Ole Bang Nielsen skriver i Berlingske, som var han Spengler. Vi er omgivet af fjender. Europa skal være stærkt og stå sammen for ikke at blive skakbrættet i spillet mellem de tre store, som i fremtiden vil være USA, Kina og Indien. Et stærkt Kina må selvfølgelig være en trussel, og ikke en partner. De infilterer Afrika og Centralasien, sætter sig på verden. Og Indien? Involveret i Afghanistan via Pakistan, i et usagt forbund med Iran, men måske på USAs side, som vi ikke kan stole på længere. Åh, herregud. Vi er omgivet af fjender. Prisgivet magten. Svage, splittede Europa.
Det er mig ikke en gåde, hvorfor folk tænker sådan. Disse paranoide magtanalyser forstærker hinanden, og et byttedyr som mennesket er altid på vagt overfor trusler. Man skal aldrig undervurdere menneskets hang til fjender.
Men hør: Europa er stærkt. Vores styrke er at vi er frie, samvittighedsfulde, produktive, nysgerrige, ærlige, og nede på jorden. Vi er rige. Vi bygger økonomien op fra bunden, og prøver ikke at installere den fra oven. Vi tager substansen over prestigen, og kan ikke med det pompøse. Vi er pragmatiske og selvkritiske, og foretrækker den grimme virkelighed fremfor den kønne løgn. Vi gør ikke i bukserne over terrorisme, men holder hovedet koldt og perspektivet i orden. Vi er fredelige. Vi holder ikke af krig, og lider ikke af hybris. Vi dyrker videnskaben, og er mistænksomme overfor religion, ideologi og nationalisme.
I forhold til andre lande. Lad mig ikke komme for godt i gang. Det ville ikke være europæisk.
Frihed er forudsætningen for et stærkt land. I særdeleshed i det 21. århundredes økonomi, hvor teknologien er diktatorernes fjende og iværksætterens ven. Vil man ikke omfavne teknologien fordi man frygter den frihed den giver jævne mennesker, bliver man aldrig til andet end verdens fabrikshal eller kobberdepot. Den frie tanke går hånd i hånd med både innovation og selvkritik, og alle er nødvendige for en stærk og sund økonomi. Med selvkritik daler korruptionen, med innovation udvikles verden, med friheden styrkes samfundet. Går man ikke i frihedens, ansvarlighedens og selvkritikkens retning, går man i stedet tilbage til de ineffektive mafiaøkonomier der eroderer al opløb til tillid og selvtillid, og som til sidst rådner nationen op indenfra.
Den mest effektive spredning af frihed, stabilitet og demokrati de sidste 30 år har det usigeligt kedelige EU stået for. Stille og roligt. Selv en idiotisk teenager som Polens regering holder sig i skindet, så længe hun får lov at vise sig lidt. Tyskland er den overbærende mor, der vender øjnene mod himlen og tænker sit, når datteren smækker med døren til sit værelse. Hun kommer ud igen til middag.
0 kommentarer:
Send en kommentar