Kontraktbrud

Kommentar til urmageren.

Lad os tale om begrebet 'social kontrakt'. Thomas Hobbes var den første der gjorde begrebet berømt, i sin bog Leviathan. Her er verden set gennem voldens prisme. Naturtilstanden er alles kamp mod alle, og det er helvede. Den sociale kontrakt er den kontrakt, som individet indgår med autoriteten, hvor han afgiver sin ret til vold, mod til gengæld at få fred og ro.

I store træk. Hobbes var fortaler for enevældet, dvs. diktatur. Jo tak, hvis man da kunne stole på diktatoren, og på diktatorens voldsudøvere. Hobbes' teori er alt for grov til virkeligheden, men kan reddes ved at erstatte individet med gruppen. Det er en sådan version af alles kamp mod alle vi ser i Irak i dag. Er gruppen stor nok, er det en nation. Ja, der mangler nogle detaljer her og der.

Til gengæld er teoriens fokus på vold guld værd.

Se urmageren i dette lys. Han var allerede blevet røvet seks gange. Politiet kunne ikke beskytte ham. Forsikringen dækkede kun en brøkdel af tabene, og blev dyrere og dyrere for hvert røveri. Så han købte en pistol for selv at kunne forsvare sig.

For selv at kunne forsvare sig. For staten kunne ikke. Kontrakten var dermed brudt. Og han var i sin gode ret til at gøre som han gjorde. Det vil være en skamplet, hvis han ryger i fængsel. Han fortjener en advarsel og en betinget dom for ulovlig våbenbesiddelse. Ingen bøde.

Det er staten, der burde være på anklagebænken. For kontraktbrud. Det øjeblik, hvor politiet ikke kan beskytte borgerne mod forbrydere, tager borgerne loven i deres egne hænder. Sådan er dynamikken. Vores fredelige samfund hviler på, at det ikke er nødvendigt.