Tab & Vind

Pittelkow skriver om Kjærsgaards valg; at presse Fogh til at ignorere EU-domstolen, eller provokere et valg, der vil kaste regeringskoalitionen ud i selvdestruktive kampe. Eller gøre ingenting.

Jeg tror, at Pittelkow, sammen med mange andre af disse professionelle politiske kommentatorer, ikke helt forstår hvor meget dette betyder for DF, og for Danmark. Pittelkow fortolker sagen stort set som en omgang partipolitik, med pres og modpres, studehandler og under bordet; som om DF kunne købes med lidt mere til pensionister. Politics as usual.

Det er meget typisk for hans slags. Men altså: DF som parti giver overhovedet ikke mening, hvis EU-reglerne overholdes. Der er intet, der tyder på, at kommissionen vil komme Fogh i møde, på trods af hans efterhånden lidt latterlige forsikringer. DF har derfor intet at tabe; med EU-domstolens kendelser har de allerede tabt alt.

Og det er et stort problem, der ligger på gulvet: Når de 20% procent af Københavns unge under 18 år, der har indvandrerbaggrund, står for 67% af dem, der bliver fremstillet for Dommervagten for forbrydelser, der kan give over halvandet år, så er der tale om en overkriminalitet på ca. 800%. Med mindre jeg ikke kan finde ud af at regne.

Det er fandeme et stort problem. Og det overrasker mig ærligt talt lidt at VK ikke tager det mere alvorligt - det er selvfølgelig EUs konstruktion, der spiller ind, men således også VKs prioriteter; EU over indvandring. Og det er jo også derfor, DF er kommet for at blive: Fordi ingen andre partier tager det her alvorligt. Så kan man rive sig i håret over DFs indflydelse, men det har sgu sine grunde.