Ikke Belfast

Efter israelsk inspiration, ifølge den i øjeblikket bedste engelsk-sprogede kilde om Irakkrigen.

Åbenbart en idé fra en ansat på The Hudson Institute. Den israelske mur har virket godt - for israelere. Den ville få min fulde støtte, hvis blot den fulgte grænserne. Som den er nu, tager den en ordentlig luns palæstinensisk land. Men Irak er anderledes, for idéen om Irak er stadig stærk hos irakerne. Muren i Baghdad beviser for dem teorien om, at det fra starten var USAs hensigt at dele Irak op, efter en del-og-hersk strategi.

Det viser hvor meget ønsketænkning blandt irakere der er, at idéen om Irak stadig findes. Eftersom de konstant beskylder hinanden for at samarbejde med udlændinge for egen vindings skyld, og i øvrigt sprænger hinanden i luften når de kan komme til det. Det er en af de ting, der forvirrer udlændinge, her en kommentar til tråden på Arablinks:

So who was really responsible for (Saddam's execution), in your estimation?

I ask because I was critical recently of a TomDispatch by Dilip Hiro in which he repeatedly describes Sistani as a nationalist. Yet he also says that the timing of Saddam's execution happened over U.S. objections, and was given the decisive push by Sistani.

It's an odd sort of 'nationalist' (unless 'nation' is defined as 'Shia dictatorship') who would press to inflame sectarian feelings in such a way.

Problemet er, at hverken shia-araberne og sunni-araberne ønsker, at Irak deles op. Men de vil begge bestemme over det samlede Irak. Det er lig Tyrkiets afskyelige nationalisme, som er på sit højeste i mange år: Tyrkiet skal holdes samlet, og minoriteterne må finde sig i det eller slås ned. Nation er Tyrkiet, og tyrkerne er nationen. Fanden tage de andre.