mandag den 17. november 2008

Zombie!

Er just i gang med at køre Foghs tale (PDF) igennem, en lille pointe. En af højrefløjens zombietanker er, at det offentlige kun er en udgift - at staten kun bruger løs af de penge, som den private sektor betaler i skat. Og intet andet. Fogh, om mangel på arbejdskraft:
"Det vil sige, at for hver en ekstra, vi tager ind i det offentlige, der bliver der en mindre i den private sektor, og dermed en mindre til at skabe den produktion, som det hele skal betales med."
Bevares, der er en balance, og med demografien har den forrykket sig mod mindre velfærd. Det bør ikke kunne diskuteres. Til gengæld har Danmark en af de højeste fødselsrater i Europa, så klap hesten.

Men tænk over det: At dem, der underviser, laver motorveje, kører busser, efterforsker forbrydelser, dømmer forbrydere, helbreder syge, hjælper svage, planlægger trafikken og administrerer bureaukratiet, ingen af disse giver noget økonomisk igen til nogen andre. Forestil dig så, kære læser, hvordan økonomien ville have det uden alt dette; uden politi og domstol, bus og tog, uddannelse og sundhedsvæsen, etc. Ikke så godt, vel?

Jovist er noget af det offentlige penge ud ad vinduet. Sundhedspleje til pensionister, f.eks. Det vil jeg nu gerne beholde. Og jovist burde noget nedlægges; selv er jeg knotten på ulandshjælp, DR og kunststøtte. Men at skære alt, staten står for, over en kam, det er idiotisk ideologisk.

Zombie, fordi denne tanke hele tiden kommer igen...

Det modsatte er også skidt, uendeligt flere penge til det offentlige ville hurtigt gå galt. Do not presume.

0 kommentarer:

Send en kommentar