mandag den 8. december 2008

CIA CYA 2

At CIAs folk forsvarer John Brennan, der var Obamas kandidat til chef for CIA, og går ind for kidnapning og tortur, vidner om, hvordan Bush/Cheney-årene moralsk har korrumperet staten. Mekanismen er denne: Når man sætter en enhed til at udføre en opgave, vil denne enhed identificere sig med og forsvare opgaven. Således forsvarer den amerikanske hær Irakkrigen, selv om det er hæren, der, blandt amerikanerne, er stået ganske alene med byrden. CIA forsvarer parallelt kidnapnings- og torturprogrammerne, fordi det er dem, der har udført skidtet.

CIA er en stat i staten. Som Hæren også er blevet. En sekt, der forsvarer sig både mod højre og venstre, og en hvilken som helst anden retning. Sæt dem til noget, og de vil forsvare det til døden. Men mekanismen fungerer også for almindelige administrative institutioner. Der er derfor en vis træghed, når politik skal ændres; alle institutioner, ja, alle menneskers instinkt er at forsvare sig selv og deres funktion.

Det bør stadig noteres bag øret, at kidnapningerne begyndte under Clinton.

1 kommentar: