Does not compute

Jeg har efterhånden set det en del gange; at Irak er blevet fredeligt, fordi amerikanerne er blevet dygtige til militær oprørsbekæmpelse.

Bortset fra, at Irak målt på drab alene (ifølge IBC, hvis stringente optælling er et absolut minimum) er tredive gange så voldeligt som Danmark, så er det en forkert fortolkning - mere her. Men at de afgørende faktorer i voldens fald i Irak skulle være politiske skift og demografiske ændringer, og ikke amerikansk militær kunnen og styrke, ville ikke passe ind i de neokonservatives fortælling om USAs almagt og den unipolære verden. At der skulle være grænser for voldens magt til at omskabe verden ville ødelægge deres verdensbillede helt og aldeles.

Uacceptabelt. Ideologisk uacceptabelt. Så vi siger i stedet at Irak er fredeligt nu, fordi USAs hær sparker numse. Kun virkeligheden kommer på tværs. Det er det samme fænomen, som Anatol Lieven skrev om her:

In the United States, the infantile illusion of omnipotence, whereby it doesn’t matter how many commitments the United States has made elsewhere—in the last resort, the United States can always do what it likes;

Problemet er selvfølgelig, at hvis man ikke lærer af sine fejl, så begår man dem igen.