Alt imens oliepriserne løftes mod nye højder af israelske ministres trusler mod Iran, og Bush/Cheney-administrationen advarer om alvorlige konsekvenser af Irans samarbejde med terrorister og udvikling af masseødelæggelsesvåben, så er der stadig ikke nogen dokumentation for at Iran rent faktisk har et atomvåbenprogram.
Knight Ridder var ved Irakkrigens begyndelse det eneste amerikanske nyhedsbureau, hvis nyhedstelegrammer bestred administrationens mange påstande. Tiden klædte siden administrationen af og gav Knight Ridder ret. Knight Ridder blev i 2005 købt op af McClatchy, der lod nyhedsredaktionen fortsætte stort set intakt. Så når McClatchy på basis af IAEAs undersøgelser og amerikanske efterretningstjenesters vurderinger skriver, at der ikke er et sådant program, bør man ikke høre efter? Denne gang?
lørdag den 7. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar