Privatiseret krig

Der er tre grunde til at vesteuropæiske højreorienterede sjældent kritiserer Bush/Cheney-administrationens amatørfascisme. For det første; fordi mange deler samme opfattelse af "islamofascismen" som en langt større trussel mod verden end en gennemkorrupt og krigsgal amerikansk regering. For det andet; fordi højrefløjen simpelthen holder med USA, færdig. For det tredje; fordi så meget af kritikken mod administrationen lyder som de værste klichéer fra anti-amerikanismens lille røde. Igen via den orange satan, her en opsummering af en artikel om outsourcingen af USAs mission i Irak:

What the Bush administration has created in Iraq is a sort of paradise of perverted capitalism, where revenues are forcibly extracted from the customer by the state, and obscene profits are handed out not by the market but by an unaccountable government bureaucracy.

Artiklen beskriver detaljeret hvor korrupt privatiseringen er foregået i Irak, og hvordan administrationen aktivt har stoppet alle forsøg på at rydde op i skidtet. Det er korporatisme, et forbund af firma og stat med begges fordele over og udnyttelse af befolkningen, som er en essentiel del af den historiske fascisme. Eller som artiklen siger; American men and women dying by the thousands, so that Karl Marx and Adam Smith can blow each other in a Middle Eastern glory hole.

Oveni dette kan vi lægge Bush's evangeliske kristendom og korsfareri, hans dumhed og dovenskab, hans cowboyhat og Texasbaggrund, hans rige svingdørsfamilie. Vi kan tilføje en administration, der er bedøvendes ligeglad med jævne menneskers vilkår, men gør alt for selv at undgå loven, og et republikansk parti, hvis politiske base er racistisk, chauvinistisk, voldsromantiserende, demagogisk, og generelt bindegal.

Det er perfekt. Det er alle klichéer, alle de værste, udlevet for vores undrende og skælvende åsyn. Og det er for meget at tro på, for så slemt kan det ikke være, det er jo det samme vås, som den skingre venstrefløj har mumlet siden 60'erne. Og det er min pointe; at dette er et tilfælde at at råbe ulv for mange gange. For administrationerne før Bush/Cheney har været eksemplariske i forhold til den nuværende; Reagan var virkelig en helgen, når man sammenligner ham med Bush.

Derfor, når man peger på korruptionen, excesserne og amatørfascismen, er det nemt at forfladige kritikken med anti-amerikanisme, fordi den ikke lyder anderledes end den kritik, man tidligere har hørt.

En pointe til: Frimarkedsfundamentalisterne har en farlig tilgang til privatisering, og deres indflydelse bør holdes nede for alles skyld. I deres øjne er det private, pr. definition, effektivt, og det offentlige, pr. definition, ineffektivt. Dette åbner dørene på vid gab for korporatisme, hvor modtagerne af outsourcingen af essentielle statsfunktioner bliver beskyttet af frimarkedsfundamentalisterne, med det blotte argument at de er private og derfor effektive.

Men det er en grusom misforståelse af hvordan det frie marked fungerer. Effektiviteten kommer kun med konkurrence. Hvis man holder private skadesløse fordi man går ud fra at de er effektive, så bryder markedet sammen, og effektiviteten kommer aldrig. Irak er et grotesk eksempel, men udtryk for netop denne mentalitet. Når staten udliciterer, så kræver det opsyn med dem, der tager kontrakterne på sig. Og hvis de ikke opfylder kontrakten, så fyrer man dem, og finder en bedre. Og så begynder konkurrencen at virke. Ikke før. Capice?