fredag den 16. maj 2008

Iran & Bomben

Nu vi er ved dumme ledere. Ahmadinejad kaldte Israel et "stinkende lig" for godt og vel en uge siden, og fører sig frem med taler så tossede, at oppositionen - både den konservative og den reformistiske - stejler. Så det er forståeligt at Israel tænker alvorligt over et luftangreb mod Irans atomfaciliteter. Men det ændrer ikke noget ved de grundlæggende fakta:

1. Israel ved ikke, hvor disse er. USAs famøse NIE fra sidste november konkluderede at Iran ikke har haft et atomvåbenprogram siden 2003. Det følger, at USA ikke ved hvor et sådant skulle være, hvis det eksisterer. Og hvad USA ikke ved, ved Israel heller ikke.

2. Et israelsk bombetogt vil derfor ikke kunne ødelægge de væsentlige dele af et sådant program.

3. Et israelsk bombetogt skal foretages tværs over Irak, hvis luftrum kontrolleres af USA. USA skal derfor være varslet og indforstået på forhånd - nogle fortolkede Bush's tale for nogle dage siden som et grønt lys - og vil derfor, med rette, ses som medskyldig.

4. Et ganske begrænset bombetogt, i stil med det mod Syrien, vil måske ikke provokere en reaktion mod USAs styrker. Men jeg har svært ved at se hvad et sådant togt skulle nytte: Irans hypotetiske atomvåbenprogram må være spredt over hele landet - og det er stort. Et mindre begrænset bombetogt vil højst sandsynligt starte en krig mellem USA og Iran, særligt fordi både USAs og Irans præsident ser ud til at ønske den.

Så vi ender samme sted som sidst.

0 kommentarer:

Send en kommentar