torsdag den 22. maj 2008

IngSoc / AmCon

Zakaria har en god lille pointe vedr. forsvarsminister Robert Gates' afvisning af Bush/McCains antidiplomati:
Perhaps Gates noticed that violence has declined in Iraq largely because the United States decided to engage with Sunni militants whom it had regarded for years as sworn enemies, giving cash to those whom we called terrorists only a few months earlier.
Ja, det var et af højrefløjens "vi har altid været i krig med Østasien"-øjeblikke. Før Petraeus kom til, var USAs hær og de sunni-nationalistiske oprørere i fuld gang med hinanden, og ingen skulle vove at kalde dem andet end terrorister. Slet ikke Asmaa. Efter Petraeus udnyttede sprækken mellem nationalisterne og AQI fik disse eksterrorister det besynderlige navn "Bekymrede Lokale Borgere", som senere blev lavet om til det mere bombastiske "Iraks Sønner". Og ingen skulle vove at kalde dem terrorister.

Hvis man ikke bruger diplomatiet, så giver man frivilligt afkald på et magtfuldt instrument. Det er ikke kun nytteløst; det er også at skyde sig selv i foden. Briterne havde aldrig kunnet bygge deres kolossale imperie uden deres uforlignelige evne til at slå handeler af med de koloniserede landes forskellige minoriteter; det var del-og-hersk vha. diplomati. Det var snedigt. Det virkede. Det eneste Bush/McCains antidiplomati gør, er at skubbe modstanderne tættere sammen.

Der gemmer sig også en anden mening i folderne: Hvis Hamas, Hizbollah, Syrien og Iran er terrorister, så kommer krigen. For når vi ikke kan forhandle, når vi ikke engang kan tale, så kan vi kun skyde. Jeg gætter på at Cheney skummer over forhandlingerne mellem Israel og Syrien. Det skidt kunne jo føre til fred.

0 kommentarer:

Send en kommentar