Moral hazard

Faldt over et indlæg af Ole Wolf, der destillerer problemet med privatiseringer af statens essentielle funktioner, som jeg nær berørte i min lange smøre forneden:

Den kritik, som borgerlige politikere sædvanligvis retter mod "det offentlige", er at det offentlige ikke er motiverede til at være omkostningseffektive, fordi deres eksistens er nødvendig. Men situationen omkring f.eks. Roskilde Bank og andre "for store til at fejle"-firmaer viser tydeligt, at denne mekanisme ikke er begrænset til det offentlige. Også Roskilde Bank og flere amerikanske banker har demonstreret, at i samme øjeblik, de indser, at de er "for store til at [lade] fejle", så udviser de uansvarlig økonomisk adfærd, der har større omkostninger for samfundet end et offentligt ejet selskab, hvis viden om sin nødvendighed gør det mindre effektivt.

Den borgerlige kritik mod det offentlige er sikkert rimelig nok, for med erkendelsen af at være uerstattelig følger risikoen for, at man misbruger sin position. Denne risiko gælder imidlertid for både private og offentlige selskaber. Løsningen på de borgerliges kritik af offentlige selskaber er derfor ikke at privatisere dem, for hverken motivationen eller muligheden for umoralsk økonomisk adfærd bliver mindre af den grund. Til gengæld stiger risikoen for, at væsentlige services falder sammen, hvis man privatiserer og dermed introducerer risici for konkurser og investor-spekulation.

Offentlige institutioner bliver tit ineffektive; ikke fordi de er nødvendige, men fordi de ikke selv får noget ud af at blive effektive. Det er altså ikke, at de udnytter deres position til egen fordel, men at egen fordel ikke findes (det besynderlige ved DRs kommercielle skidt er netop, at DR ikke tjener penge på det, så hvorfor dog, når man i forvejen har ægte kommercielle kanaler?).

De private kan til gengæld udnytte deres position til egen vinding.

Army auditors had determined that KBR lacked credible data or records for more than $1 billion in spending, so Mr. Smith refused to sign off on the payments to the company.

(...)

But he was suddenly replaced, he said, and his successors — after taking the unusual step of hiring an outside contractor to consider KBR’s claims — approved most of the payments he had tried to block.

Army officials denied that Mr. Smith had been removed because of the dispute, but confirmed that they had reversed his decision, arguing that blocking the payments to KBR would have eroded basic services to troops. They said that KBR had warned that if it was not paid, it would reduce payments to subcontractors, which in turn would cut back on services.

"You have to understand the circumstances at the time,” said Jeffrey P. Parsons, executive director of the Army Contracting Command. “We could not let operational support suffer because of some other things.”

Hvis systemet bryder sammen uden den udliciterede del, og serviceleverandøren ikke kan udskiftes temmeligt hurtigt, så skal man ikke begive sig ud i skidtet.

Skal finanssektoren så nationaliseres? Det ville være konklusionen. Men det er for meget af det gode: Skønt det kunne lade sig gøre, så ville kontrollen med lånene skulle være så stor, at processen ville gå alt for langsomt. Men lige nu kan jeg ikke lade være med at tænke tanken, at staten burde have overtaget bankernes funktioner - i hvert fald deres kortsigtede garantier (via C.) - i stedet for selve bankerne. Tror, det ville have været billigere i sidste ende, for lige nu er det ad helvede til.