Det ser godt ud. Væk med den terror-hysteriske John Reid og den usynlige Margaret Beckett. Ind med en jødisk og Israel-kritisk udenrigsminister. Og Jack Straw tilbage på midtbanen, hvor han hører hjemme. De fornuftige og de skeptiske.
Hvis så bare Blair kunne forsvinde fra Jordens overflade. En fredsmægler der har valgt side, goddaw do.
torsdag den 28. juni 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Men selvom Brown anses for at være mere seriøs og mere forankret i arbejderbevægelsen (mindre "New" og mindre "Labour"), finder jeg det svært ikke at regne ham for at være 100% medskyldig i Blairs værste tiltag: Terrorophidselse, Irak-krig, drakoniske antiterrorlove, overvågning og pres for ID-kort, osv.
SvarSletJeg har mao svært ved at se Brown som fundamentalt bedre eller overhovedet anderledes end Blair.
The proof is in the pudding, som sagt. Grundlæggende er Brown nok klar over, at Blairs politik er specielt upopulær hos Labours vælgere, og derfor har han al mulig grund til at lægge afstand, hvis han vil vinde det næste valg. Han er ikke dum.
SvarSletMen vi får se. Det tror jeg man kan sige om alle nye regeringer.