ICOS (tænketank, whatever) siger, at taleban er til stede i 72% af Afghanistan, hvortil NATO svarer, at det er umuligt, at fjenden kontrollerer så meget land, fordi fjenden fordufter, når NATO og ANA kommer løbende.
NATO er selvfølgelig ude i noget modpropaganda, fordi kampen ikke står om territorie, men om blot at være der. I oprørsbekæmpelse er omdrejningspunktet civilbefolkningen. De fortæller dig, hvor våbnene og vejsidebomberne ligger begravet; hvem, der er ude i noget snavs; hvad, de har brug for lokalt, etc. Al den information, som ligger til grund for COIN, får man fra civile. Så når en gruppe militante uhindret kan køre ind og ud af landsbyer på motorcykler som en bunke rockere i en amerikansk b-film, så er det kun for at sige til bønderne, at vi er her - og hvis I samarbejder med NATO, så ryger hovedet.
Det er rigeligt for at få de civile til at holde sin mund. De militante kontrollerer ikke området, men det gør NATO og Kabul heller ikke. Og det er det; for NATO er gæster, og Kabul svagt. COIN er svært, og USA+NATO har, som sagt, 400.000 soldater for få i Afghanistan. Til gengæld ser det ud til, at de militante allerede er begyndt at kvæle forsyningslinierne fra Pakistan i stor stil, hvilket vil blive endnu nemmere, hvis Pakistan skal flytte noget af hæren fra grænsen mod Afghanistan til grænsen mod Indien som svar på indiske troppeopmarcheringer. Det eneste, jeg pt kan forestille mig kunne redde situationen fra en ydmygelse, er, at de semi-friske soldater fra Irak får presset de militante tilpas langt nok tilbage til, at der kan forhandles for alvor. Den Store Aftale med Iran tror jeg ikke længere på.
Jeg ved ikke, hvad der vil ske. Men det bliver et stort rod.
mandag den 8. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar