Den fjerne fjendes moral

Holger K. Nielsen er gæsteanmelder på Weekendavisen denne uge, og skriver om Anna Politkovskajas Russisk Dagbog. Jeg har ikke læst den, men har en kommentar til Holger K.'s afsluttende bemærkninger:

Anna Politkovskajas dagbog bliver forhåbentlig læst af de vestlige ledere, som har lukket øjnene for krigsforbrydelserne i Tjetjenien og diktaturets snigende genkomst. Vestens belevenhed over for Putin er en gedigen politisk og moralsk skandale, og et eksempel på den udenrigspolitiske dobbeltmoral, som er en ulidelig svøbe. Når det handler om energiforsyningerne, er der tilsyneladende ingen grænse for, hvad man er villig til.

En moralsk udenrigspolitik, som Holger K. vil have, vil hurtigt føre til, at man lægger sig ud med mindst totredjedele af verden. Det er ikke uden grund at organisationer som Amnesty og Human Rights Watch er ildeset af mange regeringer verden over, hvis de da overhovedet tolereres. Hvad de gør er godt og rigtigt, og det ville ikke være en dårlig idé at give u-landsstøtten til de to i stedet. Men at føre udenrigspolitik på deres måde vil ikke gøre verden et hak bedre, for der er forskel på NGOer og nationer. Pres fra stater udefra kan nemt oversættes til indenrigspolitisk undertrykkelse. Der er ikke noget demagoger elsker mere end en fjern fjende der kan bruges som undskyldning for at slå ned på politiske fjender indenfor grænserne. Vi nævner i flæng, med demagog først og fjern fjende sidst:

Rusland - Tjetjenien
arabiske lande - Israel
USA - al-Qaeda
Iran - USA og Israel
Nazityskland - jøder og bolsjevikker
Kina - Taiwan, statsfjender
konservative - revolutionære
revolutionære - kontrarevolutionære
Oceanien - Eurasien eller Østasien

Hvad man bør gøre er at smile venligt og tage handske på, når man hilser på mordere. Man passer sit, og sørger for at holde sin sti ren. Man ændrer verden ved sit eksempel, ikke sine handlinger. Man står fast på sit, uden at tvinge det ned over andre. Man ved, at éns land er godt, og hvis det angribes, er man villig til at forsvare det. Men man angriber ikke selv.

Og: Man sørger for at gøre sig fri af alle bånd til diktatorerne. I dette tilfælde betyder det at rive sig fri af russisk naturgas, og i den sammenhæng også olie fra den arabiske halvø. Europas lande er håbløse på det punkt, nok mest af alt fordi det eneste reelle alternativ til fossile brændstoffer er atomkraft, som alt for mange europæere er bange for. De foretrækker åbenbart drivhuseffekt og amoralske bånd til diktaturer fremfor, i Danmarks tilfælde, omtrent 20 kubikmeter højaktivt affald per år.

Den bedste måde at gøre verden bedre er at lade diktaturerne og ideologierne falde sammen af sig selv, når de er rådnet op indefra. De vestlige lande vandt den kolde krig, ikke fordi de var bedre til vold, men fordi de var bedre lande.