Kommentar til Storbritanniens stigende energiforbrug.
En af de frustrerende ting ved debatten om den globale opvarmning er hvor få og vage løsningsforslagene er. Det er ganske som med Sudan, hvor det er nemt nok at pege på problemerne, men straks sværere at foreslå en reel løsning.
Som med det just overståede G8-møde ender de fleste miljømøder med en (nogle gange uforpligtende) aftale om at skære i CO2-udslippene. Jo tak, det kan vi alle blive enige om. Det er som Glenn Reynolds, hvis strategi for at vinde i Irak er at vinde. Jeg er ikke klar over et eneste eksempel på et land, der har skåret i sit energiforbrug. Med vilje. Energiforbruget røg ned under oliekriserne. Ellers ikke. Tony Blair indledte sin regeringsperiode med at love at skære i udledningen af drivhusgasserne, men så dem kun stige på trods af juridisk bindende mål. Virkeligheden er noget så lovløs på det punkt. Så det eneste en hensigtserklæring egentlig er, er en bøn til guderne om ny og bedre teknologi.
Greenpeaces propagandasejr mod atomkraft har kun sikret, at vi i Danmark i stedet bruger olie, gas og kul. Så deres protester mod vores kulforbrug er, om ikke dobbeltmoral, så en grusom og destruktiv mangel på indsigt i hvordan verden fungerer. Det eneste, der kan få forbruget ned, er højere priser. Det er derfor amerikanerne først nu er ved at droppe firhjulstrækkerne. Og tro ikke europæerne er et hak bedre.
Så dette er situationen: Verden bliver varmere. Vi kan spille det sikre kort og gå ud fra, at de fleste videnskabsfolk har ret i, at menneskeskabte drivhusgasser bærer det meste af skylden, og gå over til atomkraft, som i fjerde generation er en sikker energikilde. Med genudvinding af atombrændsel fra affaldet er der brændstof nok til de næste 100 år, mindst. Vejr- og solenergi er ikke et alternativ, fordi de er for dyre og upålidelige. Bio-ethanol er heller ikke et alternativ, for ikke engang al den landbrugsjord som Danmark har vil kunne producere nok biobrændsel til at dække vores nuværende behov. Solenergi ser lovende ud for fremtiden, men vi kan ikke fodre vores samfund med elektricitet ved at brænde forskning i kraftværkerne. Og det er hovedløst at satse på måske at forske sig frem til en løsning.
Behøver jeg også nævne, at det ville være rart for Europa at slippe for Putin og Mellemøsten?
mandag den 11. juni 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar