Skattechok

Jeg syntes ikke om Naomi Kleins Shock Doctrine. Ikke pga. de mange faktuelle fejl o.l., men fordi argumentet er at frimarkedsfundamentalister udnytter kriser til at fremme og implementere deres politik. Det gør alle, der er drevet af en overbevisning. Men netop dette kan vise sig temmeligt relevant for lille Danmark.

Eftersom vi nu er i en recession (noget, som jeg kun har set B.T. dømme værdigt til en forside - ros!), er det nu, vi vil se regeringens sande farver. Det er nemt at dele ud til alle sider, så længe en boligboble bærer økonomien mod nye højder. Nu er den brast, og var det ikke for vores olie- og gasindtægter fra Nordsøen ville Danmark se skidt ud.

Betragt da Berlingskes leder fra torsdag, og sammenlign den med Stig Ørskovs indlæg på Politiken. Berlingske:

Mens højkonjunkturen buldrede derudad, har politikere undladt i tilstrækkelig grad at rette op på de strukturproblemer i dansk økonomi, som vil gøre den igangværende lavvækstperiode svær at komme igennem.

Den kommende stagnationsperiode er bl.a. udløst af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Et bredt flertal stod bag velfærdsforliget fra 2006, der gør det mindre attraktivt for danskerne at gå på efterløn. Men udfasningen af den fordelagtige efterløn sker alt for langsomt. Danskere over de 60 år trækker sig stadig tilbage fra arbejdsmarkedet i rekordtempo, selvom vi har brug for alle ledige hænder.

Derfor sidder vi nu tilbage med en truende løn- og prisspiral, som vi kendte den i 70erne.

Trods flere skattenedsættelser i VK-regeringens tid har vi heller ikke fået en skattereform, der får alvor kan øge danskernes lyst til at arbejde mere. Vi betaler fortsat verdens højeste topskat.

Regeringen er udmærket godt klar over, at der skal gøres en ekstra indsats i strukturpolitikken.

Derfor har den også nedsat en skattekommission og en arbejdsmarkedskommission. De barsler med forslag til løsninger i henholdsvis februar og juni 2009.

Jeg har stadig ikke set nogen beviser på at danskere faktisk arbejder mindre end andre europæere pga. topskatten og velfærdsydelser. Tværtimod: Denne lille klump data hentet fra en OECD-rapport i 2006 siger, at der er flere danskere på arbejdsmarkedet i forhold til resten af befolkningen (employment-to-population) end der er i lavt beskattede lande som USA og Storbritannien. Det kan man jo så tænke over.

Løninflation er kun et negativ for nationen, hvis det hiver handelsbalancen i rødt. Det er ikke sket endnu. Indtil da er det manglen på arbejdskraft, der skader virksomhederne (fordi de må sige nej til ordrer), og højere løn er et middel mod dette. Men igen, demografien kalder på denne udvikling, der burde kombineres med en flydende krone. Synes jeg.

Nej, det værste er, at Berlingske undgår enhver omtale af byggemarkedet som drivkraften i ekspansionen. Hvis det ikke er ideologisk uærlighed, så er det ideologisk dumhed. De to er tit svære at kende forskel på.

I "februar og juni 2009" kan vi vist forvente mere af dette vrøvl fra regeringens side. Ørskov siger det som det er, og peger på boligboblen som den skyldige. Dog uden at nævne de afdragsfrie lån, som satte kog i bobleriet. Det tager hans læsere sig dog af.

Det er hygsomt at tænke på at både S og R var med til at få de afdragsfrie lån igennem, ikke vil afskaffe dem, og nu synes at have accepteret i hvert fald en lempelse af topskatten. Lige nu ville det være rart med en rigtig opposition.