Jeg ved ikke hvordan republikanerne kan vinde valget nu, når en ambassadebombning kommer i anden række i nyhederne pga. finanskrisen. Uden frygten for krig er de ingenting. Med mindre Obama virkeligt træder i spinaten til debatterne, så er det forbi. McCain-Palin har løjet en gang for meget for medierne, og fortællingen er vendt til Obamas fordel. Konventerne er forbi, Palin er ved at blive gammelt nyt, og republikanernes uansvarlige regeringsførelse er langt om længe slået bredt igennem på hjemmefronten.
Virkeligheden er simpelthen kommet hjem: Den virkelighed, som republikanerne har brugt så megen energi på at holde ude af medierne, og det amerikanske folks liv. Det Republikanske Parti er ikke et seriøst parti; for dem går alt ud på opfattelsen af virkeligheden, i stedet for selve virkeligheden. Man løser problemer ved at benægte dem, er filosofien. Man undertrykker både kritik og selvkritik. Man propaganderer. Man dæmoniserer oppositionen. Man politiserer statsapparatet. Man puster fjendebilleder op. Man snyder og bedrager, og bliver man taget, så dækker man over hinanden. McCain-Palins mange løgne er dermed snydt ud af næsen på partiet, og var virkeligheden der ikke til at banke på, så ville de sikkert overbevise vælgerne endnu en gang.
Jeg tror kun på kortsigtede forbedringer, selv om det i høj grad kommer an på hvordan Obama griber det an. For republikanernes stil er velegnet til USAs politiske system, der pga. sit topartisystems kredsvalg indskrænker den politiske mangfoldighed til dikotomiske modsætninger, og flytter fokus fra politik til personligheder. Det, der tiltrak mig ved Obama til at begynde med, var netop hans blik for hvor meget de grundlæggende politiske strukturer betyder, og hvordan de bør ændres. Uden disse grundlæggende ændringer vil alle andre ændringer være midlertidige. Og jo mere grundlæggende ændringer, jo sværere er de at få igennem det restriktive amerikanske politiske system.
Men han skal lige vinde først.
torsdag den 18. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Med mindre Obama virkeligt træder i spinaten til debatterne, så er det forbi.
SvarSletØnsketænkning. Der er stadig intet, der er afgjort.
Tilsyneladende skal vi også til at betale for de amerikanske frimarkedsfundamentalisters adfærd.
SvarSlethttp://epn.dk/okonomi/article1441495.ece
Agger,
SvarSletdet kræver noget stort så, Rusland skal mindst invadere Ukraine. Men 6 uger er lang tid i politik, javist. Der kan altid komme noget. Jeg tror bare ikke det nødvendigvis bliver noget til McCains fordel...