Nordkoreas fornemmelse for diplomati

Man kunne tolke Nordkoreas nyfundne eftergivenhed som en sejr for diplomatiet. Særligt, eftersom neandertalere som Bolton og Cheney var lodret imod. Hvis de er imod noget, så må det ipso facto være godt.

Men jeg tror nu snarere at Nordkoreas atomvåbenprogram har været en fiasko. Kun en mavefornemmelse, men deres prøvesprængning tilbage i 2006 så temmeligt mislykket ud. Og nu gør de med resterne, som de altid har gjort: Afpresser naboerne.

Hvad tænker Kinas ledere egentlig om Nordkorea? I wonder...

Eurofobi

Et estisk medlem af EU-parlamentets kulturudvalg foreslår at det skal forbydes at blogge anonymt. Det udløser en ildstorm af kritik, som mestendels går ud på at skælde EU ud for at ville forbyde anonym blogging.

Jeg ved ikke helt hvad der er mest idiotisk, forslaget eller kritikken.

Altså: Blot fordi et parlamentsmedlem får en komité til at sende et forslag til debat i parlamentet, betyder det ikke at det vedtages. Eller at det er parlamentets vilje. Eller kommissionens. Det betyder kun, at parlamentet vil diskutere forslaget. Hvis det ganske EU skulle tages til indtægt for alle de forslag, der er kommet op til diskussion i parlamentet, ville skandalerne ingen ende tage.

I stedet for at slippe forargelsen løs over et muligt, skønt tvivlsomt, EU-indgreb mod borgerrettigheder, burde folk i stedet bruge deres tid og energi på de ganske virkelige indgreb, som de nationale parlamenter allerede har foretaget. Men folk har det vist fint med politistater, så længe de følger subsidiaritetsprincippet.

---

Fremragende eksempel: Denne sag var åbenbart stor i Sverige, der lige har vedtaget en overvågningslov, der ikke lader Stasi noget tilbage. Kompenserer vi lidt?

De slås om fortiden

Det er lettere surrealistisk: Bent Blüdnikow, Danmarks sejeste civilisationskriger, bruger to sider på amerikanere, der diskuterer Churchill. En enkelt brite er med, hvis Hitchens tæller - jeg er ikke helt sikker. Og alt i lyset af Irakkrigen. Det hele fordi to bøger, der kritiserer Churchill negativt, er udkommet indenfor det seneste år (den ene af Pat Buchanan, der derfor sammenlignes med Lindberg - classy).

Det er næsten som om de slås i Den Gode Krig, når nogen vover at angribe deres skytshelgen: We shall fight in the newsstands, we shall fight on the internet, we shall fight in the weeklys and monthlys, and we shall nevar surrender.

---

Ah. Martin Gilbert er også brite.

Fra nu af!

Via en diskussionstråd hos Idioten, Hedegaards forsvar mod anklager som Mchangamas:

Selskabets store internationale konference, som vi afholdt med støtte af Kulturministeriet, fandt sted i denne sal den 4. november 2007 og havde som tema ytringsfriheden i Kina. Vi fandt, at emnet var velvalgt i lyset af den standende diskussion om menneskerettighederne i Kina.

Desuden fandt vi i bestyrelsen, at det var på tide, at Selskabet i praksis beviste, at vi interesserer os for andre overgreb på ytringsfriheden end dem, der skyldes islam.

Det synes som om der var noget om anklagen alligevel, når den skulle tilbagevises ved at ændre praksis.

Nattens tanke

Når regeringsledere brokker sig over domstolene, så siger det som regel noget om disses forhold til loven.

Berlusconi: Prime Minister Silvio Berlusconi has labelled Italy's judiciary a "cancerous growth", hours after a bill was passed freezing one of his own trials. Mr Berlusconi is facing a corruption case in a Milan court, but the new law would postpone the hearing for a year.

Musharraf: ...11 Supreme Court judges who could have derailed his plans to prolong his eight-year rule remain under house arrest. They have been replaced by more pliant justices who rubber-stamped Musharraf's re-election as president. Dozens more High Court judges who refused to take a new oath of office have been sacked.

Bush Jr: [Bush] took sideswipes against the "activist judges" of Massachusetts who legalised same-sex marriage last autumn, and the "defiance" of city officials in San Francisco, who have presided over 3,000 such weddings this month.

Fordi folkefjender

Virakken om tøjhandleren, der fik sin betaling til en klædehandler fra Pakistan indefrosset af USA, understreger en vigtig pointe: Folk accepterer brud på borgerrettighederne, så længe det kun går ud over brune og/eller muslimer. Forskellen på denne sag og så mange andre er, at offeret er pæredansk: Christa Møllgaard-Hansen fra Maribo. Det er jo os. Derfor opstandelsen.

Og det er basalt sådan erosionen af borgerrettighederne stoppes: Når der kommer lig af de forkerte slags på bordet. Overvågning rettes i folkets øjne aldrig mod folket selv, men folkefjenderne - det får man jo fortalt. Når det så viser sig ikke helt at fungere sådan i praksis, så vender folkestemningen. Men lektien skal læres hver eneste evige gang.

Så det er stadigt et spørgmål om overvågning af fremmedelementet.

Kortere Lars Trier Mogensen

Valgtæsk:

Grunden til, at Vesten intet kan gøre i Zimbabwe, er at vi mistede vores moralske legimitet ved at invadere Irak. Hvis vi havde den, så ville vores diplomati kunne løse sagerne.

PTB / PTA

En god lille analyse af de politiske skillelinier og lokalvalgenes betydning for disse på Abu Aardvark. Der er visse punkter, jeg er uenig i. Det er rigtigt, at regeringspartierne (inklusive det sunni-arabiske Iraks Islamiske Parti) med de sidste par måneders aktioner har sigtet på at kontrollere valgene ved at kontrollere magtbilledet. Men gæsteskribenten BfB skriver om dette og udsættelserne:

The more this process goes on and the more they drag their feet on provincial elections, by the time these elections do happen, if they do, the PTA will be so weakened and fragmented, the system likely so rigged in favor of the unified PTB parties, that they'll hardly matter.

And the stronger the PTB get, the Iraqi people will look past the dubious makeup of the government and just be happy that the state has returned and there's a modicum of law and order.

PTB = regeringspartierne, PTA = partierne og fraktionerne udenfor regeringen.

I mine øjne er modstanden mod den amerikanske tilstedeværelse blandt araberne så stor, at de arabiske regeringspartiers meget langsomme afsværgelse af samarbejdsaftalen i den grad har ødelagt deres chancer sydpå. Det har faktisk været en stor sag i Irak, selv om man ikke hører alverden om den herhjemme. Og hvis al-Da'wa og Rådet alligevel vinder stort, så vil snyderiet være så åbenlyst at det vil ødelægge den politiske proces, og våbnene vil tale igen. Sadristerne kan sagtens flytte millionvis af stemmer ved fredagsbønnen, og det vil for dem stå lysende klart hvad der er sket. Det samme vil gælde i sunni-trekanten, hvor det upopulære IIP går op imod de mange forskellige partier født af Vækkelsesrådene.

Det kan igen være, at folk vil være ligeglade. At jeg har undervurderet krigstrætheden, og at de bare ønsker en art Saddam tilbage, og til helvede med politisk repræsentation, så længe der er orden. Men loven om lokalvalgenes afholden blev jo netop presset igennem af USA på trods af regeringen, fordi Vækkelsesrådene søgte repræsentation, og ellers ville lave ballade. Det var dette, der fik al-Maliki til at starte angrebet mod Basra og alt, der fulgte. Jeg har svært ved at tro at rådene simpelthen vil være ligeglade med lokalvalgenes resultat. Det hænger ikke sammen.

Den lille forskel: En demonstration

Jeg vil ikke undskylde Obamas mange fejl og fejheder: Den forfærdelige tale til AIPAC, at skyde skylden for den dårlige økonomi på NAFTA, de facto tilslutning til tilbagevirkende immunitet for teleselskaberne, opbakning til majs-ethanol og kulindustrien, overtagelsen af neokonservative vrangforestillinger om terrorkrigen. Han er ikke Superman, han er ikke Messias, han er en ganske normal politiker. Og sådan er det.

Men alternativet er John McCain, som - set på sin politik alene - er lige så bindegal som resten af Det Republikanske Parti. Dette er et pragteksempel. Økonomimagasinet Fortune stiller spørgsmålet til de to kandidater:

What do you see as the gravest long-term threat to the U.S. economy?

Obama svarer:

If we don't get a handle on our energy policy, it is possible that the kinds of trends we've seen over the last year will just continue. Demand is clearly outstripping supply. It's not a problem we can drill our way out of. It can be a drag on our economy for a very long time unless we take steps to innovate and invest in the research and development that's required to find alternative fuels. I think it's very important for the federal government to have a role in that process.

Netop. Det grundlæggende forhold mellem producerende og havende nationer er i det sidste årti skredet voldsomt ud af led, og at imødegå denne forandring burde være højeste økonomiske prioritet for alle i-lande, der er afgængige af energiimport. McCain svarer:

Well, I would think that the absolute gravest threat is the struggle that we're in against Islamic extremism, which can affect, if they prevail, our very existence. Another successful attack on the United States of America could have devastating consequences.

Wtf?

Det er klassisk islamomani: Selv på et spørgsmål om økonomien er svaret noget om islam. Jeg ved ikke om man bør grine eller græde. Det kommer nok an på hvem der vinder til november.

zzZ??

Hvad er det egentlig Peter Mogensen prøver at foreslå her? Vist noget om at være bekymret for økonomien. At det er godt. At det er dårligt at være ubekymret. Tror jeg.

Fosfatmangelmagt

Via Western Sahara Info.

Battered by soaring fertiliser prices and rioting rice farmers, the global food industry may also have to deal with a potentially catastrophic future shortage of phosphorus, scientists say.

(...)

Because supplies of phosphates suitable for mining are so limited, a new geopolitical map may be drawn around the remaining reserves - a dynamic that would give a sudden boost to the global importance of Morocco, which holds 32 per cent of the world's proven reserves. Beyond Morocco, the world's chief phosphorus reserves for export are concentrated in Western Sahara, South Africa, Jordan, Syria and Russia.

Natural distribution of phosphorus could create a small number of new “resource superpowers” with a pricing control over fertilisers that some suspect could end up rivalling Opec's control over crude oil.

Det lyder vigtigt.

Igen Irak

Jeg tror: At Iraks regeringsakse har været så fokuseret på at skubbe sadristerne ud af lokalvalgene, at de helt overser alternativerne.

Sadr-blokkens beslutning om ikke at deltage i lokalvalgene er en direkte konsekvens af regeringens udmelding om at udelukke sadristerne, hvis ikke Mahdi-Hæren opløses. I stedet vil de støtte formelt ikke-tilknyttede løsgængere, hvilket ikke er stort anderledes end forholdene i det nationale parlament. Organisation og disciplin har alligevel aldrig været sadristernes stærke sider. Derfor er dette hvad det er: en formalitet, og regeringspartierne vil utvivlsomt gøre deres for at sætte disse kandidater i fængsel.

Men der vil være et virvar af nye partier og kandidater, og hvad vigtigere er, de er næsten alle opstillet som et alternativ til regeringspartierne; altså som nationalister. Dette inkluderer også al-Jaafaris nye udbryderparti. Efter fiaskoen med samarbejdsaftalen (en såkaldt SOFA) ser både Dawa-partiets og Rådets chancer sølle ud, og nationalisterne står til at vinde stort - det er kun et spørgsmål om hvilke. Moktadas beslutning om at træde ud af regeringen var ikke så ringe endda; undtagen blandt kurdere er samarbejdet med amerikanerne et dødskys. Ligeså det formelle ansvar for landet.

Meget afhænger nu af hvor langt regeringen vil gå. Vil de udsætte? Hvor langt? Snyde? Hvor meget? De vil i hvert fald koordinere med præsidentvalget i USA - dvs. udsætte de irakiske valg til efter. For kaotisk bliver det, og det vil ikke se godt ud på CNN.

Andre spørgsmål: Moktada har oprettet et korps af en art, der kun skal angribe amerikanske styrker. Vil dette korps kunne tæmme og kanalisere vreden, eller vil Mahdi-Hæren fortsætte med at splintres? Og vil selve korpset kunne tæmmes?

En anelse ideologisk blindhed

Berlingskes Ole Damkjær om de administrativt udviste tunesere:

Hvis der er hold i anklagen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), er det uholdbart, at de to tunesere, som angiveligt har planlagt at myrde Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, skal have såkaldt tålt ophold i Danmark, fordi de ikke kan sendes retur på grund af risikoen for tortur i Tunesien. På den anden side er det også uholdbart, at de tvangshjemsendes til tortur. Ikke alene fordi Danmark på den måde blæser på sine internationale forpligtelser, men også fordi det vil underminere de værdier, som Danmark og Vesten står for, og som netop ikke – ifølge den danske regering – må ofres i kampen mod terrorismen.

Det er som om Stougaards mange artikler om USAs torturpolitik eksisterer i et parallelt univers. Måske Stougaard også eksisterer i et parallelt univers. Et, hvor borgerlige godt kan kritisere tortur, selv om det er USA, der gør det. Det er et under han stadig er ansat.

Olie

Selve problemet er at margenen mellem produktionen og forbruget af olie er så lille, at selv en kvart procents forøgelse af produktionen kan sænke markedsprisen på en tønde. Det er derfor vi kan mærke det heroppe i Danmark, hvis olieledningerne saboteres i Nigeria. Og på trods af dette øges forbruget alligevel støt. Så Saudi-Arabien får sig lidt tiltrængt godvilje i verdenspressen uden at det får langsigtede konsekvenser.

Gud ved hvor det ender. Industriens energiforbrug er ikke mere fleksibelt end industrien selv, så selv om nogle allerede nu overvejer at trække produktionen ud af Sydøstasien, så vil det tage nogle år før det hele kommer på plads. På samme måde tager det lidt tid før folk flytter tættere på deres arbejde, eller byerne investerer mere i kollektiv transport. Det tager tid og penge at omjustere. Så jeg venter at oliepriserne stiger et par år endnu. Omvendt proportionelt med dollarens fald, og ud i det ukendte.

Kina og Hormuzstrædet

Hvis man ser bort fra, at et israelsk angreb mod eller amerikansk blokade af Iran vil forvandle Mellemøsten til en ildkugle, og udsætte USAs samlede og sårbare aktive hær i Irak for store risici - i så fald de Iran-venlige shi'itiske partier i Irak vil vende sig mod USAs styrker - så vil den største taber være Kina. Den umiddelbare konsekvens af et angreb vil være voldsomt forhøjede oliepriser, hvilket fuldstændigt vil ødelægge den i forvejen godt ramponerede økonomiske globaliseringsmodel, der er helt og aldeles afhængig af lave brændstofpriser.

Det kan vel være at Iran bliver forvandlet til en ruinhob, at der vil dø tusindvis af amerikanere og titusindvis af irakere i sammenstød, før støvet lægger sig (grundlæggende skal amerikanerne bare sultes ud af deres baser, og det vil tage lidt tid alligevel - men de amerikanske søfolk er toast). Men Kina vil opleve en decideret depression, som i bund og grund er temmeligt selvforskyldt. De kunne bare have sigtet på en mere balanceret økonomi, og investeret i egen økonomi, i stedet for at købe dollars for overskuddet, og forlade sig fuldstændigt på omverdens luner. Mage til idioti. (Indiens økonomi er slet ikke så hårdt spændt op på international samhandel, de har gang i noget mere fornuftigt.)

Det er derfor, jeg ikke kan tage højrefløjens monotone angreb mod Obamas kritik af frihandel alvorligt. Som om han vil hæve vindebroen. Hvis man vil ødelægge frihandel, så angrib endelig Iran. Så er McCain din mand, han skal nok sætte gang i en verdensomspændende recession, hvis ikke Bush/Cheney når det inden McCain kommer til.

Og i øvrigt: Hvis nogle er ude på at tjene masser af penge, så vil de købe aktier o.l. i olie inden angrebet. Måske nogen burde holde øje med hvad der sker der. Men det er næsten lidt komisk at skulle holde øje med store prishop og klodsede opkøbere i det marked.

Man må for i øvrigt sætte pris på det vanvittige i at USAs ledelse stiler mod en krig med Iran, samtidig med at USAs hær er så sårbar, som den er i Irak (og glem ikke naboen mod øst, Afghanistan). Det er - om noget - beviset på administrationens irrationalitet.

EU + S = lol

Helle Thorning demonstrerer sin veludviklede politiske fingerspidsfornemmelse:

"Hvorfor ikke vedtage paragrafændringer i enstemmighed - den nationale vetoret bevares med andre ord - og så anvende det direkte demokrati, folkeafstemningerne, dér, hvor de giver mest mening: i store spørgsmål, hvor der er et klart valg. F.eks. om man vil være med i fællesskabet eller ikke. Det skal naturligvis afgøres demokratisk, og det kan man så spørge befolkningerne om f.eks. hvert syvende eller hvert tiende år."

Altså: Med i alt eller ud. Jeg er sikker på at vælgerne vil sætte pris på at få sat kniven for struben. Hvad med det her: Socialdemokratiet kører løs, og så skal folk vælge om de gider stemme på S eller ikke. Klart valg. Min stemme er i hvert fald flyttet til SF nu.

Via Momiblog.

Spændende!

Anders Fogh Rasmussen (Danmarks statsminister), der engang demonstrerede sit brilliante udenrigspolitiske vid ved at være med til at invadere Irak, vil gerne afskaffe forsvarsforbeholdet, fordi Frankrig har planer. Spændende planer!

”Når du nævner forsvarsforbeholdet, så må det også indgå i overvejelserne, at Frankrig forleden har offentliggjort en hvidbog om fransk forsvars- og sikkerhedspolitik i de kommende år og som er meget ambitiøst. Den lægger op til, at Frankrig vil gå stærkere ind i Nato-samarbejdet og lægger op til, at vi fortsat udvikler EU's forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Og der må jeg sige, at det er meget ærgerligt at være uden for det samarbejde netop nu, hvor det begynde at blive rigtigt spændende,” sagde Fogh efter et møde i Folketingets Europaudvalg, forud for de kommende to dages EU-topmøde i Bruxelles.

Det begynder at blive rigtigt spændende! Sådan for alvor! Krudt og kugler kan virkelig sætte fut i ham her.

Sverige?

Hvorfor skulle danskerne også holde med Sverige? Som alle gode naboer er de vores arvefjender, og der er ingen nation vi har været mere i krig med.

Nå, spøg til side...er glad for dem, der er videre i heroisk tråd, og fedtspillerne ladt tilbage. Måske med Frankrig som undtagelse. Men de kunne jo bare have vundet over Rumænien.

Forbudstid

Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på de omkostninger, som rige landes forbrug af ulovlige stoffer har for transitlande. Mexico er i krig:

In the year and a half since Calderon launched a crackdown against drug gangs, about 4,100 people have died, the government says. At least 1,400 have been killed so far this year, including 170 in Tijuana, about 400 in Ciudad Juarez and 270 more in the western state of Sinaloa.

Har tidligere skrevet om dette. Så tøv en kende før du fyrer en sjov eller tager en stribe.

Via Newshoggers.

Tro mod mønt

Nicolo Machiavelli:

He who holds his State by means of mercenary troops can never be solidly or securely seated. For such troops are disunited, ambitious, insubordinate, treacherous, insolent among friends, cowardly before foes, and without fear of God or faith with man. Whenever they are attacked defeat follows; so that in peace you are plundered by them, in war by your enemies. And this because they have no tie or motive to keep them in the field beyond their paltry pay.

Via TPM, i NYTimes:

Army auditors had determined that KBR lacked credible data or records for more than $1 billion in spending, so Mr. Smith refused to sign off on the payments to the company.

(...)

But he was suddenly replaced, he said, and his successors — after taking the unusual step of hiring an outside contractor to consider KBR’s claims — approved most of the payments he had tried to block.

Army officials denied that Mr. Smith had been removed because of the dispute, but confirmed that they had reversed his decision, arguing that blocking the payments to KBR would have eroded basic services to troops. They said that KBR had warned that if it was not paid, it would reduce payments to subcontractors, which in turn would cut back on services.

"You have to understand the circumstances at the time,” said Jeffrey P. Parsons, executive director of the Army Contracting Command. “We could not let operational support suffer because of some other things.”

Hvad lejesoldaters loyalitet angår, så har intet ændret sig. Man er kun blevet lidt dummere siden da.

Mission creep

EUs fælles forsvarssamarbejde tager en aggressiv drejning:

In legislative proposals launched today, France will call for the EU to be given its own structures to plan and run military operations, despite opposition to such a move in Britain, which fears such a capability would overlap and compete with the Nato military alliance.

Mr Sarkozy will also call for Europe to pool vitally needed logistical resources and will risk triggering controversy in some capitals by suggesting military transport aircraft could be pooled under a single EU command. It also wants EU countries to pool air-to-air refuelling and transport helicopters.

Frankrig får snart formandskabet. Samtidigt; formanden for EUs udenrigskomité, Jacek Saryusz-Wolski:

An influential Polish member of the European parliament has called for the EU to develop "hard power" and spend more money to build a European army.

Foreign affairs committee chairman Jacek Saryusz-Wolski also wants the European parliament to have the final say on deployments under the EU flag.

The French have said beefing up the EU's military capability will be a key part of their six-month presidency.

The BBC has been told their plans also include a new EU military headquarters.

Other items on the French list of proposals involve calling upon all EU countries to increase spending on defence to meet a new target of perhaps 6% of Gross Domestic Product.

En fælles hær for EU, underlagt parlamentets flertalsbeslutninger - intet veto for medlemslande. Med udenrigspolitiske begavelser som Sarkozy, Blair og Fogh i spidsen. Kan nogen forestille sig et bedre argument mod at ophæve forsvarsforbeholdet?

Det er også dagdrømmeri at forestille sig at en fælles EU-hær ikke vil udstille de uundgåelige udenrigspolitiske afgrunde mellem EUs medlemslande. Mest af alt lugter dette af at Sarkozy vil genskabe Frankrigs storpolitiske pragt vha. en EU-hær under fransk kontrol. Det er jo ikke fordi hans egen udenrigspolitik gør sit for at fremme enigheden blandt medlemslandene. Som sædvanligt handler det her om Frankrig, og ikke EU, der altid har været under fransk dominans, og derfor forventes at følge trop.

Og fuldstændigt absurd at fyre dette af efter sidste uges begivenheder. Jeg er bange for at den politiske elite har mistet al jordforbindelse, og at de strækker EU til det splintres.

Bloatwar

Fra BBC:

Afghan President Hamid Karzai has warned that he is ready to send troops over the border into Pakistan to confront militants based there.

China Hand mener at Afghanistan ikke længere kan eller vil tolerere det pakistanske helle. De vestlige tab tyder også på at det er rigtigt. Så de døde pakistanske soldater måtte komme før eller siden. Det, som gør situationen extra fucked up, er at ISAF får mange af sine forsyninger gennem Pakistan.

Valg ind, valg ud

Hvis man skulle forsøge at lave et EU i forskellige hastigheder, som der er blevet talt om længe, så er det just gået op for mig hvor vigtigt det er at et land kan stemme sig ud af et samarbejdsfelt, ligeså vel som at det kan stemme sig ind. Det er netop også beslutningens uigenkaldelighed, der gør at folk stemmer nej til at begynde med. Better the devil you know than the one you don't.

Hvis man forstår det, kan man også forstå hvorfor det ikke hjælper at true folk med total udmeldelse, hvis de stemmer nej til det seneste forslag fra kommissionen.

Vildledt elite

Jeg bladrer i de danske mediers omtale og kritik af den irske folkeafstemning. Det er grusomt; ikke et sted har jeg fundet en artikel, der modent diskuterer EUs problemer med folkeafstemninger som et grundlæggende strukturelt problem (som denne artikel i NYT gør et forsøg på - hvis nogen kan finde noget lignende i dag i danske medier, kom med et link). Det er stadig den samme, gamle traver: Vælgerne er dumme, blev vildledt, er utaknemmelige, kan ikke forstå, er bange. Mange analytikere er endda så tossede at tro at dette kun drejer sig om irerne. Som om resten af Europa - måske med undtagelse af østlandene - ikke også ville stemme nej. Nosemonkey, take it away:

Note to the EU: for Christ’s sake, can we please actually THINK about the next step this time? In detail? Preferably without the assumption that the people are too stupid to notice what you’re trying to pull on them (thus alienating them yet further from a project which seems increasingly separated from the needs of the European people) - and ideally with the people in full, genuine consultation at every stage.

The continent of Europe is far, far too diverse for such idealistic “one size fits all” projects to have any place in future EU planning - unless it’s the most basic statement of shared ideals and principles, along the lines of the American declaration of independence or the US constitution. Surely that much is obvious? Just like the American colonies - only far, far more so - Europe is not made up of one united people; we are many peoples with much shared history and culture, but with plenty that also divides us in terms of hopes, dreams and aspirations. The old Constitution, the Lisbon Treaty - hell, pretty much every EU and EEC treaty ever ratified - failed sufficiently to acknowledge this, and so failed to allay concerns. The longer this went on - especially as the EU’s power and presence seemed to continue to grow without so much as a by your leave from a democratic vote - the more annoyed, the more distrustful the people of Europe were bound to become.

The European project was started by political elites as a trade association with delusions of grandeur. It is now much, much more than that, with competence creep after competence creep. It is too unwieldy and unaccountable for the people of a continent with more than its fair experience of despotism and dictatorship not to start taking offence if it continues down the route of “what we say goes, and there’s not much you can do about it”.

Men hvad diskuterer Danmarks politiske elite netop? Hvordan man får skubbet traktaten igennem. Om man kan hægte Irland af. Hvordan man "kommer videre". Og så fremdeles.

---

Kan I for i øvrigt huske Pia Christmas-Møllers udmelding om traktaten?

Danskerne skal til folkeafstemning om den kommende EU-traktat.

Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra politisk ordfører hos de Konservative, Pia Christmas-Møller. Hun bakkes op af SF, der i dag i Folketinget præsenterer et beslutningsforslag om en folkeafstemning.

»Det er sådan i Danmark, at vi kun kan få en debat om EU, når vi holder folkeafstemninger. Det er ærgerligt, og alle giver hinanden håndslag på, at vi skal diskutere EU – men det sker jo aldrig. Det er et demokratisk problem, og demokratiet er først på gal kurs, når politikere begynder at blive bange for vælgerne,« siger Pia Christmas-Møller forud for weekendens konservative landsråd.

Nu er hun løsgænger.

Brok

Efter sygeplejerstrejken er overstået, er der nu en stur stur pukkel af operationer. Behandlingsgarantien ophæves midlertidigt. Patientforeningen Danmark klager:

»Konsekvensen ved det her er, at patienter kan se frem til at vente længere på behandling, og puklen vil tage endnu længere tid at få arbejdet ned. Der er jo færre aktører til at tage sig af behandlinger, når man fjerner fritvalgsgarantien«, siger Karsten Skawbo-Jensen til politiken.dk.

Bendt Betjendsen:

»Vi er nødt til at inddrage den private kapacitet, vi har, til at få løst den store pukkel, vi har liggende. Vi skal ud og have nogle aftaler med de private sygehuse for at hjælpe med at løse puklen«, siger Bendt Bendtsen til Ritzau.

Konsekvensen er at budgettet reddes, og at "aktørerne" (besynderligt ord for kirurger) bliver hevet tilbage i det offentlige, fordi det er dér, arbejdet er, frem for at migrere til det private, der ellers ville have kunnet tilbudt dem en fyrstelig løn på det offentliges bekostning. Ja, hvis jeg ikke tager helt fejl, så kunne privathospitalerne lige nu forlange hvad som helst fra staten, eftersom behandlingsgarantien jo har forpligtet det offentlige til at tage imod alle tilbud, hvis operationerne overstiger kapaciteten i både det offentlige og private. Som nu.

Løkke gjorde det nødvendige. Bendtsen udnytter situationen til politisk markering. Om lidt Thorning, som sikkert vil lade som om hun heller ikke forstår sammenhængen mellem behandlingsgaranti og privatisering.

Amara

Et regeringsangreb mod den irakiske by Amara er under opsejling. Badger fra Missing Links nævnte det for omtrent en uge siden. Amara er sjovt nok endnu et af sadristernes styrkepunkter. Lad os se om der sker det samme som i Basra og Sadr By, eller om regeringsaksen bare begynder med at bombe løs.

Mere kanonbådsdemokrati

Irak: Det er ikke kun al-Malikis Dawa-parti, der er gået i stykker; Mahdi-Hæren mister også kadrer her og der. Samtidigt har al-Maliki indset de politiske realiteter og meddelt amerikanerne, at den betingelsesløse overgivelse samarbejdsaftalen ikke bliver til noget, så længe USA forlanger det, de gør.

Det er en politisk omvæltning af anstændig størrelse, og på kort tid. Og det er faktisk Bush/Cheney-administrationens skyld, tro det eller lad være: Hvis de ikke havde forlangt Irak på et fad, så havde aftalen hverken provokeret ramaskriget eller det politiske opbrud. Amerikanerne kunne have listet en korttidsbegrænset fortsættelse af FN-mandatets betingelser ind ad bagdøren, og så søgt det forlænget ad hoc. Men det listige diplomati er bare ikke deres force, og har aldrig været det, derfor dette selvmål.

Jeg ved ikke, hvad der sker nu, men jeg gætter på en kort forlængelse af mandatet. Irak kan godt bede Sikkerhedsrådet om ikke at forlænge deres mandat, og dermed hive tæppet væk under besættelsens "lovlighed". Men middelmådigheden al-Maliki, der politisk står mere og mere isoleret, vil vel meget nødigt gå så langt - med mindre han efter Basra og Mosul har fået sig et napoleonskompleks, og tror han er herre over sol og måne. Og imperialisterne i den nuværende amerikanske administration ville nok ikke adlyde alligevel.

Musik Sonik

Them kids.

Fint fint

Jeg holdt alligevel ikke så meget af Lissabon-traktaten. Syntes ikke om rettighedsinflation, og slet ikke ved en traktat, der praktisk taget ikke kan ophæves - hvilket igen ville undergrave demokratiets magt. Det er en gammel problemstilling om forholdet mellem demokrati og forfatning; jeg holder med demokratiet.

Og så den europæiske udenrigsminister - som om, EUs medlemslande kan blive enige om noget som helst. Enten ville udenrigsministeren skabe splid mellem nationerne, eller også ville han blot blive en galleonsfigur. EUs udenrigspolitik bør begrænses til energi (Rusland etc.), samhandelsaftaler og politisamarbejde med lande udenfor EU. Og intet andet. Det ville have været kønt, hvis der havde været en sådan fætter ved Irakkrigens udbrud; det ville have sønderdelt EU, og han ville bombesikkert have undergravet sin egen autoritet, uanset hvad han havde gjort og sagt på EUs vegne.

Og så Tony Blair eller AFR som EUs præsident. Nej tak. Så jeg har det skam fint i dag.

Jeg kan for i øvrigt ikke se nogen hindring for at de lande i EU, der ønsker at samle deres udenrigspolitik, simpelthen vedtager dette udenom EU, og selv vælger en repræsentant for alle landene. Denne superudenrigsminister kan så repræsentere disse lande ved EU, ganske som de andre udenrigsministre gør nu. Dumt forslag, javist, men hvis det er det, nogle ønsker...

EU udvider underskuddet

Det ligner et nej i Irland, på ryggen af tvivl og fordrejelser. Denne tidligere kommentar rammer sømmet på hovedet:

The problem with Moravcsik’s argument is that it is backward looking. It says that the EU does not need democratic legitimacy because the issues it decides are of minor political saliency, for example minor technical matters related to the functioning of the common market. However successive treaties on European Union have given the EU more and more powers in areas that are politically sensitive. The people living under EU law are not a single polity that will agree to be bound by pan-European majorities on politically sensitive issues that a majority of their nation (which is a polity) disagrees with. This inherent lack of democratic legitimacy was previously hidden by the triviality of the issues decided by the community method, but is now exposed as the EU decides more and more of the sensitive political issues that used to decide general elections. Following your suggestion of making EU politics more salient by politicizing the Commission would mean the EU exceeding its legitimacy base even further.

Med andre ord: Når EUs autoritet udvides til at omfatte politisk følsomme områder (i modsætning til kedelig, teknokratisk handelsregulering), stejler folk, til dels pga. "det demokratiske underskud", der jo netop i politisk følsomme områder ville få alvorlige konsekvenser (tænk indvandring herhjemme - vi husker Sass). Folket stemmer nej, hvorefter politikerne gør underskuddet endnu større ved at forsøge at smugle udvidelserne udenom de forhindrende folkeafstemninger.

Lige nu tror jeg ikke et eneste land ville stemme ja til Lissabon-traktaten. Og det er stadig EUs egentlige krise.

"Der er så meget idioti at frydes over, at man aldrig for alvor bør blive rigtig sur."

Ulrik Høy er god i dag.
Bortset fra lidt vrøvl om den globale opvarmning. Nobody's perfect.

Kun skamløst

Forleden skældte jeg ud på de dele af venstrefløjen, der i forbindelse med de forbandede tegninger blander indenrigs- og udenrigspolitik sammen. At bombningen af ambassaden skulle have noget at gøre med starthjælpen eller vores deltagelse i OEF og OIF er idiotisk, og mere end noget tegn på en typisk dansk selvfedhed, hvor folk som Vestager og Seidenfaden går ud fra at verden drejer om samme akse som Christiansborg.

Jeg bør derfor nu også bande over VKOY. Som reaktion på Vestagers udmeldinger kører de debatten over i samme idiotiske spor, men i modsat retning: Angrebet er nu blevet til et angreb på vores udenrigspolitik, og derfor dette lille demagogiske trick:

V, K, Dansk Folkeparti og Ny Alliance vedtager forslag om uændret dansk udenrigspolitik.

Det ligger fast, efter regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Ny Alliance har vedtaget et forslag om uændret dansk udenrigspolitik under Folketingets afslutningsdebat onsdag.

Flertallets ordlyd har klar adresse til de radikales leder, Margrethe Vestager, som efter sidste uges terrorangreb mod den danske ambassade i Pakistan problematiserede Danmarks udenrigspolitik.

Forslaget var overflødigt, idet regeringen er udmærket klar over det parlamentariske flertal for indsatsen i Afghanistan. Så igen er der to muligheder:

1) VKOY tror virkeligt, at angrebet var rettet mod deltagelsen i OIF og OEF.

2) VKOY ved godt at dette drejer sig om tegningerne, men udnytter muligheden til at spille det patriotiske kort mod Vestager, for at hun skal ligne en landsforræder.

Enten skamløst dumt, eller simpelthen skamløst. Rådne tider i dansk politik.

Højt til loftet, langt til bunden

Jeg ved ikke om Berlingske gør det bevidst. De har en større kommentarklumme i debatsektionen, lige ved siden af Groft Sagt, hvor folk som den neokonservative Ann-Sofie Dahl, xenofoben Katrine Winkel Holm og ultraliberalisten Henrik Fogh Rasmussen fører "værdikamp", mest ved at skælde ud på islam, velfærd og Obama. Den slags.

I dag har de så en fra venstrefløjen! Jamen! Hvem dog? Jacob Holdt! Hele Danmarks hippieparodi. Jeg tror Holdt er et af de flinkeste mennesker i verden, men han er sgu ikke venstrefløjens Krarup (en dygtig tosse). I dag, i forbindelse med bilbombningen af ambassaden i Islamabad, skriver han:

Anden tegningekrig var som sådan en dansk parallel til fortidens psykiske pogromer med hyppigt voldelige konsekvenser for Østeuropas jøder eller USAs sorte.

Og:

Er der nogen grund til, at danske virksomheder skal miste enorme markeder, blot fordi vi insisterer på at føre en aktivistisk psykisk apartheidpolitik over for danske medborgere, som ender med at krænke følelserne også i udlandet voldsomt?

Store grupper mobiliseres nu til at bruge samme effektive ikke-voldelige taktik, som vi selv engang brugte mod Sydafrikas apartheid, da vores menneskelige anstændighed følte sig krænket af denne.

Og så fremdeles. Jeg går ud fra, at "anden tegningekrig" er genoptrykningen af tegningerne efter PETs "afsløring" af et komplot mod Kurt Westergaard - der, hvor den danske statsborger måtte slippes fri pga. manglende beviser, mens de to med opholdstilladelse blev udvist administrativt til Libyen.

At pille Holdt fra hinanden er som at skyde sild i en tønde, og min tanke er at det var derfor Berlingske tog ham med, i stedet for en dygtig debattør fra de røde lejesvende. Ikke påviseligt uærligt, men som at få Jonni Hansen til at skrive i Politiken, som bevis for at folk til højre i virkeligheden alle er nazister.

Outreach

Det bør nævnes at de amerikanske planer om 58 permanente baser i Irak er guf for jihadismen, og et kolossalt selvmål for dem, der vil bekæmpe terrorisme - i modsætning til dem, der blot påstår at ville bekæmpe terrorisme, men i virkeligheden ønsker civilisationskrigen. For hvem vil nu kunne sige at invasionen af Irak ikke havde til formål at underlægge regionen, og særligt ikke, når McCain bliver ved med at sammenligne udstationering i Irak med dem i Vesttyskland og Sydkorea?

Weekendavisens Pernille Bramming vil nok gøre et forsøg. Men hun løj da ikke, da hun skrev om "vigtige politiske skridt i hovedstaden". Dog ikke helt, som hun forestillede sig:

Former Iraqi Prime Minister Ibrahim al Jaafari broke off from the Dawa party, the Shiite Prime Minister's party, and announced the formation of his own political bloc, Islah or Reformation Party.

(...)

Jaafari is using the unpopularity of Maliki's negotiations for a Status of Forces Agreement with the United States, his alienation of the Sadrist bloc and his inability to bring the Sunnis back into the government to stage his come back.

(...)

The change could throw off the balance in the parliament. So far the Dawa party has barely beaten out the Islamic Supreme Council of Iraq twice for the Prime Minister's seat. Sadrists will not go to Dawa in the next elections and Jaafari always handled the young Shiite cleric Muqtada al Sadr with care. Sometimes he spoke to him late into the night to calm him down. Maliki has largely ignored the Sadrists who are responsible for getting him enough votes to become head of state.

Alle mod al-Maliki. Gad vidst, hvordan Bramming får det til at stemme med sin anonyme Basra-borger?

"Alle mener, det er lykkedes for al-Maliki at samle både de sunni- og shiamuslimske politikere omkring sig, eller i hvert fald de fleste af dem."

Bramming skal nok finde på noget.

No es bueno!

Spanien var typisk Spanien i går mod Rusland: Dybt professionelle og uengagerede. Den går mod et ungt hold med gummiben, men ikke hele vejen.

Kan ikke lade være at tænke over om det spanske landsholds manglende gejst har noget med nationens sølle sammenhold at gøre. Ikke som Kroatien efter krigen, det var ikke nationalisme og holdgejst, de manglede i 1998.

GOPgolf

Få dig et McGrin med bedste link i en tid: Hvad er det med republikanere og golf?

Dagens historiske parallel

Europa, velkommen til Nixonland!

As the historian Rick Perlstein documents in his terrific new book “Nixonland,” America’s hard right turn really began in 1966, when the Democrats suffered a severe setback in Congress — and Ronald Reagan was elected governor of California.

The cause of that right turn, as Mr. Perlstein shows, was white fear of urban disorder — and the associated fear that fair housing laws would let dangerous blacks move into white neighborhoods. “Law and order” became the rallying cry of right-wing politicians, above all Richard Nixon, who rode that fear right into the White House.

Og det er grundlæggende det, der er sket i Vesteuropa det sidste årti, med brune muslimer i stedet for sorte kristne. Vores flerpartisystemer gør dog at de antimuslimske (årets ord!) som regel har deres egne partier, i stedet for blot at blive fodsoldater for det økonomiske aristokrati, og derfor ikke nødvendigvis stemmer imod egne økonomiske interesser.

Jeg retter i fodbold

Jeg er vist gået en smule død på det seneste, mærker ikke den brændende skolelærerlyst til at korrigere og skælde ud! Så i stedet en lille éen om fodbold.

Der er noget galt med fodbold. Der er noget galt, når Norge kan vinde over Brasilien, og Grækenland vinde EM. Der er noget galt, når en destruktiv spillestil kan vinde pokaler. Javist, national fodbold er et andet bæst end klubfodbold, hvor holdene er langt bedre sammenspillede, men selv når landsholdene spiller dårligt sammen, så burde det ikke kunne lade sig gøre at vinde ved at bruge hele holdet som målmandstilbehør. Det er i hvert fald dårligt tv.

Jeg foreslår at man laver en linie på modstanderens banehalvdel, foran hvilken offsidereglen ikke gælder. Man har vist noget lignende i ishockey. Måske også en mindre spiller på hvert hold, for at lave noget mere plads. Har ikke lyst til at se en bunke fedtspillere vinde igen i år.

Dette er en genudsendelse

Alt imens oliepriserne løftes mod nye højder af israelske ministres trusler mod Iran, og Bush/Cheney-administrationen advarer om alvorlige konsekvenser af Irans samarbejde med terrorister og udvikling af masseødelæggelsesvåben, så er der stadig ikke nogen dokumentation for at Iran rent faktisk har et atomvåbenprogram.

Knight Ridder var ved Irakkrigens begyndelse det eneste amerikanske nyhedsbureau, hvis nyhedstelegrammer bestred administrationens mange påstande. Tiden klædte siden administrationen af og gav Knight Ridder ret. Knight Ridder blev i 2005 købt op af McClatchy, der lod nyhedsredaktionen fortsætte stort set intakt. Så når McClatchy på basis af IAEAs undersøgelser og amerikanske efterretningstjenesters vurderinger skriver, at der ikke er et sådant program, bør man ikke høre efter? Denne gang?

Et frit Irak

Jeg er for sent til festen, men anyhoo: Detaljerne fra den kontroversielle samarbejdsaftale mellem USA og Irak er lækket. I det store og hele er den ganske lig en kolonis forhold til imperiets centrum: Total bevægelsesfrihed for amerikanske styrker, komplet immunitet fra irakisk lov, formel kontrol af luftrummet, ingen pligt at informere den irakiske regering om noget, osv.

Da der ikke er nogen forskel på dette og tilstanden i dag under FN-mandatet, holder jeg fast i at den amerikanske administration simpelthen vil søge mandatet forlænget, hvis irakerne står fast. Men jeg kan heller ikke få mig selv til at tro at de shi'itiske regeringspartier vil gøre andet end da Blackwater skød civile uden grund: Protestere højlydt, og gøre ingenting. Deres svage støtte blandt den irakiske befolkning gør USAs (og Irans) støtte uundværlig. Men hvis de står imod (al-Sistani er altafgørende), så:

The US is holding hostage some $50bn (£25bn) of Iraq's money in the Federal Reserve Bank of New York to pressure the Iraqi government into signing an agreement seen by many Iraqis as prolonging the US occupation indefinitely, according to information leaked to The Independent.

Simpel afpresning. Friheden og demokratiet marcherer derud ad.

"Go to hillaryclinton.com"

Hillary Clinton vil ikke beslutte om hun vil fortsætte eller ej. Men hun opfordrer folk til at gå ind på hillaryclinton.com for at give deres besyv med. Her er der så en formel man kan udfylde, og gør man det, bliver man sendt direkte til donationssiden.

Sådan malker man sine tilhængere; ved at holde blus i deres håb, når man selv ved det er forbi. Skidt karakter.

---

Ærligt spørgsmål: Er det her selvironi?

Skamløst dumt

Angrebet på Danmarks ambassade i Pakistan har røv og nøgler med vores udenrigspolitik at gøre, og alt med tegningerne. Der er lige nu en million lande i OEF, og der har været en million i OIF tilmed, og det er det, vores særligt "aktivistiske udenrigspolitik" består af. At Danmark udenrigspolitisk skulle have ført sig specielt hårdt frem i forhold til andre lande (hårdere end Canada i Afghanistan? Eller Armenien Georgien i Irak? For de har begge sat mere til i forhold til os), og at det er det, der har bragt vores ry i uføre og dermed ambassader i fare i muslimske lande verden over, opfatter jeg som et skamløst politisk misbrug af døde mennesker.

Men det er det, der argumenteres. Og argumentet er i tråd med visse dele af venstrefløjens monolitiske opfattelse af regeringen og verden, sammenfattet i Tøger Seidenfadens besynderlige tolkning af Muhammedkrisen, hvor det indenrigs- og udenrigspolitiske blev blandet sammen til ét stort motiv. Således demonstrerede folk i Pakistan og andre steder over hvordan den danske regering behandlede muslimer herhjemme.

Jeg kan ikke tro, at nogen for alvor mener dette. At det var en oprigtig vrede over starthjælpen og 24-års-reglen, der fik brændt KFC ned i Islamabad. Men det er åbenbart opfattelsen. Der er altså to muligheder:

1) "Eksperterne" mener alvorligt, at Danmarks internationale ry er blevet alvorligt plettet af regeringens indenrigspolitiske "værdikamp", herunder 24-års-reglen, Muhammedkrisen, starthjælp, tørklædehys, DF, etc.

2) Eller også udnytter de dette til at angribe regeringen, som led i selvsamme indenrigspolitiske værdikamp.

I andet tilfælde er det at udnytte uskyldige døde. I første tilfælde er det ideologisk og/eller partisk forblændethed. Danmark har ikke lavet noget, som de fleste andre europæiske lande ikke også har. Man kan mene hvad man vil om den hjemlige debat og stramme indvandringspolitik, men begge deles efterhånden af næsten hele Europa.

Det er tegningerne. Det er det, der adskiller Danmark fra alle andre vestlige lande.

Og tegningerne var et indenrigspolitisk anliggende - og jeg friholder sandelig ikke JP for antimuslimsk chikane - indtil den egyptiske regering benyttede sig af dem, i sit sædvanlige indenrigspolitiske spil mod Det Muslimske Broderskab, ved at ophidse masserne mod Danmark, der alligevel var så lille et land, at dets forhold til Egypten sagtens kunne ofres til lejligheden. Og så fik andre regeringer samme idé, båret godt på vej af saudi-arabiske husmødre, der med deres kedsommelige tilværelse manglede noget at forarges over.

Det er tegningerne, South Park lavede et dobbeltafsnit om.

Det er tegningerne, al-Zawahiri kaldte til krig over.

Det er tegningerne, der bragte Danmark i The Daily Show. Flere gange.

Det er tegningerne, der fik disse små fætre til at skyde op på alverdens fremmedfjendtlige blogs.

Tegningerne!

---

Fanden tag det, hvor kan folk være dumme. Forbandede, fortvivlede gruppetænkning.

Musik! Miles!

Vrisne Miles med superband.

Leg med ild

Jeg er i gang med at tygge mig igennem dette 29-siders lange referat (PDF) af Pakistans farlige leg med terrorister, militante, og andet godt fra havet. Der er en nydelig gennemgang af ISIs historie mht. de forskellige organisationer, hvoraf de nu splittede talebanere kun var én - men sikken en! - og som sædvanlig går det hele ud på Indien. Selvfølgelig.

Anbefalet.

Jeg vil også være terrorekspert

Øh, Politiken?

De to store Taleban-grupper i Pakistan, henholdsvis SWAT, som kæmper for en Taleban-stat i det nordlige Pakistan, og gruppen omkring Taleban-lederen Baitullah Mahsud, der kontrollerer et område i det sydlige Pakistan, ligger begge i forhandlinger med den pakistanske regering.

Swat er en provins, ikke en taleban-organisation. Jeres "terrorekspert" (en antropolog) tænkte nok på Tehreek-e-Nafaz, under ledelse af Maulana Fazlullah.

Det kan gå stærkt på webredaktionen. Ligesom hos PET, der uden videre erklærer (ifølge kilder, forstår I...) at det er al-Qaeda, der står bag. PET er slet ikke nervøse. PET holder hovedet koldt. PET ved hvad der foregår.

Fra had til vold

Jeg bør vel ofre nogle ord på de pikslikkere der angreb den danske ambassade i Pakistan.

Dette er frugten ved hvilken islamisterne skal kendes. Den eneste grund nogen ville have til at angribe netop den danske ambassade er opfattelsen af, at Danmark har "fornærmet islam" igen og igen. Så kan de gejstlige beklage og begræde, men deres bandbuller mod Danmark har atter båret rådden frugt. Der løber en linie fra retorik til handling, fra had til vold, klar som sommersolen. Den ender i dag i otte døde mennesker.

Det var så fordømmelsen. Nu til Pakistan: Jeg har før blæret mig med mit overfladiske kendskab til nationen, men har dog fulgt en anelse mere med på det seneste. Så vidt jeg har forstået, så hersker der blandt de sekulære pakistanere - først og fremmest punjabier og sindher, disse udgør langt det meste af befolkningen - en opfattelse af, at USA tvang Pakistan til at angribe de militante pashtun-organisationer i grænseområderne til Afghanistan i forbindelse med krigen i Afghanistan, og at de seneste års vold i det centrale Pakistan derfor er udlandets skyld. Ved valget for nyligt blev en regering derfor valgt ind, som lige nu er i gang med at underskrive våbenhviler med de militante fra nord til syd. Man forventer så at mareridtet går væk, og alt bliver som før.

Så nemt får Pakistan det ikke. Talebanbevægelsen blev skabt af den pakistanske efterretningstjeneste ISI, som en stedfortrædermilits, der skulle underlægge Afghanistan på Hatfields Pakistans vegne, selvfølgelig i konkurrence med McCoys Indiens støtte til Nordalliancen. Det burde være åbenlyst for Pakistans politiske elite at de har skabt et Frankensteins monster, og at det har ikke tænkt sig at lade sin skaber være i fred. Men denne bevidsthed mangler. En Daniel Simons skrev denne lille artikel i februar om USAs støtte til Musharraf; på ganske få linier favner den bredt, så jeg vil anbefale den og afslutte mit eget indlæg med et citat derfra:

For Pakistan to undertake a successful counterterrorism campaign against the troika of dangerous Islamists within its borders -- al Qaeda, the Afghan Taliban and domestic militants -- its people must believe that such an effort is in their self-interest. We know from Iraq that winning over the populace is vital to a successful counterinsurgency or counterterrorism campaign. Pakistanis need to be convinced that Islamist extremism threatens their way of life.

Presently, though, many Pakistanis attribute the rise of Islamist extremism in Pakistan to Musharraf's ill-fated alliance with the United States. Given his role in sacking the chief justice last March and declaring a state of emergency in November to ensure his re-election as president, Musharraf's unpopularity seems irreversible.

Accordingly, the appeal of a Musharraf-centric explanation for domestic terrorism will fade only if Pakistan continues to experience militant attacks after the president's downfall. This is why Musharraf ultimately must go. Until he does, Pakistanis will not accept that the fundamentalists have a more expansive goal: to impose strict Islamic law on all of Pakistan.

Et COIN paradoks

Det sker tit, at den regering, éns soldater støtter, er korrupt, forsømmelig og uduelig. Det underminerer statens legitimitet, og åbner derved døren for alternativer til denne. Udlandets soldater slås derfor for en myndighed, hvis dårlige regeringsførelse modarbejder fornuftig oprørsbekæmpelse, og endda kan være årsagen til oprøret til at begynde med. Udlandets dilemma er, at hvis dets eget statsapparat, inklusive militæret, går ind og overtager den korrupte regerings rolle, at det derved selv underminerer dennes legitimitet. Og da målet er et land der kan stå på egne ben, hvad gør man så?

I Vietnam endte John Paul Vann med at mene, at USA fra begyndelsen af burde have udskiftet hele skidtet med eget embedsapparat og knoglemarv. Det sydvietnamesiske styres imponerende omfattende korruption (min favorit er at forlange bestikkelse for artilleristøtte...) drev befolkningen i armene på kommunisterne, hvis oprindelige styrke og idealer netop voksede ud af ønsket om et opgør med den klasseopdelte og korrupte traditionelle samfund.

Men at styre et fremmed land så direkte er ikke så langt fra kolonialisme. Der er noget farligt darwinistisk på spil her, når man tænker på at kolonialismens arv til verden har været en masse svage stater. Den svage stat var naturligvis tit i imperiets interesse, men var også en naturlig udvikling, da kolonien aldrig skulle stå på egne ben, men heller ikke fik lov at falde. Så styrken kom aldrig.

Nu til Afghanistan: I tilfældet OEF er problemerne dog så dybe at jeg på sigt ikke kan se nogen anden vej frem, om ikke andet, så i de pashtunske provinser. Den splintrede talebanbevægelse er voldsomt upopulær blandt afghanerne, men samtidig næres oprørerne af Kabuls korruption, den miserable infrastruktur, samt mange pashtunske stammers ønske om uafhængighed fra både Kabul og Islamabad.

Desværre kan man ikke bare smide politikerne i Kabul ud, da de stort set består af pingerne; magtmændene rundt om i landet. The establishment, if you will. Lige nu ser det på trods af den stigende vold nogenlunde ud, tro det eller lad være. Men på et tidspunkt, når de basale infrastrukturelle fremskridt er nået, støder man på et loft, som udgøres af de ovennævnte problemer. Og hvordan man bryder gennem loftet uden at undergrave selve huset ved jeg ikke. Hvis ISAF trak sig ud nu, ville det nok ikke vare længe inden Afghanistan vendte tilbage til borgerkrigens mørkeste dage. Men lur mig om ikke situationen vil være den samme om tyve år.

Nå. Vi må håbe at Obama bliver valgt, at han trækker soldaterapparatet ud af Irak, og sætter det ind i Afghanistan i stedet. Hvis McCain bliver valgt, får vi en krig med Iran, og det vil sætte alt, der indtil videre er opnået i Afghanistan, i spil.