Stemmen nede fra statskassen

Kastholm, om støtte til kunstig befrugtning af enlige.

...hvor er vi dog kommet langt ud, når et rimeligt uddannet og, må man formode, ret fornuftigt menneske kan mene, at det er hendes ret at få børn og statens pligt dels at sørge for, at hun får det, dels at betale hende for det bagefter. (...) Ordningen træder først i kraft for børn født efter 1. januar 2009, så den pågældende kvinde berøres ikke af den, men hun har ved sin private disposition sikret sig et ordentligt sug ned i statskassen de næste 18 år. Hvorfor er det aldrig et journalistisk tema?

I betragtning af, at Danmarks fødselstal er for lavt til at holde varslingerne om mere pisk væk, så er det slet ikke så dårlig økonomi i at give støtte til kunstig befrugtning af enlige quinder, samt hjælpe til med børnene. Skønt jeg godt kan se, at det moralsk er noget pjat, så er det godt for samfundet - de skandinaviske velfærdsstater har netop nogen af de højeste fødselstal i Europa. Der er sgu mange andre ting, man kan tage fat på. Jeg mener f.eks. ikke, at Kastholm nogensinde har skrevet noget om statsstøtte til aviser, heraf nær 18 millioner kr. om året til Berlingske. Det kan han jo passende give sig i lag med i næste klumme.