Knibtang

Sharif i regering med Zardari - eller militærkup.

USA's strategi er vist at foretage en art knibtangsmanøvre meget snart på de militante, med den pakistanske hær som det ene led i tangen og ISAF/USA som den anden. Derfor er presset på Pakistan øget voldsomt. Sharif skal med i regeringen og derved give den politisk kapital til at føre kampen med hård hånd - og vil han ikke, så er det direkte militærstyre. Sharif vil vist, men det er kun rygter. Ikke desto mindre er det en farlig udvikling, idet:

1. Sharif har været det demokratiske fokus for den folkelige modstand mod Terrorkrigen og præsidentdiktaturet. Hvis han hopper af, så ved jeg ikke, hvor det pakistanske folk er på vej hen - for jeg tror ikke, at holdningen ændrer sig særligt. Måske en smule. Men islamisterne er et oplagt bud, og de klæder sig gerne i nationalistiske gevandter, hvis det er opportunt.

2. Sharif kan ikke med Zardari, og vice versa. De hader hinanden. Regeringen vil sandsynligvis være aldeles dysfunktionel.

3. Der er en god chance for, at et evt. militærkup vil skabe massive optøjer, og hærens efterfølgende nedslagtninger vil igen være en total PR-fiasko for USA og fantastisk rekrutteringsværktøj for jihadierne.

Det kan godt være, at Sharif går i regering, og at der ikke vil ske mere end nu; de vil holde USA hen med symbolske aktioner. Men det ser alvorligt ud, og Pakistans mere end almindeligt rådne økonomi gør det reelt umuligt at opretholde national suverænitet. Men pres på et råddent hus gør det ikke stærkere. TTP & Co. vil presse igen fra anden side; måske det braser sammen fra to sider. Jeg ved det fandeme ikke.

Jeg ved heller ikke, hvad man ellers kunne gøre, hvis man ikke vil gå uden om Pakistan. Planen nu for krigen er vist at få den afghanske hær på fode, men efter syv år er den næsten fjenden til større hjælp end NATO:

There is an arrangement between the Taliban and ANA all over the south of Afghanistan, especially in Khost, Paktia, Paktika, Helmand and Ghazni provinces.

Under this, when ANA troops are sent on patrol inside Taliban areas, they pay the Taliban to avoid being killed. The price is arms, ammunition or rockets, which is handed over and then reported as having been lost during an encounter with the Taliban. In turn, when ANA arrests any Taliban fighters, they demand cash money for their release. If the fighters are Pakistani or non-Afghan, ANA takes a little longer to negotiate a price, but if the fighters are Afghans, ANA personnel will not take unnecessary risks. Either they strike a deal then and there and release the Taliban fighters, or within a few days they hand them over to NATO. The reason is to avoid direct confrontation with the Afghan Taliban and their tribal constituencies, which could cause problems in any prolonged negotiations.

Møde på onsdag mellem USA, Afghanistan og Pakistans ledere.

---

Steve LeVine mener, at Sharif er militært irrelevant. Men han er sgu ikke politisk irrelevant, med 80% tilslutning blandt befolkningen. Måske han skal give politisk dække for en paladsrevolution i hærens favør, men måske et, hvor det er hæren og Sharif, der sammen spiller USA. Hverken hæren eller Sharif er jo særligt begejstrede for Terrorkrigen. Det kunne være, at hæren så Sharif som en mulighed for at slippe af med Zardari, så hvorfor ikke lege med?

Aner det selvfølgelig ikke.