Kvælningsfornemmelser

Al bøvlet med forsyningslinierne til Afghanistan kunne være undgået, hvis ikke Bush havde skubbet Iran over i fjendelejren ved at udnævne landet til en del af Ondskabens Akse. Hvad det egentlig skulle nytte er svært at sige. Men resultatet er, at omtrent 70% af forsyningerne til styrkerne i Afghanistan går gennem et enkelt pas i Pakistan: Khyber-passet. Det er nu under belejring:

Taliban fighters are trying to strangle Nato's mission in Afghanistan by stepping up attacks on convoys in the Khyber Pass, the perilous mountain trail that carries most supplies into the country.

Using age-old guerrilla tactics, they hijack or destroy the ponderous lorries creeping up the narrow road and sell the contents in local bazaars to finance new raids.

A prominent, independent tribesman from the Khyber region, who cannot be named for his own safety, told The Sunday Telegraph that the Pakistani army was close to losing control of the pass.

"You see vehicles destroyed by rockets on the side of the road," he said. "The wreckage isn't there for long, the army soon removes it to make it look as if they are still in control of the road. But they are on the verge of losing it."

Alternativet til Pakistan er først og fremmest Iran og Rusland. Iran har krammet på os. Rusland har vi ingen midler mod, undtagen en gensidig handelsblokade, der vil skade begge. Rusland har også godt fat om de centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker - Uzbekistan, Turkmenistan og Tajikistan - der udgør Afghanistans grænse mod nord. Og pga. Vestens reaktion på krigen med Georgien har Rusland netop suspenderet en aftale indgået ved NATO-topmødet i Bukarest tilbage i april, der ellers åbnede for forsyningslinier gennem selve Rusland. Og selv hvis der skulle stå flere soldater til rådighed (frigjort fra Irak), så er det godt spørgsmål, om det overhovedet kan lade sig gøre at forsyne dem.

Altså, hvad fanden er der tilbage at sige? Don Ranudo?

Bare lidt realisme. Bare en smule realpolitik. Det ville være så rart.