen fossilbrændstoffer eller atomkraft, ville de få meget svært ved at producere et garanteret minimumsniveau med den alt for ustabile sol- og vindkraft. Det vil betyde konstante blackouts, og det selv hvis vi antager at vores elforbrug går ned til omtrent en tiendedel af det nuværende - hvordan det nu end skal gå til. For længere kan den vedvarende energi ikke nå idag. Hospitalerne ville få svært ved at holde folk i live. Industrien ville gå nedenom og hjem. Folk ville blive en del fattigere. Osv.

Greenpeace vil ikke komme med nogen plan, for det ville betyde at de skulle stå til ansvar for deres løsningsforslag. Med andre ord, så ville de løbe en risiko, først og fremmest for at afsløre deres egen overfladiskhed.

Der er fandeme ikke noget værre end ansvarssky idealister. Jeg kan virkelig ikke snuppe dem.

Musik! Bounce!

Men ingen video.

Fat det 2

Endnu en lille godbid på sengekanten, om Iran og Irak:

1. Det største parti i Iraks regering er det shi'a-arabiske Iraks Øverste Islamiske Råd, på engelsk forkortet med ISCI eller SIIC. Dets tidligere navn var Det Øverste Råd for Den Islamiske Revolution i Irak, på engelsk forkortet SCIRI.

2. Det Øverste Råds ledere, Hakim-familien, var i eksil i Iran i 80'erne og 90'erne, og det var her, i Iran, at Rådet blev grundlagt.

3. Rådets tilknyttede militær hedder Badr-Korpset, eller Badr Brigaden. Korpset blev trænet af Quds-styrkerne, som er specialtropper i Irans eliteregiment Den Revolutionære Garde. Mange af Badr-Korpsets tidligere soldater får pension fra Garden, dvs. i sidste ende fra Irans stat.

4. Badr-Korpset sloges på Irans side i krigen mod Irak.

5. Efter Saddams fald blev Rådet del af irakisk politik. Badr-Korpset blev efterhånden integreret i hæren og politistyrkerne, hvilket tog fart, da Rådet blev del af regeringen.

6. Et af Rådets nøglesager er en føderal opdeling af Irak, der vil tillade en shi'a-provins i Sydirak med tættere bånd til Iran.

7. Og det er stadig det største parti i Iraks regering.

Jeg tror den ærede læser må kunne se hvor jeg vil hen med dette, mht. den irakiske regerings brave kamp mod de iransk-støttede "specialgrupper". Mums.

Skat på forbrug

Sidste indlæg i dag. Miljøtiltag går tit ud på at få folk til at effektivisere og forbruge mindre ved at ramme dem på pengepungen - alle miljøafgifter, for eksempel. Det er, i mine øjne, også den eneste måde at få forbruget ned på, og stadig give plads til individuel frihed - benzinforbruget falder kun, når benzinpriserne går op - som nu. Og således også med alt andet.

Men: Sådanne tiltag rammer fattige langt hårdere end rige, da rige forbruger et relativt langt mindre beløb af deres indkomst end fattige. Det skal man lige have i tankerne, og kompensere for. En CO2-afgift bør derfor byltes sammen med skattelettelser for lavere indkomster.

Tsk tsk

Stougaard kanaliserer Glennzilla i Berlingske igen. Hvor er HFR, når man har brug for ham?

I øvrigt er Politikens dækning af valget på nettet elendig. Har jeg lige fundet ud af.

Fat det

Et af de mere idiotiske argumenter for Irans støtte til de irakiske oprørere er at man finder iranske våben i Irak.

Iran er et våbenproducerende land med en nabo i borgerkrig. Selvfølgelig er der iranske våben i Irak. Der er også russiske, tjekkiske, østrigske og amerikanske. Der er penge at tjene. Der er fraktioner i Irak, der slås mod hinanden. De vil gerne give penge for våben til at slås mod hinanden med. Nogle af dem slås endda mod amerikanerne. Der skal nok findes nogle iranere, der gerne vil imødekomme deres individuelle behov, formedelst en god klat penge - gerne fra olieindustrien i Irak, der er i hænderne på selvsamme fraktioner. Der er tilmed en god del korruption i Iran, det burde ikke være så svært at bestikke iranske embedsfolk til stilhed. Og grænsen er lang.

Krig er indbringende for dem, der laver våben; spørg bare Eisenhower. Hvis Iran for alvor ville lave ravage med USAs hær, så så vi nok en del flere iranske skulderbårne SAMs end det småtteri, der er nu.

McPrez

Der er nu noget særligt klamt ved at føre en integritetsløs valgkamp på sin integritet.

The passing of time

Jeg blev helt trist et øjeblik ved sagen om USAs tilladelse til militære overflyvninger af Danmark. Det var en gestus gjort i øjeblikkets hede; en blankocheck, udstedt til en allieret man ville hjælpe hvordan man nu kunne, på alle måder. Og nu - nu er man reelt medskyldig i bortførelser og tortur.

The passing of time
And all of its crimes
Is making me sad again
The passing of time
And all of its sickening crimes
Is making me sad again

Wise guys, eh?

Gad vide, om de økonomiske vismænd er overrasket over at en så barmhjertig lånetype som afdragsfrie lån ville øge boligpriserne.

We knoe naahzink

Tortur? Ikke så vidt vi ønsker at vide noget om det:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tør ikke garantere, at USA ikke bruger sin ubegrænsede adgang til dansk luftrum til f.eks. CIA-flyvninger med ulovligt tilbageholdte terrormistænkte.

”Det er i hvert fald ikke noget, regeringen har kendskab til,” siger han i et interview med Ritzau, som han ikke ønsker at uddybe over for jp.dk.

Grundlæggende samme holdning, som Espersen til torturstater: Hvis I siger at I ikke torturerer, så spørger vi ikke mere til det. Tænk hvis de bæster havde samme tillid til den danske befolkning.

Oh, the humanity of it all. Ikke underligt Powell fik nok af europæisk hykleri, den gamle krigsforbryder.

Benhårdt

Om Hillarys løfte om at "totalt udslette" Iran, hvis de angriber Israel:

1. Princippet er godt nok. Konteksten var et iransk atomangreb på Israel. Hvis det sker - eller i modsat retning - bør aggressoren udslettes. Det er den internationale retsorden, ligeså primitiv som effektiv: Man bør ikke overleve. Alt andet vil føre til et voldsomt atomvåbenkapløb over hele verden. Jeg så gerne USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien aftale en global atomparaply sammen.

2. Fremførelsen var katastrofal, krigsliderlig, og diplomatisk tonedøv, som den tit er fra Vesten. Hvis hun var udenrigsminister i nogens regering, burde hun fyres på gråt papir. Verden har ikke brug for endnu en amerikansk præsident, der har letsindig omgang med trusler.

I øvrigt kan Israel udmærket gengælde selv. Så Hillarys skidtsnak var en unødvendig retorisk optrapning. Endvidere baseret på den hypotetiske antagelse at Iran rent faktisk har eller prøver at skaffe sig atomvåben. Så endnu et bevis på at Obamas udenrigspolitiske instinkter er at foretrække.

Og McCain vil stadig være langt værre end Hillary.

Smædeskrift

NYTimes om København:

It’s that rare civic-minded metropolis where everyone lines up for every service, the trains all run on time and no one crosses the street against the light.

Særligt den om togene. Vi er ikke fascister.

I konflikt med sandheden

No shit: Regeringen fanget i at lyve om USAs fangetransporter over dansk territorie. Men flot af JP. Pas på I ikke mister læsere til Berlingske.

Spørgsmålet fra Folketingets trafikudvalg til transportministeren søgte at afdække rækkevidden af tilladelsen til de amerikanske flyvninger - bl.a. for at finde ud af, om danske regeringer med tilladelsen, som fortsat gælder, giver USA frit spil til illegale fangetransporter via Danmark.

I svaret til Folketinget skriver Carina Christensen:

»Jeg har ikke noget kendskab til en sådan aftale.«

Morgenavisen Jyllands-Posten kan dokumentere, at svaret er i strid med kendsgerningerne. Statens Luftfartsvæsen, SLV, som hører under Carina Christensens ministerium, blev skriftligt underrettet om aftalen med amerikanerne første gang den 5. oktober 2001 og har siden fået skriftlig besked, når aftalen år for år er blevet fornyet.

Det her er til gengæld tåkrummende sjovt:

Dokumentet blev ikke fundet i løbet af de mere end to måneder, som Transportministeriet brugte på at svare Folketinget, men dukkede altså op, få timer efter at ministeriet blev bekendt med, at Jyllands-Posten var i besiddelse af det.

Jeg går ikke ud fra det får spillerum i medierne, da det kun er noget oppositionen kan sørge for. S vil jo nødigt ses som bløddyr i Kampen Mod Muslimerne Indvandrerne Terroristerne.

---

Mere er føjet til. S+R også indblandet:

Den danske blanko-tilladelse blev første gang givet af SR-regeringen i skyggen af terrorangrebene mod New York og Washington den 11. september 2001.

Mere i morgen, lover de.

EU

Er et rod.

Ligesom FN, men med konsekvenser.

Det er sørgeligt at se Jens-Peter Bonde forlade parlamentet. Han var god.

Panik! Musik!

Opfølger til gårsdagens indlæg.

Rigtige Problemer

Jeg har mange gange argumenteret for at Terrorkrigen, i al dens absurditet, udsprang af rastløshed. Halvfemsernes ro var enerverende for mennesker og nationer; fraværet af reelle problemer gav de neokonservative og salafi-jihadierne i al-Qaeda gunstige betingelser for at fremmane en konflikt ud af ingenting. Jeg kan stadig anbefale The Power Of Nightmares for alle der er interesserede i denne tanke.

Mit gæt er, at Terrorkrigens dage er talte, fordi vi nu er ved at få rigtige problemer i verden. Alvorlige problemer. Terrorkrigsdiskursens dominans ser man, når selv Barack Obama - et af de fornuftigste væsener, USA har frembragt i lang, lang tid - insisterer på tosserier som at luftbombe terrorlejre indenfor Pakistans grænser. Eller i det hele taget; at insistere på begrebet "The War On Terror".

Man ser diskursskiftet hos demokraternes primærvalg i USA: Obama, der i mine øjne ikke har interesseret sig synderligt for velfærd og økonomi, bruger broderparten af sine optrædener på at tale om middelklassens økonomiske problemer. De har ikke lyst til at høre på mere terrorhys, de har ikke lyst til at være bange for langskæggede spøgelser længere, de har mere virkelige problemer at tænke på.

Og således i resten af verden. Lad mig remse op: Kreditkrisen, Atomvåbenspredning, Råstofinflation, Oliemangel, Madknaphed, Global Opvarmning.

Kreditkrisen ruller videre, og sprænger boligbobler til højre og venstre. EUs økonomi er på vej ned, sammen med USA. Der er nok ikke helt så langt til bunden, til gengæld er vi lidt tungere i vandet. Italien er ved at ødelægge sig selv, Spanien går igennem et alvorligt boligkrak, Storbritanniens finansinstitutioner har haft fingrene i for meget subprime.

Atomvåbenspredning kan ikke undgås, og generel destabilisering, lokale våbenkapløb og frygt for morgendagen kan som konsekvens heller ikke undgås. Hvis der er en genvej til politistaten, så er det via frygten for bomben: Rygterne om russernes atomvåbenmapper bliver tit brugt som argument mod et åbent samfund.

Råstofinflationen er i det store og hele en konsekvens af mere industri i ulande. Kina, først og fremmest, men den globaliserede økonomi har sat gang i økonomier verden over.

Madvareinflationen er noget mere alvorlig. Selv i Vesten er folk generelt ligeglade med borgerrettigheder (forstår ikke helt hvorfor selv), men når benzin og mad bliver dobbelt så dyrt på ingen tid, så vakler diktatorer verden over, og andre står parat i kulisserne. Selv om madkrisen er en belastning for os rige, så er den en katastrofe for de fattige.

Olieknaphed er Peak Oil. Når OPEC ikke har sat produktionen op i lang tid, så har det sine grunde. Sammen med råstofinflationen sætter det verdensøkonomierne på den anden ende, når de produktive lande domineres af de havende. På lang sigt får vi Al Gore eller Mad Max.

Den globale opvarmning er skyggen over verden alle ignorerer. Tørker, oversvømmelser og andre klimatiske omvæltninger vil sætte folkevandringer igang, hvis lige aldrig før er set, dertil tilhørende krige. Visse spekulerer allerede nu at madvareknapheden er forbundet med klimaændringer.

Når fremtidens historikere ser tilbage på det nye årtusindes første årti, vil de undres: Mage til forkælede hystader.

For at få humøret i vejret, er her killing i hund:

24

Der er ultimati for alle pengene i Irak i disse dage:

The Iraqi army command in Basra is giving top leaders of the Mahdi Army in the city 24 hours to surrender.

Gensidige krav, trusler og hån, en opadvendt spiral, op i en spids, og så eksplosionen. Vi kender det fra byture.

But, seriously

Al-Qaida's No. 2 leader issued a new audiotape Tuesday accusing Shiite Iran of spreading a conspiracy theory about who carried out the Sept. 11 attacks to discredit the power of the Sunni terrorist network.

The Onion har været der, for lang tid siden. But, seriously...jeg havde faktisk ingen anelse om dette:

"Al-Zawahri wanted to work with Iran, but he's deeply disappointed that Iran has not cooperated with al-Qaida," said Rohan Gunaratna, a terrorism expert and author of "Inside al-Qaida: The Global Network of Terror."

Det viser,

a) hvor lidt jeg ved, og
b) en ubehageligt pragmatisk side ved al-Zawahiri.

Pragmatisk, fordi AQ er benhårde wahhabier, og hader det shi'itiske Iran som pesten. Det var ikke noget tilfælde at ledelsen fandt ly hos talebanerne, der lige var ved at komme op at slås med Iran tilbage i 1998. Eller at al-Zarqawi sprængte omtrent hundrede gange så mange shi'a-irakere i luften som amerikanere. Og at han derfor blev irettesat af selvsamme al-Zawahiri.

Hvad skal man tænke?

Danmark sætter reserven ind

Vi mangler soldater i Afghanistan, på trods af den store opbakning til krigen blandt danske mænd. Så derfor:

Efter ni års forsøg på at få forsvaret til at gøre mere brug af Hjemmeværnet til international tjeneste er den første samlede enhed fra Hjemmeværnet måske på vej til Afghanistan.

Åbenbart spilder vi en masse penge på at uddanne professionelle soldater:

Jan Norgaard understreger, at der ikke bliver tale om dårligere uddannede soldater, selv om de kommer fra Hjemmeværnet.

»Det er chefen for Hærens Operative Kommando, Poul Kiærskou og jeg helt enige om, at vi sænker ikke niveauet«, siger han.

En fritidssoldat med 250 timers uddannelse indenfor de første tre år er altså ligeså godt uddannet som en professionel. Der er da penge at spare.

Følges ærlighed og krig nogensinde ad?

---

Link. Glemte.

Musik.

Nummeret, hvormed jeg opdagede Neil. Åh, Neil. Skynd jer alle at se ham inden den næste hjerneblødning.

Facs y'all

Denne blog er ved at blive til Berlingskewatch...

Der må være bedre ting at bruge sit liv på. I dag:

I 2002 blev Maher Arar, en syrer bosiddende i Canada, udvist til Syrien, hvor han under en 13 måneder lang indespærring blev udsat for tortur og anden mishandling. Canada har ellers fået en diplomatisk forsikring og adskillige besøg i fængslet af canadiske diplomater skulle sikre, at aftalen blev overholdt.

Nej, ikke engang tæt på. Maher Arar var en syrisk-født canadier - med canadisk statsborgerskab - der kom under terrormistanke, og med hjælp fra Canada blev bortført af amerikanske myndigheder til Syrien, hvor han blev banket gul og blå. Fordi det nu engang er det, syrerne gør.

Rendition, kaldes det. Læs om det.

Att.: S

Opfølger til udbrud.

S, hør nu. Hør nu.

Jeg ved godt, at I har et problem med indvandring blandt vælgerne, det var også derfor det var dumt at lave et fælles indvandringsudspil med R under valgkampens sidste dage, der gik ud på, at det for nogle skulle være nemmere at komme til landet.

Men prøv at forstå, at der er forskel på indvandringspolitik og retspolitik. Bare fordi folk herhjemme ikke vil have voldsom indvandring fra udviklingslande, betyder det ikke at de også vil have en politistat.

Det er meget ligetil: Begræns hvor mange, der kommer til landet, men behandl alle, der er her, ordentligt.

Foreslå officielle indvandringskvoter, som i USA. Også for naturaliseringer, de tæller også. Slå lyd for, at det hele foregår i det åbne, med databaser, som folk kan søge i. Så bliver folk mere trygge ved processen. Find et passende kvotetal, der kan slås op i medierne og på valgplakaterne. Og for min skyld, gerne kvoter kun for ulande. Og tøv ikke med at sige, at alle, der bor i Danmark, bliver behandlet retfærdigt og ordentligt. Så har I en indvandringspolitik. Så ved folk, hvad I står for. Så ved I også selv, hvad I står for. Det har I hårdt brug for.

AAAAAAAARRRRGH!!!

- hups.

Bring it on

- redux:

Secretary of State Condoleezza Rice mocked anti-American cleric Muqtada al-Sadr as a coward on Sunday, hours after the radical leader threatened to declare war unless U.S. and Iraqi forces end a military crackdown on his followers.

Ugga bugga.

Upartisk...

Berlingske er åbenbart bukket under for de læsere, der forlanger en borgerlig pro-republikansk dækning af USA. Under et debatindlæg af Foghs knægt (ja, ham):

Henrik Fogh Rasmussen, der er bosat og arbejder i USA, vil i den kommende tid jævnligt skrive om det amerikanske præsidentvalg.

Indlægget går ud på at folkelige McCain vil vinde, fordi Obama og Clinton er for elitære.

Musik! Musik!

Med andægtighed.

Murene falder

Sidste advarsel fra Moktada. Han har truet før, men hør dette:

"So I direct my last warning and speech to the Iraqi government to refrain and to take the path of peace and abandon violence against its people," al-Sadr said in the statement. "If the government does not refrain and leash the militias that have penetrated it, we will announce an open war until liberation."

Forinden har den irakiske regering brudt den iransk mæglede våbenhvile og genoptaget angrebet mod sadristerne i Basra, hvor de - med amerikansk luftstøtte og britisk artilleriild i ryggen - endeligt har kunnet indtage et af de mere vigtige JAM-kontrollerede nabolag. I tillæg til belejringen af Sadr By.

Jeg gætter på, at sadristerne hidtil har holdt igen, fordi de har haft øjnene på lokalvalgene til oktober, samt at de reelt bekymrer sig for det irakiske folks vé og vel, hvis borgerkrigen skulle blusse op igen. Men Moktada må være meget naiv, hvis han nu - efter alt, der er sket - tror at al-Maliki vil gennemføre valgene i syden, uanset om den irakiske forfatning kræver det eller ej.

Nu får al-Maliki sin borgerkrig. Han og Rådet har fremprovokeret den, og vil bruge den som undskyldning for ikke at holde lokalvalg i "de berørte områder" pga. "manglende sikkerhed", altimens USAs hær bliver pudset på sadristerne, der nok vil forsvinde fra det politiske dagslys og hellige sig en traditionel guerillakamp. Deres officielle kontorer vil forsvinde, bevægelsen ulovliggjort, deres repræsentanter i parlamentet vil blive arresteret, og regeringen vil skrue op for tvang og smerte efterhånden som det bliver nødvendigt. Og det vil det.

Blandt demokraterne hører man tit, at en amerikansk tilbagetrækning vil tvinge irakerne og de omliggende lande til at tage fat om situationen; tage det ansvar på sig, som USA hidtil har båret rundt på.

Vås. Dette er og har altid været en borgerkrig, og nogen skal vinde den. Før dette sker, vil Irak ikke komme videre. Det eneste, USAs tilstedeværelse gør, er at udsætte afgørelsen.

Det er mit syn på Bølgen: En udsættelse. Ved at betale sig til fred med sunni-oprørerne, ved at lade de mange militser være i fred, og generelt afhænde statsmagten til de lokale fraktioner, har Petraeus opnået en midlertidig stabilitet, på bekostning af centralmagtens udbredelse. Det tydeligste eksempel på dette er murene i Baghdad, der ikke har løst nogen politiske problemer, men blot har fremtvunget en våbenstilstand. Og nu er murene ved at falde sammen under trykket fra de uløste konflikter.

Nattens Løftede Øjenbryn

Crooks & Liars får drevet pacifismen lidt for langt ud:

[Iran] never threatened to attack another country.

...o-kay. Hvad med "Død over USA", "Død over Israel", og "Død over Sovjetunionen"? Hvis hver morgensang i Danmark blev afsluttet med "Død over Sverige", ville svenskerne sandsynligvis opfatte det som en trussel.

Det er faktisk et problem, hvis Iran vil skaffe sig atomvåben. Ikke for os, men for regionen. Det er også derfor USA og Frankrig gør alt hvad de kan for at begrænse atomteknologiens udbredelse.

Belejringen af Sadr By

USA bygger en mur om Sadr By - det shi'itiske slumkvarter i Baghdad, hvor der bor omtrent to millioner mennesker.

Blot endnu et skridt mod eskalering. Den store forskel på denne og de andre mure i Baghdad er, at befolkningen indenfor denne mur er USAs fjender. Så muren er ikke til for at beskytte dem, men for at lukke dem inde, udsulte dem for forsyninger. Normal fremgangsmåde ved belejringer.

Der er to måder at vinde COIN på:

1. Knus dem (den romerske løsning).
2. Knuselsk dem (hearts and minds).

En mur rundt om et fjendtligt kvartér kan kun hænge sammen med første løsning.

Jeg gætter igen: Mortérangrebene mod Den Grønne Zone fra Sadr By - en reaktion på angrebet mod sadristerne i Basra - har ødelagt de irakiske og amerikanske politikeres nattesøvn, og de har klaget deres nød til militæret, der straks er gået igang med at pacificere mortérstillingen Sadr By. Dette i samarbejde med den irakiske hær, der i højere og højere grad er al-Maliki og Rådets personlige milits, efterhånden som de Sadr-tro soldater lægger våbnene og går hjem. Den "irakiske" hær har ikke sadristernes velbefindende i sinde, derfor har de skudt alt hvad de har mod bydelen:

Iraqi troops, who are manning strongholds hundreds of yards ahead of the American positions, reported that they had run desperately low on ammunition, according to tactical radio reports.

(...)

The Iraqi Army has rushed ammunition to Sadr City, including machine-gun rounds and rocket-propelled grenades to give its units more firepower and address complaints of shortages.

Et nyt Fallujah på vej, denne gang med fem gange så mange mennesker. Jeg håber at amerikanerne får øjnene op for hvad der foregår. Jeg håber ikke de gør det her med åbne øjne.

Musik! Skidt!

Til Obamas ære ... og ikke andet.

20.000 kommentarer

Jeg er så misundelig på USAs blogosfære. Hvad mon rekorden er for en dansk tråd? 664?

But, seriously ... et lands størrelse har meget at sige mht. blogosfærens kvalitet og kvantitet, forholdet må vokse eksponentielt, gætter jeg på. Dertil også USAs traditionelt eksklusive debat, der har skubbet hele venstrefløjen ud på nettet.

Spørgsmål

En kronikskibent i Berlingske taler for - sikkert uden at være klar over hvad han foreslår - et topartisystem i Danmark, fordi han mener det vil få folk vil engagere sig mere i græsrodspolitik.

Så ... mit spørgsmål er ... gider jeg? Der er rigeligt med gejl at reagere på, men altså. Det er et spørgsmål om hvad og hvordan man vil skrive. Blogs er et medie, der er skabt til at lukke damp ud med. Det klassiske blogindlæg er link til artikel i etableret medie + harm kritik af denne. Men det kunne man bruge hele dagen på.

Og altså ... hvis ikke af lyst, men af borgerpligt, hvor går grænsen for hvornår man bør reagere? Hvornår ville det tjene bedre at agere, end blot at reagere?

Jeg holder meget af blogs pga. den komprimerede dialog, der destillerer kraften fra saften, og udstiller - hvis ikke emnet - så sig selv. Men der er også en fare i kun at fortsætte dialoger og skænderier; man starter aldrig en selv. Tendensen er indavl. Den danske blogosfære er et fint eksempel; den synes at tro at den selv er hele verden, og at hele verden består af partier og synspunkter, der tilsammen ikke kommer over 20% tilslutning i folketingsvalg.

Eksil, men hvorfor i eksil?

Blot spørgsmål.

Dagens Løftede Øjenbryn

Mette Terkelsen i Berlingske:

I en uge, hvor en finsk undersøgelse viste, at danske unge er mest udsat i hele Norden, når det gælder vold og knivstikkeri, kan man ikke lade være med at tænke på, hvor langt der er fra den klassiske musikverden til rå gadevold.

...O-kay.

Embed! Musik!

Alle de kølige børn gør det.

Stougaard

Jeg skulle lige til at skrive at Karl Erik Stougaard er den bedste dagbladsjournalist i Danmark, der skriver om USA. Forleden brugte han en tosiders artikel på Bush/Cheney-administrationens torturpolitik, og citerede Glenn Greenwald. Glenn Greenwald. Det er punk.

Men så skriver han sådan noget møg...

Walk the walk

Ny undersøgelse viser øget opbakning til krigen i Afghanistan. Næsten to ud af tre mænd støtter nu indsatsen.

Så meld jer dog. Der er hårdt brug for jer. Kom så.

Det står skrevet

Det sker, at noget er så tæt på én, at man ikke lægger mærke til det. For nogle kan dette indlæg være selvindlysende, og være fuldstændigt unødvendigt. Whatev.

2. Verdenskrigs betydning for Vesten er kolossal. Det er nutidens samlende historie, det er fortællingen, der binder verden sammen. Myter, legender, kæmper, titaner, engle og djævle, 2. Verdenskrig overgår dem alle. I en tid, hvor det religiøse verdensbillede er sat i skammekrogen af videnskaben, er historien om 2. Verdenskrig blevet vores moralske kompas. Deraf Godwins Lov: Nazismen er ondskaben selv, der er ikke noget værre. Den er vores Satan. Det gode er modstanden mod ondskaben. Det er Vestens moral.

Denne moral dyrkes særligt på højrefløjen, hvor fjenden - hvem det så end er - er Hitler, modstanden er Churchill og Roosevelt (men ikke Stalin...), og dem, der ikke vil i krig, er naive "formildere" som Neville Chamberlain. Alle rollerne fyldes ud: George Orwell er den antifascistiske intellektuelle, både verdensskeptisk, godhjertet og handlekraftig, et idol for fremtidens forfattere. Quisling er forræderen. Göbbels er propagandamesteren, Slangetunge, Mørkets Fyrste.

Der er så mange. Blot at sige navnene er at træde ind i en anden verden. Prøv: Hitler, Göring, Himmler, Hess, Dönitz, Patton, Molotov, Stalin, Speer, Eichmann, Mengele, Tito, Mussolini, Montgomery, de Gaulle, Tojo, Roosevelt. The Blitz, Stalingrad, Kursk, El Alamein, Singapore, Lend-Lease, U-Boot, La Resistance, Sjette Armé, Anne Frank, Auschwitz-Birkenau, Tokyo Rose, Midway. Man får det helt varmt indeni.

2. Verdenskrig bruges også som moralsk kompas til venstre. De sidste par dages afsløringer om godkendelsen af torturmetoderne øverst oppe i Bush/Cheney-administrationen får folk til at grave i kapitlerne om krigsforbrydertribunalerne i Nürnberg og Tokyo. Vil Bush gøre det af med sig selv forinden? Vil Cheney være lystig under retssagen som Göring, og hænge sig selv i sin celle, uden et øjebliks anger? Vil vandbærere som Yoo og Gonzales bryde sammen, græde og undskylde foran mikrofonen?

Åh. Åh. Jeg blev helt væk et øjeblik.

Jeg vil gerne frem hertil: 2. Verdenskrig var 2. Verdenskrig, og hver ny situation bør forstås på sine egne betingelser. Vi må ikke vade i falske analogier. Nürnbergs retsmoralske lektie er universel, og var det både før og efter. Det er selve sjælen i lov - at den gælder uden undtagelser. Det burde ikke være nødvendigt at hive Nürnberg frem.

2. Verdenskrig var heller ikke så ligetil. Dekonstrueres kan den stille og roligt, men igen burde det ikke være nødvendigt. Vores moralske kompas er i os selv, hverken i en fortælling, en hellig bog, eller i noget andet.

Det er naivt, selvfølgeligt. Mennesker har brug for rammer, de kan ikke selv. De skejer ud uden, og bygger nye moralske fortællinger ovenpå disse nye forbrydelser. Alligevel ville det hjælpe, hvis folk i al almindelighed var bevidste om en moralsk analogis begrænsninger, og ikke lod analogien dække over nye forbrydelser.

Det er nemlig en af de forbandede ting ved religion: At onde mennesker kan tilkæmpe sig en magtfuld position indenfor religionen, hvor de ikke kan røres, moralsk eller politisk. 2. Verdenskrigs myter kan bruges på samme måde. Vi skal bare være klar over det.

Diumvirat

Topartisystemer er djævleværk. Jeg præsenterer for læserens åsyn; Storbritannien, hvor de konservative sammen med Labour lægger låg på sagen om flysalget til Saudi-Arabien. Hvem at stemme på, Kang eller Kodos?

Det har længe været tydeligt at Brown er Blair, minus den idealistisk-idiotiske udenrigspolitik, til gengæld også uden Blair-flair. Man undrer sig i tilbageblik over at der nogensinde var en Brown- og en Blairfløj i Labour - hvad i alverden havde de at være uenige om, udover hvem, der skulle sidde med magten? Men det er New Labour i en nøddeskal.

(Sigende, at vores Thorning er tæt på New Labour og elsker Giddens. Samme tomme magtbegær. Jeg har aldrig kunnet lide hende. Og uden politisk snilde - hvilket Thorning bestemt ikke har - er der ingenting tilbage.)

Labour skal ud under den kolde bruser, ASAP, pronto, tjep tjep. Det er ikke menigheden i partiet der er noget galt med, men ledelsen, der er blevet ét med Blairs gejl. Ledelsens skidt skal vaskes af kroppen. I mellemtiden må briterne finde sig i konservativ ledelse, når nu de åbenbart ikke gider migrere til Lib-Dems.

Det her bør gøre ondt, hvis den ærede hr premierminister har et politisk hjerte:

Brown’s poll rating has fallen to minus 37, down from plus 48 last August. The collapse is the most dramatic of any modern-day prime minister, worse even than Neville Chamberlain who in 1940 dropped from plus 21 to minus 27 after Hitler’s invasion of Norway.

Same old, same old

OECD lukker lort ud, som sædvanligt:

Der vil nemlig ikke være råd til at finansiere den nuværende offentlige service, medmindre danskerne arbejder mere, fastslår OECD.

Og en af de hurtige og nemme måder at øge udbuddet af arbejdskraft på, er at fjerne topskatten, siger rapporten.

En gang til: Man får ikke flere penge til det offentlige ved at sætte skatterne ned. Det burde fandeme være selvindlysende. Mere reaganomics:

OECD foretrækker at skattesatsen nedsættes og sekundært at grænsen for betaling af topskat hæves. Derfor vil en nedsættelse af topskatten formentlig kunne være næsten selvfinansierende på længere sigt og vil samtidig øge den private velfærd.

Nej, skattelettelser betaler ikke for sig selv. Drejer det sig om lokkemad (incentiver) for de subsistensløse, så er det nok ikke topskatten man skal røre ved. Det burde også være selvindlysende.

Glæder mig til at se boligmarkedet falde som en sten, når S finder ud af hvordan lettelsen af topskatten skal finansieres.

Demokrati & Nationalisme

Demokrati og national autonomi er tæt forbundne. Det giver sig selv, da demokrati er folkets selvbestemmelse. Autonomi og nationalisme er, om ikke ét, så tæt beslægtede. Nationalisme er en nation sig selv nærmest; det er subsidiaritetsprincippet, internationalt - ikke intranationalt. Alle overnationale institutioner har derfor et problem med demokrati, særligt hvis den pågældende overnationale institution har et "demokratisk underskud".

Men dette indlæg handler ikke om EU. I de sidste måneder har USA valgt side mod demokratiet i både Irak og Pakistan. I lang tid har det været tydeligt at USA har været bedøvendes ligeglad med demokrati i andre lande (Egypten, Uzbekistan, med flere), på trods af retorikken. Fint nok, eller måske ikke, men i hvert fald ligetil propaganda. Men i Irak og Pakistan har udviklingen været anderledes, og med parallelle mekanikker: Stort Land ønsker at bruge Lille Land til egne formål. Lille Lands borgere vil ikke, ønsker Stort Land ud. Demokratiet kræver sin ret. Stort Land finder derfor sammen med Diktator fra Lille Land, der vil give Stort Land det, det ønsker.

Det er den naturlige imperialistiske konstruktion, hvor imperiet finder sammen med en magt i provinsen, der er afhængig af imperiet, og derfor loyal. I Irak: Al-Maliki. I Pakistan: Musharraf, og nu også Asif Zardari. Men USA søger ikke et imperie; jeg er faktisk dybt overbevist om at de ikke aner hvad de foretager sig. Den imperialistiske magtkonstruktion er i Irak og Pakistan netop ikke påtvunget udefra, men sat i værk indefra. Etiopien kunne også bruges som eksempel. USA er i disse hyssede tider nem at manipulere med, og i nogle lande har visse politikere været dygtige til at udnytte kæmpen med det lille hoved.

Hvor imperier er, går demokratiet tilbage. Hvis en stormagt ønsker at udbrede demokrati, så kan det sætte skub i den institutionelle udvikling som i Irak, men det burde blive bekymret for demokratiets sundhed, hvis det ikke hurtigt får besked på at humme sig. Det er blot endnu en selvmodsigelse i Terrorkrigen at føje til de andre.

VKO OK

Min far døde for en måned siden. Min mor, der er folkepensionist, sidder tilbage i deres hus. Kommunens nye vurdering af husets ejendomsværdi er netop kommet med posten, hvori min mor ser, at husets værdi - i kommunens øjne - er mere end fordoblet. Hun skal derfor - fra det ene år til det andet - betale mere end dobbelt så meget i ejendoms- og ejendomsværdiskat. Det kan hun selvfølgelig ikke, da hun kun har folkepensionen. Men så har vi skattestoppet:

Der er - som led i skattestoppet - indført et loft over det beløb, som ejendomsværdiskatten beregnes af.

---

Som følge af skattestoppet er der indført et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år.

Uden de to forbehold ville hun ikke kunne blive boende. Nu har vi tid til at finde ud af det. Så for en gangs skyld er jeg glad for VKO. Tak til regeringen.

Det griber så ind i et andet argument, jeg før har ført: At en omlægning af skattebyrden fra arbejde til ejendom bør tage hensyn til folk, der ikke arbejder længere. Pensionister, med andre ord. For fanden da og selvfølgelig. Det er ikke det, VKO har gjort. Til gengæld har de sørget for, at folk ikke får sig et gevaldigt skattechok på grund af kommunernes fordrukkent forvirrede fornemmelser for boligmarkedet. Som sjovt nok nu er på vej ned. Ha ha ha.

Some of them want to be abused

Jeg har været nørdet nok til at følge senatshøringerne i USA om Irak på nettet. Gott du lieber. Jeg bed mærke i Petraeus' tolkning af våbenhvilen mellem sadristerne og regeringsstyrkerne som Iran fik i stand; at den viste hvordan alle har stirret ned i afgrunden, ikke kunne lide hvad de så, og nu vil freden.

Andetsteds ser vi: Al-Maliki forlanger at Jaish al-Mahdi opløses.
Før: Al-Maliki vil sætte demonstranter i fængsel som terrorister.
Tidligere endnu: Al-Maliki erklærer kamp til døden mod militserne.

Punkt 1: Al-Maliki vil borgerkrigen.

Punkt 2: Petraeus enten dækker for ham, eller er blind som en nyfødt muldvarp.

Og hvorfor vil al-Maliki og Rådet borgerkrigen? Fordi det er deres eneste - bedste - chance for at beholde magten. Hvis lokalvalgene holdes, vil de to blive udslettet politisk i lokalrådene. De er godt igang med at miste al støtte hos irakerne, og med denne kurs er der virkeligt ingen retræte: Irakkrigen er nu trådt ind i en ny fase, hvor regeringen gebærder sig som en diktatorisk besættelsesmagt, med den amerikanske hær som dennes magtorgan, indtil - måske - Iran kan overtage stafetten. Al-Maliki manipulerer dygtigt med amerikanerne, der gerne vil manipuleres med, og den amerikanske hær er lige nu i gang med at belejre Sadr By på israelsk manér. Republikanerne udråber al-Sadr til Årets Hitler, og kalder ham iransk agent, fordi han studerer i Qom, alt imens Iran giver sin tyste støtte til regeringens linie mod sadristerne. Ikke for meget, ikke for lidt, spiller på alle heste.

På en måde er det ikke så underligt at republikanerne ikke kan kende forskel på Irans venner og fjender. De kunne jo heller ikke kende forskel på al-Qaeda og Saddam Hussein. De vil ikke, selvmodsigelserne råbes væk foran spejlet. Det eneste spørgsmål jeg nu har på sinde er, om amerikanerne virkeligt er så dumme. Det kan sagtens være. Men det kan også være, at hele hysteriet om Iran er spil for galleriet, der dækker over en imperialistisk fællesaktion med USA og Iran som kumpaner. Jeg tror det ikke: Så veltilrettelagt er der ingenting, der er. Men besættelsesmagter er besættelsesmagter, og nationalister er nationalister. Resten følger af sig selv.

Suk

Må den dag hurtigt komme, hvor en artikel om bioethanol uden videre fortæller læseren om hvor skadeligt det er for miljøet og økonomien. Det er ét, at Iowa - med sin majs-ethanol - har alt for meget at sige i de amerikanske primærvalg, fordi det er den første stat, der stemmer. Det kunne ændres med et pennestrøg. Men EUs landbrugslobby er vokset sammen med maskineriet, og stod fadder ved oprettelsen: Kul- og Stålunionen gik jo stort set ud på at tyskerne skulle give penge til de forbandede franske landmænd, mod at få lov til at eksportere kul og stål uhindret til Frankrig. Så det bliver ikke lige sådan at ændre.

Til gengæld ser det godt ud for Danmarks økonomi: Vi eksporterer energi og mad. Hip hip.

Står der idiot i panden på mig?

Bush/Cheneys politiske strategi vis-a-vis Irak har været at prioritere den indenrigspolitiske situation over alt andet. Med andre ord; at isolere vælgerne fra krigen. Prisen for møget er blevet skubbet forud vha. "ekstrabevillinger" til de noget så uforudsete udgifter en krig nu engang har - en gang om året, eller to. Nærsynede militæraktioner uden politisk overblik er blevet timet til præsident- og midtvejsvalg, hvis da ikke de er sat igang af irakiske politikeres manipulationer. Militærets øverste ledelse har været udsat for stadig politisk udrensning. Og på trods af det håbløse troppeunderskud har hæren kun forladt sig på frivillige soldater, og da disse ikke slog til - fordi krigstilhængere af en eller anden grund havde andre prioriteter - lejesoldater.

Det har skabt en særegen situation, hvor kun omtrent en halv procent af USAs befolkning har været i direkte kontakt med krigen. Denne soldaterklasse bliver mere og mere isoleret fra hjemstavnen, i ånd og afstand. De kan ikke finde sig til rette derhjemme. De kan ikke med alt for mange mennesker ad gangen (der er for mange at holde øje med). Tænker på vennerne, der stadig er i Irak. Og melder sig derefter igen. Og igen, og igen, og igen. Livstidsfanger.

Denne halve procent bærer byrderne af krigen helt alene. Så der murres i krogene. For ærligt talt: Man skal være godt dum for ikke at have gennemskuet svindelnummeret forlængst.

Idioter. Jeg ville ikke kunne se dem i øjnene.

---

Inspiration 1, 2.

Et-to

Klassisk DF two-step:

[Karen Hækkerup] beskylder i samme åndedrag DF for dobbeltspil, fordi de hele tiden lover flere betjente, men alligevel stemmer for regeringens nedskæringer.

Formel DF: Skær ned på et område sammen med VK, og når konsekvenserne kommer i medierne, så forlang flere penge til samme. Ældreomsorg, fødevarekontrol, og her politiet.

I øvrigt er politiet hårdt ramt af reformer i øjeblikket, så kunne godt tænke mig statistikker år for år, i stedet for "siden 2000". Blot endnu et offer for kontrolmanien og den efterfølgende nedgang i effektiviteten, gætter jeg på. Måske også noget med resourcer, der er bortdirigeret til at holde øje med muslimer terrorisme. Man må jo prioritere.

Og tillykke til Karen Hækkerup for at komme i medierne uden at tale DF efter munden. For en gangs skyld.

Jeg dåner

Her er Berlingskes umulige dilemma, det pureste matematiske paradoks:

På den ene side har vi to mistænkte, som PET mener er til fare for statens sikkerhed, og som både justitsministeren og integrationsministeren har sagt ja til at udvise på PETs anbefaling. På den anden side har vi internationale konventioner, som forpligter os til ikke at udvise mennesker til lande, hvor de risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling.

Hvis der ikke er tvivl om at de er skyldige, så ud, konventioner eller ej, og lad dette princip stadfæstes ved lov. Men lad afgørelsen falde ved en domstol. Hvis det er så superfølsomt, så gør det for lukkede døre. Og kan de ikke dømmes, så er det fordi beviserne ikke holder, og så er retfærdigheden sket fyldest. Så hvad fanden er problemet? Nå, jå:

Problemets kerne er som bekendt, at Folketinget i 2002 vedtog lovgivning, som indfører hemmelig retspleje i Danmark. Motivet er rigtigt, nemlig at værne Danmark mod terror og at kunne udvise udlændinge uden at skulle afsløre PETs kilder. Man gik så vidt som til at blokere for selv domstolenes adgang til at bedømme PETs materiale. Derfor står man nu med det nævnte, umulige dilemma.

Mmm, hemmelig bevisførelse, dømt på mistanken alene. Ren numsemums for politistaten. Flygtningenævnet er således det sidste bolværk i Danmark mod et PET gået grassat. Men det er forudsigeligt nok, for det var politikerne, der gik grassat til at begynde med. Det måtte få konsekvenser, som dette "umulige dilemma". Men pas på ikke at skræmme læserne over til JP med al jeres snak om retssikkerhed:

Men løsningen må ikke blive at lade ét brud på demokratiske retsprincipper følge af et større. Tværtimod er der brug for at supplere lovgivningen fra 2002 med et tillæg, som giver mulighed for en uvildig, helst en domstolsprøvelse.

Ophæv loven, det makværk. Det er da så ligetil.

Viljen til krig

Læste for et par dage siden om Grønne Lygte-tesen, hvor amerikanske krige antages at vindes og tabes på viljestyrke alene. Det minder mig om Afghanistan, hvor jeg har tænkt det samme: Det er selve missionens formålsløshed, der er ved at ødelægge NATO.

Det er det absurde ved den politiske elites holdning til Afghanistan: Vi må og skal vinde krigen, men ikke koste hvad det vil. Hvis vi taber, så ødelægger det NATO, siges der. Men ingen af landene vil sende de nødvendige forstærkninger for at vinde. Og hvorfor det? Fordi krigen ikke er så vigtig alligevel.

Go figure.

Så skal der tjenes penge!

Wired:

A study, written for U.S. Special Operations Command, suggested "clandestinely recruiting or hiring prominent bloggers."

Mig! Mig! Herovre!

Onde Onde Iran

Visse vil nok se Irans rolle som mægler mellem Moktada al-Sadr og Iraks regeringspartier som skræmmende; et bevis på hvor stor det grusomme Irans indflydelse er blevet.

Jeg synes, det er meget godt. Positivt. Lovende. For al debat om Irak de næste mange måneder bør handle om amerikansk tilbagetrækning. Da nogle har islamisme på hjernen, vil de nok mene at USA bør blive for at holde AQI og Iran stangen i Irak. Det er et dumt argument: Iran er, i kraft af sin shi'isme, et shi'itisk domineret Iraks naturlige partner. Sådan er det, uanset hvor mange soldater USA har i landet. Dertil, at de fire største shi'itiske partier i Irak allerede er islamistiske. At AQI skulle kunne overtage Irak, hvis USA trækker sig ud - som McCain flere gange har truet med - er hjernedødt, når hverken shi'iterne eller kurderne nogensinde ville tillade dem på deres jord, og sunnierne faktisk heller ikke er så begejstrede. Det var jo nemlig ud af det fjendskab, der opstod mellem AQI og de nationalistiske sunni-oprørere, at Vækkelsesrådene blev skabt.

Men hvis USA trækker sig ud, så opstår der et stort, stort magtvakuum. Jeg går ud fra at borgerkrigen vil blusse op til den er afgjort, når det sker. Men måske - måske - vil Iran, gennem sin mæglerrolle, kunne holde de shi'itiske fraktioner fra hinanden, og insistere på at den interne shi'itiske magtkamp udkæmpes på fredelig, demokratisk manér. Set fra staten Irans side, så har de faktisk ikke interesse i et ødelagt Irak. Tro det, eller lad være. Det er ingen hemmelighed at Iran foretrækker Rådet fremfor sadristerne, men de sidste dage har jo vist hvem af de to der er stærkest, så hvorfor skabe sig en fjende i Sadr, når det ikke er nødvendigt? Nej, vel?

Jeg tror nu stadig at sunnierne bliver jaget ud af Baghdad. Der har i lang tid været optakter til en tværsekterisk nationalistisk alliance mellem sadristerne og de mindre sindssyge hos sunni-oprørerne. Jeg tror ikke på det, ikke en meter. Vi får se, jeg har jo lige overvurderet irakernes blodtørst. Forhåbentligt bliver jeg ved med det.