Jeg tror: At Iraks regeringsakse har været så fokuseret på at skubbe sadristerne ud af lokalvalgene, at de helt overser alternativerne.
Sadr-blokkens beslutning om ikke at deltage i lokalvalgene er en direkte konsekvens af regeringens udmelding om at udelukke sadristerne, hvis ikke Mahdi-Hæren opløses. I stedet vil de støtte formelt ikke-tilknyttede løsgængere, hvilket ikke er stort anderledes end forholdene i det nationale parlament. Organisation og disciplin har alligevel aldrig været sadristernes stærke sider. Derfor er dette hvad det er: en formalitet, og regeringspartierne vil utvivlsomt gøre deres for at sætte disse kandidater i fængsel.
Men der vil være et virvar af nye partier og kandidater, og hvad vigtigere er, de er næsten alle opstillet som et alternativ til regeringspartierne; altså som nationalister. Dette inkluderer også al-Jaafaris nye udbryderparti. Efter fiaskoen med samarbejdsaftalen (en såkaldt SOFA) ser både Dawa-partiets og Rådets chancer sølle ud, og nationalisterne står til at vinde stort - det er kun et spørgsmål om hvilke. Moktadas beslutning om at træde ud af regeringen var ikke så ringe endda; undtagen blandt kurdere er samarbejdet med amerikanerne et dødskys. Ligeså det formelle ansvar for landet.
Meget afhænger nu af hvor langt regeringen vil gå. Vil de udsætte? Hvor langt? Snyde? Hvor meget? De vil i hvert fald koordinere med præsidentvalget i USA - dvs. udsætte de irakiske valg til efter. For kaotisk bliver det, og det vil ikke se godt ud på CNN.
Andre spørgsmål: Moktada har oprettet et korps af en art, der kun skal angribe amerikanske styrker. Vil dette korps kunne tæmme og kanalisere vreden, eller vil Mahdi-Hæren fortsætte med at splintres? Og vil selve korpset kunne tæmmes?
mandag den 23. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar