Halv Nixon

Nixon lovede USA at afslutte krigen i Vietnam, hvorefter han eskalerede den. Obama vil ikke eskalere Irakkrigen, men afslutte den vil han kun halvt. Bush/Cheneys arv til den næste administration er nemlig en situation, der er typisk imperialistisk i sin konstruktion, og som derfor ikke kan afvikles uden blodsudgydelser. Men den kan heller ikke fortsætte uden.

Iraks regering består pt. af de to shi'a-arabiske partier al-Da'wa ("Kaldet" - underforstået til islam), og Iraks Øverste Islamiske Råd, samt den kurdiske blok. Al-Da'wa og Rådet har ikke folkelig støtte blandt de shi'a-arabiske irakere, men har militæret og bureaukratiet i ryggen, der begge holdes oppe af USAs pengetilførsler. Kurderne har udfyldt rollen som gurkaer for amerikanerne, og kun deres arbejdsgivere holder af dem.

Hvis USA trækker sig ud - lad os hypotetisk sige på et øjeblik - vil regeringspartiernes manglende støtte og kurdernes svage geostrategiske situation afvikles i blod. Kurderne har mest at tabe, hvorfor Hoshiar Zebari, Iraks kurdiske udenrigsminister, og Jalal Talabani, Iraks kurdiske præsident, bruger det meste af deres tid på at massere Obama, i tandem med Petraeus og Odierno, til at overveje tilbagetrækning en ekstra gang. Der er ganske meget på spil.

Men: Jeg vil tro, at den stadigt dårligere situation i Afghanistan vil føre USAs hånd. Selv nu er der tegn på, at Bush/Cheney overvejer at trække soldater ud af Irak for at sende dem til Afghanistan, hvilket i lang tid også har været Obamas plan. De fallerede forhandlinger om samarbejdsaftalen synes også at pege i denne retning. Men hvor antallet af amerikanske soldater er ganske begrænset, så vil der altid være rigeligt med dollars at smide i grams.

Jeg tror derfor, at USA vil dække sit tilbagetog med penge. Støtten til den irakiske stat vil fortsætte som nu, men helt uden tilsyn, som med Egypten og Pakistan. Med forbehold for rivaliseren mellem den efterhånden temmeligt egenrådige al-Maliki og Irans stedfortræder, Iraks Øverste Islamiske Råd, så vil regeringsaksen kunne fortsætte som nu. I lighed med de sidste par år i Vietnam vil USA endda kunne blive ved med at støtte regeringstropperne fra luften, da det ikke er kampfly, der mangler.

Og det er så problemet. Man vil støtte en upopulær regering, der bruger jernnæven for at holde sig ved magten. Ingen fordele at se her, kun en art moralsk aflad. Og når USAs tilstedeværelse svækkes, så vil Petraeus' mure mellem de stridende svækkes tilmed. Som når kongen skranter, og prinserne konspirerer mod hinanden.

Der er ingen tegn på reel forsoning mellem regeringspartierne, Vækkelsesrådene og sadristerne. USAs situation er, som man siger på engelsk, at holde tigeren ved ørerne: Man kan ikke give slip, men kan heller ikke blive ved for evigt. For det eneste alternativ til gradvis afvikling af besættelsen er besættelsen.

I al fald: Hvis McCain bliver valgt - og det kan godt ske - så vil jeg tro en krig med Iran uundgåelig. Ikke fordi nogle af parterne ønsker det, men fordi den ophedede situation ikke kan blive ved i en uendelighed uden et uheld, en gnist, der antænder krudttønden. Så vil situationen komme i balance af sig selv, som efter et jordskælv.