Meget underligt sammenfald, men Christian fra Ghosts of Alexander har lige anmeldt Rambo III, apropos mine egne skriverier. Noget i luften?
I hvert fald, vedr. den to-ugers frist, som Petraeus ifølge "anonyme kilder" har udstukket for Pakistans civile regering, og som jeg har grublet over: Obamas administration snakker om, at regeringen vakler, er skrøbelig og handlingslammet, mens barbarerne står ved porten, etc.
Men hvordan præcis skulle regeringen falde, hvis ikke ved at miste sit parlamentariske flertal? Jeg kan ikke læse historien som andet end at USA vil forsøge at vælte regeringen med den pakistanske hær. Hvordan fanden skulle den ellers falde? Ikke for TTP's hånd - det er latterligt at tro - men det kan sagtens være, at amerikanerne tror på terroristernes superskurkbarhed, en arv fra Bush's mareridtsdemagogi (terrorister er jo langt, langt farligere end seriemordere).
Og nu vil administrationen åbenbart have Sharif med i kampen mod talibberne, fordi Sharif er så populær. Uagtet at Sharif er så populær, fordi han ikke vil være med i kampen mod talibberne.
lørdag den 2. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar