lørdag den 15. november 2008

Aftentanker

Dumme, amatørøkonomiske tanker. Ignorér gerne.

Jeg begynder med, at vi er rige nok. Vi har været rige nok i et godt stykke tid, og er nu mere end rige nok. En økonomisk krise er derfor først og fremmest skadelig, fordi en masse mennesker bliver arbejdsløse. At kagen skrumper med en halv procent i et år eller tre kan vi sgu nok overleve; det er værre individuelt, fordi de arbejdsløse ikke kan få deres del af kagen.

Teorien er, at arbejde skabes af forbrug: Desto mere folk forbruger, desto større er behovet for produktion og service, og desto mere arbejde er der. I en recession bør et land derfor prøve at få forbruget i vejret, gerne ved at køre i rødt på keynesiansk vis, for at få folk i arbejde igen (men ikke, hvis landet står i en valutakrise; så er det modsatte nødvendigt, selv om det er nedgangstider, og det er en ond satan).

Der er et eller andet galt der. Man kunne bare give de arbejdsløse pengene. Men så er der ikke nogen fordel i at arbejde, det går ikke. Man kan heller ikke forlange, at virksomhederne deler arbejdet mellem flere på deltid; det er simpelthen for ineffektivt og går ikke, hvis man konkurrerer med udlandet. Hvilket man gør. En ekstremt progressiv skatterate kan også ende med at skade mere end gavne, fordi arbejde til andre nu engang skabes af dem, der starter virksomhed for at blive rige. Det er også noget skidt med lange uddannelser; kan føre til hjerneflugt. Den sagnsomspundne Lafferkurve, etc.

Min spekulation er, at det skandinaviske velfærdssamfund er specielt godt klædt på til at vædre kriser. Forbruget holdes oppe af høj arbejdsløshedsunderstøttelse og en stor offentlig sektor, og den lutheranske arbejdsmoral gør, at folk ikke sidder på deres flade. Lafferkurvens t* sidder åbenbart også en del højere, end OECD o.l. går rundt og tror.

Og; at staten bør føre økonomisk politik kontra konjekturerne: Spare op, når det går godt, og bruge løs af opsparingen, når det går dårligt. Holde øje med bobler.

Mere interessant er det måske, at dette kolliderer med miljøet, som ikke synes så godt om højt forbrug.

0 kommentarer:

Send en kommentar