torsdag den 28. juni 2007

Et image med substans

Kommentar til Storbritanniens nye PM.

Tony Blair er kolossalt upopulær. Browns strategi må derfor først og fremmest være at distancere sig fra ham. Men hvordan gør man det, når Blair var éns egen leder, og man selv var finansminister i regeringen gennem så mange år? Man vil nødigt ses som én, der dolker sine venner i ryggen for egen vindings skyld.

Svaret er politik. Det er egentlig meget ligetil. Blairs år har været gennemvædet af spin og drænet af handling. Browns image er det modsatte, på trods af at han har været med hele vejen. Hvor Blair var den topmoderne iPolitiker, der som Clinton søgte en intetsigende midte og samtidig markedsførte det som verdens ottende vidunder, var Brown arbejdshesten, der i det stille sørgede for et solidt, balanceret budget. Hvor Blair var reklameverdens tomme tandpastasmil, var Brown den grimme og gammeldags arbejderpolitiker, der ganske vist forstod sig på betalingsbalancen og arbejdsmarkedet, men overfor pressepjat virkede småirriteret og utilpas.

Vi taler stadig om image. Så tag alt med et gran salt.

Blair-årene var indholdsløse. Den førte og udførte politik var faktisk håbløs ad-hoc uproduktiv, med undtagelse af de første par år ved magten. Minimumslønnen fik han indført; tillykke. Selv USA havde en. Han fik begrænset friheden uden at øge trygheden, gennem sine anti-terror-love og sine ASB-love. Han tilbad den værste amerikanske præsident siden gud ved hvornår, og førte Storbritannien ind i en unødvendig krig. Udover det, tja. Ligeså ineffektiv som Schröder, til gengæld ikke så korrupt.

Så alt, hvad Brown behøver at gøre, er at tage afstand fra plastic-årene gennem sin egen førte politik. Det vil støtte hans image som seriøs arbejdsafhængig skotte. Han skal blot gøre noget. Ikke bare spin, ikke bare signalpolitik. Men noget rigtigt. Det alene tager rigeligt afstand til Blair.

Og det fanger faktisk Cameron, der har ført sig frem som Blair v2.0. For briterne er gevaldigt trætte af den stil, de har regnet den ud, og længes nu efter en statsminister med substans. Hvis Brown forstår det, er den hjemme. Og måske han endda, som en sidegevinst, kan gøre noget godt for Storbritannien.

0 kommentarer:

Send en kommentar