Klædt af

Det væser og våser om den nye verdensorden, som krigen om Syd-Ossetien skulle have indledt: En verden, hvor Ruslands vælde er genskabt, hvor magten hersker over dyden, hvor store skubber rundt med de små, og hvor - skræk og rædsel - USA og Vesteuropa ikke kan gøre hvad de vil, og få alt, de peger på.

Herregud. Det eneste, der er sket, er, at de neokonservatives barnagtige forestillinger om USAs unipolære dominans er blevet afsløret som dagdrømme, ved en disciplineret, ensidig afklapsning af en lille kaukasisk nation. Såre nemt.

Kejseren havde ingen klæder på, så at sige, men det vidste vi på forhånd: Forestillingen om en verden uden interessesfærer var kun et slør over opfattelsen af hele verden som Vestens interessesfære. Og nu viser det sig, at det ikke passer. At der er andre derude. Som har egne interesser, og magt at sætte bag.

Tænk bare!

Der er ingen ny verdensorden her; kun en bekræftelse af den gamle, der aldrig forlod os.

På den anden side af denne erkendelse er der stadig et Rusland, der er i forfald. Korruptionen hersker, få fødes, flere flygter. Så klap hesten. Men man må i det mindste give Putin, at han forstår at vælge sine modstandere med omhu: Kun dem, Rusland kan slå med sikkerhed. Ingen hybris her, kun beslutsom bitterhed.