Civilisationskrigens Skabelse, del 3

Den islamistiske undergrund, der havde bidt sig godt og grundigt fast i det muslimske bælte, forplantede sig til Europas forvirrede muslimer. Den identitetskrise, som specielt araberne sloges med, født af impotens og globalisering, oplevede indvandrerne endnu stærkere. De kom fra landet, og deres verdenssyn var dybt konservativt, passivt paternalistisk, og dyrkede et macho-patriarkalsk værdisæt. Det skurrede fælt mod et noget så frigjort Vesteuropa, hvor internettets hyperseksualisering havde taget ungdommen på alle leder og kanter. Og i det tomme Vesten var ungdommen det bedste i verden. Indvandrerne, der allerede var ghettoiseret - som indvandrere jo typisk er - enten svævede frit eller hærdedes ideologisk. Hærdningen kom fra den islamistiske undergrund, gerne i moskéer, og gerne med en importeret imam med importerede værdier. Ghettoen blev mental.

Irakkrigens vanvittige grundløshed blev afsløret i etaper, som de syv slørs dans. Der var ingen masseødelæggelsesvåben, og intet atomvåbenprogram. Der var intet samarbejde mellem al-Qaeda og Saddam Hussein. Hæren faldt sammen af rust. Den kolossale trussel, som den amerikanske administration havde malet af Irak, manifesterede sig aldrig som andet end endeløs løgn. Konklusionen var derfor: Krigen var ren aggressionskrig mod et sagesløst land, hvis eneste forbrydelse var at være muslimsk. De arabiske satellitkanaler gjorde deres til at ophidse masserne med bestandige billeder af døde eller lemlæstede irakere; det gav gode seertal. Bush/Cheney-administrationen viste sig også at være moralsk korrupt, og leverede med sine forskellige torturskandaler en konstant strøm af materiale til de oprørte. De europæiske nationer, som havde deltaget i invasionen og besættelsen, blev gjort delagtige i disse forbrydelser, og da mange af disse var ledet af dem, der førte an i kampen mod den globale islamiseringsbevægelses spøgelse, blev konturerne af en civilisationskrig alt for tydelige for mange europæiske muslimer.

Med invasionen af Irak blev jihadismen en af Europas eksportvarer. Jihads idé er et fælles muslimsk forsvar af muslimsk jord mod invasionsstyrker, og Irakkrigen blev den perfekte rekrutteringsmaskine for de ekstremistiske islamister, som i forvejen ikke havde alverden med besvær med at finde rekrutter blandt Europas forbitrede minoriteter. Mange af de politiske flygtninge i Vesteuropa fra det muslimske bælte var jo netop de qutbistiske islamister der havde bekæmpet de sekulære diktatorer med vold, og fra deres moskéer kunne de gøre som i gamle dage: Med islams historie og nyhedsbilledet bore uretfærdighedshuller i de unges hoveder og lægge æg af helligt had. Og på sand takfiri-manér blev målet for nogle af disse nyudklækkede jihadister udvidet til også at omfatte civile blandt de nationer der tog del i invasionen og besættelsen. Alle var amatører, de fleste blev taget, gav op forinden, eller legede kun med tanken. Men enkelte gange lykkedes det at sprænge civile vesterlændinge i luften, og hver gang pustede det nyt liv i muslimhadernes væren og gøren. Civilisationskrigen, som i Huntingtons hænder kun var en tese, blev skabt for vor øjne.

Således gik det til.