Jeg holdt alligevel ikke så meget af Lissabon-traktaten. Syntes ikke om rettighedsinflation, og slet ikke ved en traktat, der praktisk taget ikke kan ophæves - hvilket igen ville undergrave demokratiets magt. Det er en gammel problemstilling om forholdet mellem demokrati og forfatning; jeg holder med demokratiet.
Og så den europæiske udenrigsminister - som om, EUs medlemslande kan blive enige om noget som helst. Enten ville udenrigsministeren skabe splid mellem nationerne, eller også ville han blot blive en galleonsfigur. EUs udenrigspolitik bør begrænses til energi (Rusland etc.), samhandelsaftaler og politisamarbejde med lande udenfor EU. Og intet andet. Det ville have været kønt, hvis der havde været en sådan fætter ved Irakkrigens udbrud; det ville have sønderdelt EU, og han ville bombesikkert have undergravet sin egen autoritet, uanset hvad han havde gjort og sagt på EUs vegne.
Og så Tony Blair eller AFR som EUs præsident. Nej tak. Så jeg har det skam fint i dag.
Jeg kan for i øvrigt ikke se nogen hindring for at de lande i EU, der ønsker at samle deres udenrigspolitik, simpelthen vedtager dette udenom EU, og selv vælger en repræsentant for alle landene. Denne superudenrigsminister kan så repræsentere disse lande ved EU, ganske som de andre udenrigsministre gør nu. Dumt forslag, javist, men hvis det er det, nogle ønsker...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar