At Sarkozy vil have en tosset lov om blokering af internetadgang igennem i Frankrig er franskmændenes problem, og EU burde ikke blande sig overhovedet. At EU-parlamentet gør internetadgang til en fundamental rettighed kan jeg derfor ikke se som en sejr for andre end føderalisterne, eller hvad man skal kalde dem, der ønsker nationale retspolitiske spørgsmål afgjort i EU-regi. Det har ikke noget - burde ikke have noget med EU at gøre. Der er allerede vide problemer med retspolitisk snusk, som smugles ind via Ministerrådet.
Ministrene er jo noget så begejstrede for EU's indviklede og uigennemsigtige processer, der gør passagen af upopulære love langt nemmere end i de nationale parlamenter - og bagefter kan man jo altid skyde skylden på EU, bedyre sin uskyld og sin magtesløshed. Med en sejr som denne åbnes der op for mere.
Når man snakker om mere demokrati i EU, så burde det være mht. de enkelte nationers muligheder for at vælge elementer af samarbejdet fra eller til, i stedet for yderligere magt til EU-parlamentet. Så kunne lande selv bestemme, om de vil skrive retten til internetadgang ind i deres forfatninger. Og hvad er der så slemt ved det?
onsdag den 6. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der er ikke tale om en indblanding i retspolitikken som i infrastrukturpolitikken. Telekom-pakken vedrører fremtidens elektroniske infrastruktur, og det er et område, hvor EU (ikke kun EU-parlamentet, som du skriver, men hele EU, dvs. også kommissionen og rådet) har kompetence.
SvarSletI telekompakken var der efter fransk pres eksplicit lagt op til, at three-strikes-love var mulige i hele EU, uanset hvad den lokale lovgivning sagde. Denne bestemmelse er med det vedtagne ændringsforslag erstattet af en, der sikrer borgeren nogle elementære rettigheder. Men der er tale om, at disse elementære rettigheder sikrs på et område, hvor EU allerede har kompetence.
Og spørgsmålet er ikke så perifert, som det kan synes: At være smidt af Internettet er i stigende grad at være smidt ud af samfundet. Plus, at hvis den franske regel var blevet vedtaget ville næste skridt for de lobbyer, der står bag kravet, være at kræve, at det blev en obligatorisk regel i hele EU. Nu er de planer slået tilbage til square one.
Men der er tale om, at disse elementære rettigheder sikrs på et område, hvor EU allerede har kompetence.Siger du, at EU allerede har bemyndigelse til at styre landenes lovgivning vedr. internettet, og at denne bemyndigelse også gælder ret til og/eller blokering af internetadgang?
SvarSlethvad satan. Den vil ikke lave afsnit i dag.
SvarSletIANAL, men ja - tænk på Infosoc-direktivet. Hele humlen er, at det ændringsforslag, som nu er vedtaget, er en reaktion på en passus, som underholdningsindustrien fik indføjet, om at en rettighedshaver kan forlange at få en brugers Internetadgang lukket, hvis der er mistanke om brud på ophavsretsloven.
SvarSletDette ville eksplicit tillade den franske HADOPI-lov, og det lagde op til, at industrien lagde pres på andre europæiske lande for at få dem til at følge trop. Ændringsforslaget garanterer borgernes rettigheder ved at præcisere, at dette kun kan ske efter kendelse fra en domstol. Det *umuliggør* omvendt HADOPI (bortset fra, at Frankrig nu siger, de ikke vil rette sig efter det).
Du kan så sige, at EU skal blande sig uden om de ting. Men de er allerede blandet ind, som det fremgår af Infosoc-miseren. Hvis vi vil have det anderledes, må vi melde os ud. Og det var måske ikke nogen tosset idé. I mellemtiden er det måske en endnu mindre tosset idé at støtte dem, som forsøger at afværge de totalitære ideer, som diverse lobbyer forsøger at trække ned over os alle gennem EU - som sagt.
Ham her er også fundamentalt imod EU, men arbejder alligevel for at undgå, at diverse absurde forsla bliver påduttet borgerne i hele EU, herunder Danmark og Sverige.
hm. Jeg vil nødigt beskyldes for at være led og doven, men kan du give et link til præcis den passus, som Frankrig/underholdningsindustrien introducerede?
SvarSletDer er en analyse fra sidste efterår af telepakkens mulige konsekvenser her:
SvarSlethttp://www.openrightsgroup.org/wp-content/uploads/tele_pkg_analysis_v41.pdf
Citat:
"What does this provision mean? The argument is that although it is clear the article can be used
to further the distribution of public benefit information, eg, advice on how to stop viruses, it also
potentially provides a mandatory mechanism whereby ISPs and similar can be required to send out repeated personalised warnings about alleged infringement –the “strikes” portion of
Sarkozy’s “3 strikes” regime."
problemet er, som jeg vist også skrev i et indlæg, at disse direktiver i allerhøjeste grad er skrevet på "legalese", og at enkelte nøgleord kan gøre en kolossal forskel på, om noget tillader en vilkårlig, "totalitær" indblanding i individets rettigheder eller tværtimod beskytter mod en sådan. I telekompakken er "lawful" et af disse kodeord - jfr. rapporten.
Tilføjelse: Det er selvfølgelig ikke den franske underholdningsindustri, der driver lobby-virksomhed i Bruxelles - den drives primært af multinationale selskaber, så det er et ret internationalt arbejde, der foregår med at få underlige ting ind i den europæiske lovgivning (jfr. igen Infosoc-direktivet).
SvarSlet