lørdag den 22. november 2008

Understøttelse

Jeg har på fornemmelsen, at redningsaktionerne af bilfirmaer verden over kun vil ende i, at firmaerne tager pengene de billige lån, bruger dem til at betale af på gæld, og ellers på at holde hovedet over vande, mens de skærer voldsomt ned på produktionen og fyrer arbejdere i massevis. Som det er sket i finanssektoren, hvor de mange, mange penge ikke ser ud til at have hjulpet særligt meget. Så hvis det var det, man ville undgå, så skal man jo nok forlange, at firmaerne bliver ved at lave deres ubrugelige, usælgelige produkter. Man ved heller ikke, hvor store tab staten skal dække - der er ingen, der ved, hvor dybt hullet er, og om der overhovedet er en bund i det. Win!

Bedre idé at bruge pengene på at skabe arbejde, i stedet for at understøtte det, der er. Og hvis det drejer sig om at svare igen på USAs statsstøtte, så er straftold altid en bedre idé, fordi den, i modsætning til statsstøtte, ikke suger penge ud af resten af økonomien.

Jeg ved, at det stadig er småpenge i forhold til det, man bruger på bankerne. Nu er det Citigroup, som har for 2 billioner (dvs. 2.000 milliarder) US$ værdier over hele verden.

0 kommentarer:

Send en kommentar