Folkets visdom, nationens styrke

Hvis det virkelig ender i et tilbagetog fra Afghanistan, så mener jeg, at det er vigtigt, at det først sker, når et flertal af amerikanere har vendt sig afgørende mod krigen. Obama førte kampagne på at eskalere i Afghanistan; det er det, amerikanerne har stemt på, og i den demokratiske selvkritiks hellige navn bliver de nødt til selv at forstå konsekvenserne af deres egne valg, så de ikke gør det igen.

Jeg mener, at der er to scenarier forude: Det første er, at NATO henholdsvis får drevet de militante på flugt og indlemmet andre i den afghanske stat, for derefter gradvist at trække sig ud, mens NATO-landene giver økonomisk, logistisk og rådgivende støtte til en svag, men stadigt stærkere afghansk stat.

Det andet scenarie er et nationsgradvist tilbagetog, indledt af Canada og Holland, efterhånden som befolkningerne herhjemme mister tålmodigheden. Det vil efterfølges af en afghansk borgerkrig, der vil være langt, langt mere ødelæggende end krigen nu mellem NATO og de militante. Det er ikke sikkert, at dette vil ske, da de krigsførende godt kan huske tilbage til den forrige, og måske vil undgå endnu en sådan katastrofe. Men jeg tror, det er sandsynligt. I sidste ende vender Afghanistan tilbage til et talibanstyre - eller noget, der ligner til forveksling.

Det kommer meget an på, hvad der sker i Pakistan. Det er ikke til at vide.

I hvert fald: Når en nation invaderer en anden nation langt, langt væk, risikerer den at løbe ind i en guerillakrig, som den sandsynligvis hverken har den politiske tålmodighed eller den militære og sociologiske kunnen til at vinde. Den sandsynlige udvikling er fra succesrig invasion til politisk uro, gryende militær modstand, statsmæssigt kaos, faldende opbakning, klodset tilbagetog og ødelæggende borgerkrig. Og en masse døde mennesker, der ellers ville være i live.

Det skidt bør undgås a priori, og det er vigtigt, at amerikanerne (endnu engang) får banket det ind i hovedet. Europæerne gør intet uden USA, og er i al fald langt mere skeptiske over for alskens militæraktioner. Kina er nok det eneste land, der pt. kunne gennemføre lignende aktioner, men ser i øjeblikket ikke ud til at ville andet end et økonomisk imperie.

Ikke at jeg tror, at Obama-administrationen vil trække sig ud, før der er overvældende folkeligt pres herfor. Tidsånden i DC er så militaristisk, at det opfattes som politisk selvmord overhovedet at nævne muligheden. Og det er svært at pege på en ny Cronkite. Så det var vist et lidt formålsløst indlæg. Men jeg ser ikke mange tegn på, at man har lært særligt meget af Irak - hverken i Europa eller Nordamerika. Hvor mange ville i dag være med på en invasion af Burma? Alt for mange, gætter jeg på.

NATO's militær vil nok endnu engang drage den lære, at krigen blev tabt på hjemmefronten. Jeg vil gerne tage fejl.

Godt naboskab

Den irakiske stat har langt om længe slået ned på Mujahideen-e-Khalk, den iranske modstandsgruppe i irakisk eksil. Iran er mægtig glade.

"Yesterday, we heard of the Iraqi government raid on Camp Ashraf," said parliament speaker Ali Larijani. "This is appreciated, that the Iraqi government decided to clean Iraq from the dirty presence of terrorists. However, it was a late move," he said Wednesday during an open session of parliament broadcast live on state radio.

Amerikanerne fik ikke noget at vide.

The U.S. military distanced itself from the raid, saying it was not given any notice about the action. Members of the Iranian group claimed that American soldiers observed the clashes but did not intervene.

"I know of no advice or assistance that was requested of U.S. forces," Army Lt. Gen. Charles Jacoby told reporters Wednesday at the military headquarters on the western outskirts of Baghdad.

Irakisk økonomi vil være noget hø i lang tid fremover, så det er måske meget godt, at Irak knytter sig lidt tættere til Iran, end det er anstændigt. Iran er også ved at samle Team Shi'a til parlamentsvalget. Og derefter får USA travlt med at komme ud, hvis de skal nå det til tiden.

Om solpletter og sammenfald

Jeg lagde mærke til, at Weekendavisen (der af en eller anden grund har tænkt sig at begå online selvmord med sin besynderlige forside - Original, Liv, Akademi? Wtf?) for to uger siden havde en artikel om Svensmarks solstråling. Det nye var, at Svensmark har foretaget nogen forsøg, der ifølge artiklen efterviser den kosmiske strålings rolle i dannelsen af lavereliggende skyer.

Svensmark har teoretiseret, at den globale opvarmning skyldes de sidste årtiers lave solaktivitet, da lavt skydække har en nedkølende virkning på klimaet. Det har - hvad er det korrekte ord? - menneskeskabt-global-opvarmning-modstanderne taget til sig med kyshånd, mest prominent i filmen The Great Global Warming Swindle.

Så en gang for alle, fra norske Rasmus Benestad:

Nedefra og op: Solpletteaktivitet, total solstråling (TSI), kosmisk stråling, CO2-niveau, global temperatur.

Hvis solaktiviteten var afgørende for klodens temperatur, ville klodens temperatur følge solaktiviteten. I hvert fald bare lidt.

Weekendavisen havde dog fået en anden rumfysiker til at hylde potentialet i Svensmarks forskning. Ikke at det ikke skulle være god grundforskning, men det har ikke så meget med den globale opvarmning at gøre - hvor der er forskningsmidler at finde.

Engang for længe siden, i en galakse langt, langt væk...

...i et land, der hed Pakistan, skulle der indledes en offensiv i Syd-Waziristan mod de formastelige Tehrik-i-Taliban, i forlængelse af offensiverne i Buner- og Swat-provinserne. Nu skulle slaget stå!

Men så, i et land vest for Pakistan, der hed Iran, blev der holdt et præsidentvalg, og hundredetusindvis af iranere gik på gaden for at protestere mod et resultat, de ikke troede på var rigtigt. Lidt efter døde Kongen af Pop, og verden græd i dagevis, og på TV tog begravelsen flere uger.

Og ingen tænkte længere på offensiven mod Syd-Waziristan.

The idea of a South Waziristan offensive began in May. The military had just launched its ground invasion into Swat and Buner districts, routing Taliban forces and seemingly finding a groundswell of popular support. A buoyant President Asif Ali Zardari pledged that soon the offensive would expand to South Waziristan.

But the days stretched into weeks, and the feeling that an attack is eminent has diminished. For its part, the Army says its airstrikes are a preliminary step before ground operations.

(...)

Leaders like Mr. Afridi who represent Pashtuns living in Pakistan's tribal areas express strong doubts that Islamabad has turned completely against the Taliban.

They point out that only one top commander has been captured or killed so far in Swat, leaving the command and control structure intact. The weeks of delay in South Waziristan, they say, is another chance to let leaders slip away ahead of time.

"If the Army will be starting a ground offensive, against whom? Against the trees. The livestock," says Said Alam Mehsud, the leader of a new Pashtun nationalist group in Peshawar called the Pashtun Awareness Movement.

This strain of popular Pashtun thinking that Pakistan is playing a double game has its critics among some Pashtun leaders, including Rustam Shah Mohmand, a former ambassador to Afghanistan.

"They forget there is an American factor. They forget Pakistan is very closely coordinating with the Americans," says Mr. Mohmand. "The Army now means business and the proof of the pudding is in the eating."

Skeptisk er jeg.

Business as usual

Jeg er lidt træt af dette o.l.:

Færre nye ledige i USA end ventet

Der var 554.000 nye dagpengesøgende i USA i sidste uge - uge 29 - sammenlignet med et ventet antal på 557.000

Antallet af modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse var 0,5 % under det estimerede. Det får så overskriften: "Færre nye ledige i USA end ventet". Ikke forkert, kun vildledende.

Mediernes uafladelige hype af økonomiens styrke er ikke bare dårlig journalistik, men tegn på, at den markedstilbedende mentalitet ikke på nogen måde er gået væk. Spitzer, der efterforskede økonomisk kriminalitet i NY - og belejligt nok blev vippet ud af en sexskandale - understreger i klippet, jeg satte ind forleden, at det er ikke, at de forskellige tilsyn ikke havde magten til at undersøge bankerne og skride ind, hvis det var nødvendigt, men at de simpelthen ikke gjorde brug af denne magt. Det er den samme historie overalt. Man har ikke villet gribe ind, fordi markedet nu engang ved bedst og aldrig slår fejl.

Hvis vi ikke vil lære, så må vi føle.

Kortere Kasper Støvring

Vesten er blevet svagere

At Vesten ikke længere hersker over resten af verden er tegn på, samt årsag til, at vestlig kultur er blevet svagere.

Årsag, virkning og forvirring

Det ville være rart, hvis vores typiske, hjemlige problemer med indvandring fra udenlandske lavindkomstgrupper ikke førte til, at vi førte halvhjertet krig mod indvandrernes hjemlande. Blandt andet fordi det kun gør flygtningeproblemerne værre:

Afghan refugees threaten to overwhelm EU

PATRAS, Greece, July 13 (UPI) -- When Greek police bulldozed a makeshift migrant camp in the western port city of Patras Sunday, they highlighted one of the lesser known consequences of the conflict in Afghanistan. Most of the camp dwellers were Afghans. Many had paid several thousand dollars to people smugglers to get there.

Overskriften er en voldsom overdrivelse, men antallet af afghanske flygtninge er på vej op.

Last year about 18,000 Afghans applied for asylum in Europe, a figure nearly double the 2007 total. The spike was the highest increase for any major country in 2008, according to the United Nations. By comparison, applications from Iraqis fell 10 percent.

Afghanistan kan ikke stabiliseres uden det dysfunktionelle Pakistans hjælp, og med for få soldater og civile til genopbygningsarbejdet - for ikke at nævne problemerne med den voldsomt korrupte afghanske stat - er folk atter begyndt at flygte fra fremtiden, der ikke ser alt for lys ud.

Ligeledes med Irak, der står foran endnu en elendig høst, og Gud ved hvad ellers, når amerikanerne trækker sig ud. Vi får se.

Det er spørgsmålet om flydende magt: Hvis man absolut skal invadere andre lande, skal man gå hele vejen. Og det skader heller ikke at tænke over, om ens mål overhovedet kan opfyldes, og hvad der skal til, for at det kan ske. Ellers ender det i kaos - og flere onde, muslimske flygtninge, der smugler kalifatet til vores kyster.

Skrev jeg, at vi invaderede Irak og Afghanistan pga. problemer med indvandrere herhjemme? Ja! Meget kan man sige om Hells Angels' sjakalmanifest, men de ser da ud til at forstå, at ungdomskriminalitet ikke er et islamisk påbud. Så er de nået længere end Dansk Folkeparti - her er f.eks. Krarup:

[Irakkrigen] var en vestlig nødvendighed. Derom er jeg ikke i tvivl. Den var et vestligt selvforsvar mod den islamistiske terrorisme bla bla bla terrorangrebet mod USA bla bla bla den nyvakte islamisme bla bla bla Khomeini bla bla al Qaeda og Osama bin Laden bla bla bla 1400 års strid mellem islam og kristenheden - f.eks. de islamiske angreb på Europa i 1529 og 1683 bla de bla bla Hitler bla bla Churchill.

Takket være civilisationskrigernes manglende evne til at se forskel på muslimer (kan man kalde det religionsracisme?) samt deres ligegyldighed over for muslimernes skæbne under vestlige "indsatser", har Europa oplevet en øget flygtningestrøm af muslimer. Det er da godt nok pudsigt.

Populærmusik

Jeg har læst på internettene, at dette er populært i øjeblikket.

Kannibalmusik

Filmen Cannibal Holocaust har et flot tema, gjorde en ven mig opmærksom på. How 'bout that.

Dagens klip

Når bankerne i Danmark ikke låner flere af Nationalbankens næsten gratis penge ud til virksomheder, end de gør, må det betyde et af følgende:

a. Bankerne har det meget skidt og har ikke råd til at låne noget ud, før de har fødderne på fast grund.

b. Bankerne vurderer, at de ikke kan tjene penge på udlån i øjeblikket, og bruger energien på spekulation for egen kapital.

c. Bankerne har en aftale om ikke at konkurrere med hinanden i øjeblikket.

Hvad er at foretrække?

Nyt & hot

Det, der gør skifergas anderledes end så mange andre artikler om det sidste nye er, at teknologien faktisk er i spil, udvindingen fungerer i praksis, og i stor målestok. Det er ikke en god idé, det er ikke på tegnebrættet, det er ikke en prototype; det er den skinbarlige virkelighed, og det kan skaleres.

Det, man skal holde sig for øje, er, at der altid er for få penge til forskning. Forskere er i konstant, indædt konkurrence med hinanden om de få midler, der er. Derfor har forskere en forståelig tendens til at hype, endda lyve om, hvor fantastisk potentialet ved netop deres projekt er - politikere elsker jo pyramider store visioner, og det er dem, der sidder på statskassen. Så man skal tage alle historierne om flyvende biler og fusionskraft med et gran salt eller to, før man ser det demonstreret i virkeligheden.

Fusionskraft er nok det værste eksempel. Det er kun dyr grundforskning. Men sikke et potentiale. Sikke et potentiale.

Skifergas !

Skifergas har åbenbart potentialet til at blive det helt store. Barnett Shale, et skifergasfelt i Texas, er blevet en kæmpesucces, siden man begyndte at anvende nye metoder inden for hydraulisk brydning i 2007. Nu er de store, onde multinationale firmaer gået i gang med at undersøge skiferfelter i resten af Nordamerika og Europa. I lighed med naturgas udleder skifergas pr. joule ca. 60% af de drivhusgasser, der er i kul, og det kan bruges i biler såvel som til kraftværker.

Det eneste problem er, at man bruger en masse vand. Men det er nok sådan nogen resourceproblemer, man løber på ustandseligt, når man har en verdensbefolkning på syv milliarder.

Hvis jeg var en gambler, ville jeg sælge alskens energi kort...oliens seneste optur var vist mere eller mindre spekulation baseret på forventninger om, at alt inden længe ville være som før, finanskrisen slog til.

Lille Peter Edderkop

Jeg prøver at forstå, hvad der sker med et land, når det begår forbrydelser, som det bagefter fejer ind under gulvtæppet. Men jeg kan ikke finde ud af det. Det er normal procedure: Det eneste land, der kollektivt gjorde op med sin fortid, var Tyskland efter nazisterne (selv om mange forbrydere var for vigtige for samfundets fortsatte drift til at smide i fængsel). Og det var mest, fordi de tabte krigen. Jeg har nogen gange svært ved at skelne mellem angren over forbrydelserne og den tabte krig alene. Men angre; det gjorde de.

Det er historisk usædvanligt. Menneskets evne til at overse ubelejlige sandheder er fænomenal. Orwell skrev om nationalisten:

The nationalist not only does not disapprove of atrocities committed by his own side, but he has a remarkable capacity for not even hearing about them. (...) In nationalist thought there are facts which are both true and untrue, known and unknown. A known fact may be so unbearable that it is habitually pushed aside and not allowed to enter into logical processes, or on the other hand it may enter into every calculation and yet never be admitted as a fact, even in one's own mind.

Det sidste svarer til, hvordan den amerikanske politiske elite både forsvarer og benægter brugen af tortur. Og det er USA, dette drejer sig om. Det nationalistiske i Obamas holdning til Bush/Cheney-administrationens forbrydelser fornægter sig ikke: Nationen skal holdes sammen, og han ser ikke gerne et opgør, uanset hvor berettiget, ligesom han nødigt erkender nationens splittelse. Det hjælper heller ikke, at et reelt opgør med torturprogrammet ville implicere halvdelen af pingerne i DC. Det er sådan, tortur inficerer systemet og svækker gennemsigtighed: Fra oven.

Men hvad sker der med en nation?

Det oplagte at sammenligne USA nu med USA efter Vietnamkrigen. Tiden var betændt: JFK blev skudt, MLK blev skudt, RFK blev skudt. Der var My Lai, Watergate, Pentagon Papers, som slag på slag mod nationens samvittighed. Det, der er sket i dette årti, kan slet ikke måle sig med det, efterkrigsgenerationen udsatte sig selv for. Men så kom Reagan og Rambo, og fortiden blev forsøgt glemt eller skønmalet, og man kørte videre som før. Alligevel satte konflikten sig i marven af amerikansk politik, og det var ikke før Obama, at USA fik en præsident, der ikke havde været del af den tid.

Det må være en slags guddommelig sarkasme, at USA, netop som det er ved at overleve sin indre splittelse efter Vietnamkrigen, har begivet sig ud i et nyt, langt opgør om statsforbrydelser og unødvendige krige. Men det er ikke tilfældigt: Cheneys filosofi om præsidentens enerådighed blev netop formet, da han tjente under Nixon og Ford. Opgøret om torturprogrammet er således stadig opgøret om Watergate. Det er ikke undsluppet marven, sygdommen sidder der stadig. Det ulykkelige ved Obamas rolle er, at hans nationalistiske filosofi om nationens samhørighed gennem forskellighed - E Pluribus Unum - ikke diskriminerer mellem det syge og det sunde, men tværtimod tager alt med, og derved smitter det sunde med det syge.

Der er nu en mulighed for at gøre op med fortiden, så længe den ikke er længere væk. Men Obamas arv til eftertiden kan meget vel være at lovliggøre lovovertrædelserne.

Det besvarer bare ikke mit spørgsmål. Hvad sker der med et land? Hvad skete der med Argentina, Spanien, Chile, Sovjetunionen, Frankrig og Tyrkiet, da de lod fortiden være fortid? Kommer der en vis freudiansk sublimering af skyldfølelsen? Gik det ud over statens politiske integritet, nationens selvfølelse? Skete der noget overhovedet? Eller alt tilgivet eller glemt, vand under broen? Jeg kunne godt tænke mig, at det ikke er så nemt endda, men det er jo ikke fordi, jeg græder mig i søvn hver nat over vikingernes hærgen og plyndren. Tiden begraver alle spor, og det er vel ok.

Lille Peter Edderkop,
kravlede op ad muren.
Så kom regnen
og skyllede Peter ned,
Så kom solen
og tørrede Peters krop.
Lille Peter Edderkop
kravlede atter op.

Ansvar

Raapil om en dansk-tyrker:

Den i grunden flinke unge mand har valget mellem enten at fortsætte sin tilværelse som taxi- eller pizzaperker, eller at tage sig sammen og få en uddannelse, stå på egne ben og tage ansvaret for sit liv på sig selv.

Jeg har intet at udsætte på kritikken af offermentalitet; det er noget skidt. Men den raaborgerlige diskussion om det personlige ansvar nævner ikke det faktum, at arbejdsgivere nødigt ansætter folk med underlige navne. Det skal dog med: Samfundet eksisterer. Det må nødvendigvis også få konsekvenser for individet...

A sociologist at the Sorbonne, Jean-François Amadieu, was the first to systematically document the problem. In 2004, he sent out 500 identical résumés in response to job ads in sales in the greater Paris area. The only difference was that some had Arab-sounding names and others traditional French ones.

Résumés from white male applicants with French names elicited five times more job offers than those that looked like they came from people of North African origin. In 2006, he repeated the exercise: This time, the ratio was 1-to-20.

Tilsvarende, men ikke helt så slemt, fra Sverige (PDF).

Med den undtagelsesvist lave arbejdsløshed i Danmark dette årti er der taget en ordentlig luns ud af blokken af langtidsledige med underlige navne, så det tilsvarende danske tal må være lavere endnu, men var det næppe før. Tror næppe, at vi er særligt mere tolerante end svenskere.

Og så en lille, personlig andenhåndsanekdote: En, der hed Kjartan, som havde svært ved at få arbejde, før han lagde et billede af sit kønne, hvide ansigt i sine jobansøgninger. Det er da også et underligt navn!

---

(Engelbreth havde sjovt nok lidt samme pointe mht. politikeres ansvarssky holdning til bandekrigen i dag)

Spring op og fald ned

Furoren i Iran og Egypten over tyskeren, der blev slået ihjel i en retssal af en gal racist, fordi hun gik med hijab, står i grel kontrast til stilheden over Kinas behandling af uighur-minoriteten. Det er ikke nyt - her fra sidste år:

Local governments in a Muslim desert region in western China have imposed strict limits on religious practices during the traditional Muslim fasting month of Ramadan, which began last week, according to the Web sites of four of those governments. (...)

The Web site of the town of Yingmaili lists nine rules put in place to “maintain stability during Ramadan.”

They include barring teachers and students from observing Ramadan, prohibiting retired government officials from entering mosques and requiring men to shave off beards and women to doff veils. Mosques cannot let people from outside of town stay overnight and restaurants must maintain normal hours of business. Because of the sunrise-to-sunset fasting, many restaurants would normally close during daytime for Ramadan.

Disse tiltag var eksplicit rettet mod islam, og blev mødt af en mur af stilhed fra muslimske lande. Sidste uges hundredevis af døde ligeså.

Så hvad foregår der? Såmænd kun, at der er stram politisk kontrol fra oven med hvad, der bliver protesteret imod eller blot rapporteret om. Danmark var et nemt offer, Kina er derimod en "strategisk partner", som det hedder. Elling skriver om Iran:

The Islamic Republic did not help the Muslim Brotherhood in 1982 when they were massacred in Hama by the secular Ba‘thist regime of Syria; the Islamic Republic sided with the Christian Armenians against the Shiite Muslim Azerbaijanis in the fight over Nagorno-Karabagh; the Islamic Republic did not help the Chechens when they were under full-scale Russian attack; and the Islamic Republic even prevented an agitated crowd of Basiji Students from leaving for Palestine when the Israeli war machine was pounding the West Bank into smithereens half a year ago.

And now it seems that the Islamic Republic will not stand up for their Muslim brethren in Xinjiang. This is far from surprising: Iran is extremely dependent on Beijing for investments and support in the UN Security Council, and careful not to damage this crucial relationship.

Tillige et postkolonialt horn i siden på europæerne, som er nemt at køre på for regeringerne, gætter jeg. Det er værd at huske på, næste gang en Seidenfaden projicerer en dansk, indenrigspolitisk konflikt ud på omverdenen. Jovist drejer det sig om indenrigspolitik, men ikke nødvendigvis om dansk indenrigspolitik.

Og så på Bloomberg

Tortur, overvågning og krig er forrige års skandaler. Nu drejer det sig om computeriseret kvanthandel. Oh yeah.



Mere her, her, her og her.

Det er tilstrækkeligt at sige, at manden på gaden ikke rigtigt ved, hvad der foregår, kun at noget lugter råddent. Men det er også noget, som krig, tortur og højfinans har tilfælles: Det er af forskellige grunde vigtigt, at manden på gaden ikke ved, hvad der foregår. I finans aht. tilliden til markedet. Man ønsker jo ikke at få det hele til at bryde sammen pga. gennemsigtighed - tværtimod er det ret vigtigt, at folk investerer løs (særligt for bankernes skyld). Derfor tales markedet op.

Jeg ved ikke, hvad der foregår. Hvis jeg vidste bedre, ville jeg sige, at Danske Banks overskud på sidste regnskab baserede sig på spekulation. Men hvad ved jeg.

---

Jeg har stadig ikke fået forklaret ordentligt, hvorfor det ville være en katastrofe at lægge et loft over farten på finans.

Militærmagt

The Colbert Report	Mon - Thurs 11:30pm / 10:30c
Formidable Opponent - Don't Ask, Don't Tell
www.colbertnation.com
Colbert Report Full Episodes Political Humor Jeff Goldblum

Jeg tager al postyret om bøsser i den amerikanske hær som endnu et bevis på, at hæren har større politisk magt end godt er i en demokratisk republik. Over 70% af alle amerikanere går ind for at afskaffe Don't Ask, Don't Tell og lade homoseksuelle tjene åbent i hæren. Republikanerne er ikke i stand til at yde meningsfuld modstand, og har heller ikke for alvor signaleret, at de vil forsøge - der er alligevel flertal blandt konservative for at afskaffe loven. Så; at Obama slæber fødderne kan kun være pga. hærens modstand; jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være. Det var også hæren, der i sin tid fik loven igennem, via daværende stabschefsoverhoved (er der et bedre dansk ord?) forsvarschef Colin Powell, der nu selv er blevet modstander. Politisk magt vokser ud af et geværløb; særligt i et demokrati, der er kronisk krigsførende.

Rødt lys

Helt fra Moskva:

MOSCOW, Russia (CNN) -- The United States is "absolutely not" giving Israel a green light to attack Iran, U.S. President Barack Obama told CNN Tuesday.

"We have said directly to the Israelis that it is important to try and resolve this in an international setting in a way that does not create major conflict in the Middle East," Obama said, referring to Iran's nuclear ambitions.

Det er igen det: Jeg har så lave forventninger til USA's udenrigspolitik, at det helt slår mig i gulvet, at Obama rent faktisk forstår, hvornår han bør træde til. So awsom1!

IOU

Jeg tror også, vedr. USA's stigende statsgæld, at problemet ikke drejer sig om evnen til at betale af på gælden, men viljen. En national gæld på over 70% af BNP er hverken usædvanligt eller nogen katastrofe. Det er selvfølgelig noget, man helst bør undgå, men himlen falder ikke ned af den grund. Men selv en demokrat som Obama førte kampagne på skattelettelser, og selv om Bush's skattelettelser til de rigeste udløber om ikke så længe, så vil dette ikke tilnærmelsesvist balancere budgettet. Og ingen tør for alvor foreslå nedskæringer i det svulmende militærbudget: Selv en forøgelse på over 20 milliarder US$ for 2010 blev fremlagt i medierne som nedskæringer, blot fordi forsvarsminister Gates ville skære et par overflødige programmer væk.

Californien er igen et fint eksempel: Det er ikke, fordi Californiens gæld egentlig er så gigantisk. 48 milliarder US$ er trods ikke mere end ca. 10.000 kr. pr. indbygger. Men så hellere lade skolerne rådne. Det er mest af alt tegn på, at amerikanere ikke længere kan prioritere eller ofre.

Beatmusik

Blandede signaler

Ditto til Marc Lynch vedr. Joe Bidens bemærkninger om, at USA ikke vil stå i vejen for et israelsk angreb på Iran. Eller hvad?

Det er ret vigtigt, at USA som verdens stærkeste magt ikke kommer med blandede signaler i regioner, hvor situationen er så prekær - det er også derfor, at forvirringen om Obama-administrationens udenrigspolitiske linie har været decideret skadelig. Jeg vil tro, at forvirringen kommer af, at der - som med Socialdemokraternes indvandringspolitik - simpelthen ikke er enighed inden for administrationen, samt uklar ansvarsdelegering. Saddam Hussein kunne i sin tid ikke få klar besked fra USA, om der var grønt lys til en invasion af Kuwait. Men da USA åbenbart ikke ville stå i vejen, gik Saddam ud fra, at det var ok. Det døde der så en masse mennesker på.

Man har nu samtidig en rasende indre strid i Iran efter valget, hvor høgene ikke er blege for at provokere udlandet (helst USA og UK) i et forsøg på at smæde oppositionen som Det Imperialistiske Vestens håndlangere, jf. Irans historie. Selv om jeg ærligt talt er godt træt af at høre om Mossadegh.

Tror nu ikke, at Israels regering er lige så letsindet som Saddam Hussein var - men hvem ved? Det er jo næppe fordi, at USA ville straffe Israel særligt hårdt. Og Khamenei-Ahmadinejad-aksen ville være ovenud lykkelig for israelske bomber - det ville virkelig være jackpot. Den eneste taber ville være de moderate, freden, og så de vestlige soldater, der sidder i Irans geostrategiske saks.

Joe Biden var ham, der var ekspert i udenrigspolitik. Lol?

16-14 i femte

Det var en lang finale. Jeg er helt forpustet.

Sex er vold

Med et forbud mod køb af sex i luften er jeg i færd med at finde ud af, hvad jeg mener...

Men jeg mener dog at mene dette: Det er ikke som ethvert andet erhverv.

Der går en tråd gennem prostitutionreguleringstilhængernes (månedens ord!) argumenter, hvor prostitution omtales i almindelige erhvervstermer. Kvindens krop er hendes "ejendom", hun sælger "købesex", hun indgår i en "frivillig transaktion" med kunden, hun "udfører et erhverv", og prostitution bør anses for at være på linie med enhver anden "ydelse". Måske lidt grænseoverskridende, men ikke mere end så mange andre fag. Adam Smith ville være stolt.

Det er altså ikke så ligetil. At sælge sex er ikke som at sælge slips og sokker. Hvis det var det, ville markedsprisen for sex være en del lavere, fordi der ville være mange flere om buddet.

Det drejer sig om sex med fremmede mennesker, og det drejer sig om gængs seksualitet, hvad enten den er rettet mod mænd eller kvinder: Den er destruktiv. Litteraturen svømmer over med efterhånden slidte sammenligninger mellem sex og vold, og det er af god grund: Det seksuelle ønske er at ødelægge det smukke, at rulle sig i skidt, at svine og blive svinet til.

Det er ikke altid sådan: Når man holder af hinanden, eller når den stille og roligt bare skal gnubbes af. Men at tage en smuk kvinde - gerne en jomfru - og kneppe hende i stykker; det er mange mænds hemmelige drøm. Ligesom det er mange kvinders hemmelige drøm at blive kneppet i stykker. Og gerne vice versa.

Dette er voldtægtsfantasien, ødelæggelsesfantasien, og det er sex. Prostitution (og herunder pornografi) former sig på basis af dette ødelæggelsesprincip - erhvervet går med andre ord ud på at nedværdige eller lade sig nedværdige. Det er, for at sige det pænt, ikke befordrende for arbejdsglæden i det lange løb.

Der er mange andre aspekter ved denne debat, men det må vente til andre indlæg. Her samfundsrelevant musik m. grim video:

Med lov skal whatEVer

Jeg mener også, at det burde være lidt mere kontroversielt og ildeset, at regeringen gemmer oplysninger for Rigsrevisionen...

Rigsrevisionen har haft problemer med at få oplysninger fra Sundhedsministeriet til sin undersøgelse af, hvorvidt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har betalt privathospitaler overpris for at behandle patienter, der står på venteliste i det offentlige.

Det siger rigsrevisor Henrik Otbo, der højst usædvanligt kritiserer et ministerium for ikke at hjælpe tilstrækkeligt med at fremskaffe de nødvendige informationer til at belyse en sag.

...at forsvarsministeren lyver for Folketinget mht. Afghanistan...

Hidtil hemmeligholdte dokumenter viser, at det danske forsvar har haft et detaljeret kendskab til et kontroversielt slag i Afghanistan i januar 2002, hvor amerikanske soldater likviderede og mishandlede uskyldige civile.

Alligevel har forsvaret i flere svar til forsvarsminister Søren Gade (V) afvist at kende til slaget, der udviklede sig til en regulær massakre ved landsbyen Uruzgan. Og ministeren har givet Folketinget det klare indtryk, at forsvaret ikke har kendt til sagen overhovedet.

---

Hidtil hemmeligholdte dokumenter viser, at regeringen blev orienteret af forsvarets egne folk om, at fangerne kunne blive overført til Guanatanamo-lejren på Cuba, når Danmark overleverede dem til amerikanske soldater.

...at regeringen begik lovbrud mht. den skatteyderbetalte kampagne for et ja til tronfølgeloven...

Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var klar i sin melding, da han i et brev til Folketingets formand 26. februar i år beskrev ønsket om en kampagne om ændring af tronfølgeloven. Udover at hente det fornødne antal danskere til stemmeurnerne skulle kampagnen: »... sikre, at forslaget får en tilstrækkelig bred opbakning i befolkningen.« (...)

Professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Palle Svensson henviser til, at det bryder med den såkaldte spindoktor-betænkning, som blandt andet fastslår, at Statsministeriets embedsmænd ikke må bruges i kampagnelignende aktiviteter.

...og den slags. Men den slags vejer åbenbart ikke så tungt længere i det nye årtusinde.

Jeg kan spekulere: Er det indvandring, der trumfer alt andet, og er dette et snus af Nixonland? Er det EU-samarbejdet, hvor nationernes manglende loyalitet mod og overholdelse af EU's lovgivningsautoritet undergraver folks respekt for både EU-lovgivning og den nationale? Er det internetporno og tilhørende værdier, der er det nye opium for folket? Er det igen ligegyldigheden i mangel af alvorlige problemer? Eller er det fordi, folk ikke gider læse aviser længere?

Jeg ved det ikke, men, altså, whatever.

Executive class

Om høje direktørlønninger: Det bør være ethvert firmas ret til selv at bestemme, hvor store lønningerne er. Men at lønningerne til direktørerne stadig er så høje og - frem for alt - med uændrede eller udvidede bonusordninger, der giver lederne incentiver til kortsigtede, illusoriske gevinster; det er mere end noget andet tegn på, at situationen er uændret fra før: Millioner af småaktionærer, der hverken har indflydelse eller indsigt i det firma, de nominelt er medejere af.

Det er aktionærernes klassesamfund i tørre tal.

(...og bonusordningerne bør ændres ved lov, lønningerne kan man lade være i fred.)

Viden til forargelse

Det bedste våben, bankerne har, er, at meget få forstår hvad det er, de laver. Lidt som her:



Kødelig, dialektisk omgang med almindelige mennesker ville gøre finans forståeligt; ergo er det vigtigt, at man ikke deltager i åben debat med snushaner under den påstand, at det alligevel er for svært for os dødelige. Det er til at forstå og blive forarget over, at regeringen har betalt for mange penge til privathospitalerne for det, de gør, men knap så nemt at forstå, hvorfor konvertering af statslån til aktier i al sandsynlighed er milliarder ned i foret på Danske.