onsdag den 20. maj 2009
Tys
Lidt om ideologi. Ultraliberale bevæger sig sjældent ned i en diskussion om det finansielle værktøj, der rent faktisk blev brugt op til finanskrisen. Kurrild-Klitgaards indlæg forleden er typisk: Der tales om generel statistik, der bruges overfladiske makroøkonomiske betragtninger. Her og hos andre ideologer finder man ingen diskussion af f.eks. tranching, hvad en collateralized debt obligation er, kreditvurderingsselskaberne og disses rolle i oppustningen af finansmarkederne. "Ekspansiv pengepolitik" får hele skylden, ergo er de mange keynesianske tiltag at sammenligne med Greenspans rentesætning. Beskidt virkelighed ville jo ikke passe ind i Ayn Rands infantile univers, på samme måde som praktiseret kommunisme ikke kunne forliges med Lenins propaganda.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det korte af det lange er vel, at i deres optik er det kun "staten", der kan fejle.
SvarSletGået på klingen vil de muligvis godt sige, at markederne ikke er perfekte, blot for umiddelbart derefter at give samme stat skylden for markedernes fejl ...
Glem i øvrigt ikke Credit Default Swaps.
Og hvordan man kan give "staten" og "overdreven regulering" skylden for nogle finansielle instrumenter, der var så fremragende til at skjule, hvor risikoen egentlig befandt sig, at selv Wall Streets fremmeste og højest betalte hjerner ikke kunne gennemskue det, får stå hen i det uvisse.
Carsten Valgren har da også forsøgt at sige så meget derovre, at den rene "det er statens skyld det hele" nok ikke holder hele vejen hjem. Men se, om han blev populær af det ...
vh TV
og det var så ... vh TC :-)
SvarSletCarsten Valgren har da også forsøgt at sige så meget derovre, at den rene "det er statens skyld det hele" nok ikke holder hele vejen hjem. Men se, om han blev populær af det ...linkie?
SvarSlet