Ya playing yourself

With all that Big Willie talk, hop, you're, playin yaself
With all that big gun talk, bop, you're, playin yaself
With all that rah rah rah, you're, playin yaself
You're, playin yaself, you're, playin yaself

USA har optrappet sine angreb fra Afghanistan over den pakistanske grænse. Pakistans hærchef, Kayani, har som svar erklæret at Pakistans suverænitet vil forsvares "for enhver pris". Pakistans nye statsminister, Gilani, har sluttet op bag denne udtalelse, og nyslagne præsident Zardari er ikke at se nogen steder. Det understreger kun at hæren er den reelle magt i Pakistan. For nogle uger side kom Gilani for skade til at sige at ISI, hærens berygtede efterretningstjeneste, ville komme under civil kontrol. Hæren sagde nej - efter sigende via Musharraf - og lidt efter skød en snigskytte til måls efter Gilani i nærheden af Rawalpindi. Byen er hærens hovedstad, så at sige, og det var der, Bhutto blev sprængt i luften. Kun et par skud; Gilani fik en advarsel.

Jeg har ikke stor sympati for Pakistan. De civile, javist, men ledelsen, nej. Ledelsen har gennem mange år opfostret militante grupper i randområderne, og brugt dem mod naboerne.

Men hvis skylden er, er lige meget nu. Pakistanere føler lige så lidt med de døde fra 9/11, som nordamerikanere og europæere føler med de mange pakistanere, der dør i øjeblikket (langt flere, i forhold til befolkningernes størrelse). Det burde ikke komme bag på nogen. Men konsekvensen er, at Terrorkrigen er ført på tværs af denne mentalitet, og på tværs af de slet skjulte magtkampe, der rasede i regionen, før NATO gjorde sin entré.

Hvordan kommer det til udtryk?

Jo: 80-90% af forsyningerne til styrkerne i Afghanistan kommer gennem Pakistan. Det giver sig selv, at visse pakistanske politikere åbenlyst leger med tanken om at afbryde samarbejdet. Ingen navlestreng fra Pakistan; ingen NATO-styrke i Afghanistan; og således ingen amerikanske angreb over grænsen. Geopolitik for begyndere.

Det ville være så nemt. Så måske USA burde tænke lidt over situationen, før de skubber til læsset. For Vestens styrker er utroligt sårbare nu. Og det er ikke bare, at vi er ved at save den gren over, vi sidder på; det er, at vi har bragt os selv ud i denne situation. Alternativerne til Pakistan er Iran og Rusland. Broerne til Iran er brændt for længe siden, uden grund. Rusland er skiftevis blevet overset, fornærmet og isoleret. Og Vesten vil snart finde ud af hvor magtesløst det faktisk er i Afghanistan, på trods af de mange modige ord.