Hul på!

Efter LO har givet sin velsignelse til at slibe noget af topskatten, ser det ud til at være en smal sag for regeringen at få gennemført sin skattereform til foråret - måske med lidt ekstra til DF, som populisterne kan bruge til Den Evige Valgkamp.

Så mit spørgmål er: Hvor smart er det at gå ind for en lettelse af topskatten, når man ikke er regeringen?

Den går ud til S, SF og LO, som bryster sig af en "social profil". Sådan vil det ske:

1. Regeringen vil bruge den politiske kapital, den har fået af S, SF og LO, til at gennemføre sine skattelettelser sammen med DF, der vil få nogle store indrømmelser på andre områder. Vil trommen lyde. DF vil ligne en sejrherre, samtidig med, at skattelettelserne vil gå til de rigeste i Danmark.

1b. Valgfrit - regeringen vil indføre flere grønne afgifter, der af deres natur rammer de fattigste hårdest.

2. Skattelettelserne vil ikke, som visse ideologer tror, få flere i arbejde. Danskere arbejder allerede hårdt, og har en meget høj procentdel af befolkningen i arbejde. Der er meget lidt at vinde.

3. Samtidig er olieprisen faldet så meget, at statens indtægter fra Nordsøen vil falde med tyve til tredive milliarder kroner i løbet af næste år.

4. Danmark, der allerede nu er i recession, vil få det værre endnu pga. stormvejret i den internationale økonomi. Eksporten vil gå ned, etc. Færre skatteindtægter, flere arbejdsløse.

5. Statskassen vil få sig et stort, fint hul.

Ved vejs ende vil vi altså stå i en situation, hvor de mest fattiges vilkår er blevet svækket, måske endda med grønne forbrugsafgifter som ekstra byrde, og hvor en skabsliberal regering vil præsidere over store budgetstramninger. Hvor tror S, SF og LO så, at de stramninger vil ske? Til fordel for dem, der tjener mindst? Not bloody likely.

Nej, til den tid vil det jo nok heller ikke komme på tale at hæve topskatten og sænke bundskatten. For at indrømme egne fejl har både S og R vist sig ude af stand til mht. de afdragsfrie lån, der om noget skabte den største - og nok mest ufortjente - økonomiske ulighed i Danmark i nyere tid; mellem boligejerne og boliglejerne. Nej, der er ikke noget at komme efter.

CEPOS's frimarkedsfundamentalistiske velgørere har givet pengene godt ud. Det må man sige. I tandem med OECD har de virkelig fået rykket debatten. Næse for investeringer, har de. Det er selvfølgelig sjovt, at en ideologi, der er blevet så diskrediteret af finanskrisen, kan få så stor en indflydelse hos Danmarks velfærdsglade venstrefløj. Synd for dem med de laveste indkomster, selvfølgelig, men altså, sådan er det nu bare. Lad os i stedet se fremad.