Den første tid

Obama sværges ind som præsident den 20. januar, og den vigtigste tid i hans embedsperiode vil være de efterfølgende uger. Der er en kolossal mængde opgaver at tage fat på, og de første ugers politiske kamp om lovgivning og nomineringer vil sætte linierne for magtkampen næste fire år.

Det amerikanske politiske system er meget tungt at danse med. Den værste dansepartner er Senatet, der ikke er meget andet end en Old Boys Club af gamle, hvide aristokrater, der aldrig kunne drømme om at komme efter hinanden i en god sags navn. Man applauderer dømte forbrydere, tilgiver overløbere, og hylder oppositionen, hvis den får held med at kaste grus i maskineriet - hvilket der er rig mulighed for: Lovteksten kan kastes frem og tilbage mellem Senatet og Husets komitéer; der skal være overensstemmelse. Der kan tilføjes til teksten, gerne med fuldstændigt irrelevant materiale, som gør loven uacceptabel for andre, så den skal genforhandles. Der er også filibuster-våbnet: At en minoritet med over 40 stemmer ud af 100 kan stemme imod afslutning af debatten om en lovtekst, så den kan stemmes om for alvor, og således blokere dennes passage.

Demokraterne, da de var i undertal, brugte kun midlerne ganske sparsomt, som de høflige medløbere, de er. Republikanerne, der forstår systemets partipolitiske natur langt bedre, har til gengæld brugt disse metoder ud over alle grænser i de sidste to år, hvor de har været i minoriteten i Senatet (mht. at føre sit politiske program ud i livet har Bush faktisk været en meget vellykket præsident; det er kun fordi programmet var noget møg, at han nu er så kolossalt upopulær).

Det værste eksempel er gentleman-aftalen om såkaldte "procedural filibusters". En rigtig filibuster kræver, at man skal debattere loven i en uendelighed. En formel filibuster kræver kun, at man erklærer hensigten. En enkelt senator kan således blokere resten af det lovgivende apparat uden personligt besvær.

Det er det, Obama/Biden-administrationen vil være oppe imod. Så jeg forventer gnister i begyndelsen, hvor de vil prøve at få Senatets demokrater, og, fremfor alt, deres vatnisse af en leder, Harry Reid, til at gå hårdere til værks. Hvis det lykkes, så er tonen sat. Hvis ikke - hvis de lader en republikansk minoritet blokere, så meget den har lyst - så er Obamas første embedsperiode allerede en halv fiasko. Så der er noget at holde øje med.