Kina og Hormuzstrædet

Hvis man ser bort fra, at et israelsk angreb mod eller amerikansk blokade af Iran vil forvandle Mellemøsten til en ildkugle, og udsætte USAs samlede og sårbare aktive hær i Irak for store risici - i så fald de Iran-venlige shi'itiske partier i Irak vil vende sig mod USAs styrker - så vil den største taber være Kina. Den umiddelbare konsekvens af et angreb vil være voldsomt forhøjede oliepriser, hvilket fuldstændigt vil ødelægge den i forvejen godt ramponerede økonomiske globaliseringsmodel, der er helt og aldeles afhængig af lave brændstofpriser.

Det kan vel være at Iran bliver forvandlet til en ruinhob, at der vil dø tusindvis af amerikanere og titusindvis af irakere i sammenstød, før støvet lægger sig (grundlæggende skal amerikanerne bare sultes ud af deres baser, og det vil tage lidt tid alligevel - men de amerikanske søfolk er toast). Men Kina vil opleve en decideret depression, som i bund og grund er temmeligt selvforskyldt. De kunne bare have sigtet på en mere balanceret økonomi, og investeret i egen økonomi, i stedet for at købe dollars for overskuddet, og forlade sig fuldstændigt på omverdens luner. Mage til idioti. (Indiens økonomi er slet ikke så hårdt spændt op på international samhandel, de har gang i noget mere fornuftigt.)

Det er derfor, jeg ikke kan tage højrefløjens monotone angreb mod Obamas kritik af frihandel alvorligt. Som om han vil hæve vindebroen. Hvis man vil ødelægge frihandel, så angrib endelig Iran. Så er McCain din mand, han skal nok sætte gang i en verdensomspændende recession, hvis ikke Bush/Cheney når det inden McCain kommer til.

Og i øvrigt: Hvis nogle er ude på at tjene masser af penge, så vil de købe aktier o.l. i olie inden angrebet. Måske nogen burde holde øje med hvad der sker der. Men det er næsten lidt komisk at skulle holde øje med store prishop og klodsede opkøbere i det marked.

Man må for i øvrigt sætte pris på det vanvittige i at USAs ledelse stiler mod en krig med Iran, samtidig med at USAs hær er så sårbar, som den er i Irak (og glem ikke naboen mod øst, Afghanistan). Det er - om noget - beviset på administrationens irrationalitet.