Fup & Fakta

Jeg ved ikke rigtigt, men måske man bør blive lidt bekymret for en amerikansk præsidentkandidat, der konsekvent overvurderer sit eget militære vid. Måske den evindelige lovprisning af McCains soldatertjeneste er ved at stige ham til hovedet.

---

Det er efterhånden blevet sagt en del gange, men kan godt tåle flere gentagelser: De to største grunde til faldet i volden i Irak havde intet med Bølgen at gøre. Den ene udvikling var Vækkelsen, der begyndte før Bølgen, som Spencer Ackerman dokumenterer i linket ovenfor. Den anden var Moktada al-Sadrs våbenhvileerklæring efter intra-shi'a-stridigheder i Karbala, hvor amerikanske soldater heller ikke spillede nogen rolle.

Den sidste grund er den etniske rensning af Baghdad, hvor Bølgen spillede en rolle: De amerikanske soldater, der dengang lå i kamp med sunni-militserne i hovedstaden, satte sig hårdt på disses kvarterer, og afvæbnede eller drev militserne under jorden. De var således forsvarsløse mod shi'iternes dødspatruljer, og mange valgte at flygte til Damaskus. På dette tidspunkt var Vækkelsen ved at nå til Baghdad, og amerikanerne byggede mure omkring de resterende sunni-kvarterer for at holde dødspatruljerne ude.

Og det var den historie. I Der Spiegels famøse interview nævner statsminister al-Maliki overhovedet ikke Bølgen, når han begrunder faldet i volden:

SPIEGEL: In your opinion, which factor has contributed most to bringing calm to the situation in the country?

Maliki: There are many factors, but I see them in the following order. First, there is the political rapprochement we have managed to achieve in central Iraq. This has enabled us, above all, to pull the plug on al-Qaida. Second, there is the progress being made by our security forces. Third, there is the deep sense of abhorrence with which the population has reacted to the atrocities of al-Qaida and the militias. Finally, of course, there is the economic recovery.

I hvert fald: Det er ikke så fedt, når verdens mægtigste nation ikke bevæger sig i virkeligheden. Jeg har det lidt med McCain og Obama, som jeg havde det med Ahmadinejad og Rafsanjani (uden anden sammenligning i øvrigt - andre ting på spil): Den tossede vil måske ødelægge systemet og dets iboende vrangforestillinger ved sin uduelighed, mens den fornuftige vil redde den, og således være en buffer mod virkeligheden.

Jeg ved ikke rigtigt, fordi jeg savner det gamle USA, og jeg er ikke i tvivl om det gode, en god præsident kan gøre. Men vrangforestillingerne sidder efterhånden så solidt fast, at USA bliver nødt til at løbe panden mod en mur for at få banket dem ud af hovedet.

---

Var der i øvrigt nogen, der lagde mærke til dette fra Poul Høis hånd?:

2003-invasionen i Irak kan meget vel have haft alle de rigtige hensigter, det er svært at gøre sig til talsmand for, at det var en dårlig idé at vælte Saddam og give irakerne deres frihed, men den affødte turbulens var ikke – i Obamas øjne – ulejligheden værd, og derfor vil han også have de amerikanske soldater hjem i løbet af 16 måneder, og han vil også have NATO og andre amerikanske allierede til at bidrage meget mere i Afghanistan.

Ulejligheden værd? Jeg ved ikke, hvor stor ulejlighed Irakkrigen har været Høi, men den har været en gevaldig ulejlighed for irakerne. Køn lille artikel, der maler Obama som kyniker, Kissingers genkomst. Pis mig i øret, Høi.