Når sagen om udvisningen af de to tunesere har sikkerhedspolitiske konsekvenser, så betyder det, at den instans, som vurderer bevisernes stilling, og som afgør udvisningen, tager en sikkerhedspolitisk beslutning.
Nej. Det, afgørelsen går ud på, er at domstolene netop skal finde ud af, er, om der er "sikkerhedspolitiske konsekvenser" på spil ved en sådan varetægtsfængsling - ved at finde ud af om de anklagede rent faktisk har begået den forbrydelse, de er anklaget for, og at varetægtsfængslingen derfor er berettiget. Det skal der så føres beviser for, hvilket foregår ved "ren" jura.
Der er flere, som har argumenteret for, at man fuldstændig svigter retsstaten, hvis man ikke giver terrorsigtede udlændinge ganske samme retssikkerhed som danske statsborgere. Men heroverfor kan man med lige så stor ret hævde, at man fuldstændig svigter demokratiet, hvis man overlader det til jurister at tage sikkerhedspolitiske beslutninger. Hvis det ene er en fare for retssikkerheden, så er det andet en fare for demokratiet.
Vås. Afgørelsen er truffet i henhold til Udlændingeloven og Grundloven, som henholdsvis en majoritet og en supermajoritet kunne omstøde. Så det er ganske demokratisk. Videre skriver han:
Det har været næsten umuligt at diskutere [indvandringspolitik] seriøst, fordi man altid stod med truslen om, at en stramning ville blive dømt ude af Menneskeretsdomstolen i Strasbourg. I lang tid blev ethvert forsøg på at diskutere sagen substantielt og under hensyntagen til indvandringens realistiske sociale konsekvenser trumfet med en henvisning til, hvad Menneskeretsdomstolen ville dømme. Man undertrykte den åbne diskussion og den frie demokratiske afgørelse og underkastede sig i stedet et juridisk hegemoni.
Så er det op til politikerne at sige til domstolene, at Europarådets menneskerettighedskonventioner ikke betyder noget. Jeg vil skyde på de gør sådan i Rusland. Der er heller intet juridisk til hinder for at Danmark træder ud af Europarådet, hvis det skulle blive nødvendigt for demokratiets skyld. Vi må minde os selv om, at danskerne faktisk har fuld demokratisk kontrol med Danmark. Det her kan vi:
Træde ud af Europarådet.
Gøre alle euforiserende stoffer lovlige.
Få atomkraft.
Gå i krig med Sverige.
Osv.
Med mindre jeg tager grusomt fejl, så kræver ingen af disse forslag mere end et simpelt flertal i Folketinget. Alligevel er de alle politisk utænkelige. Men det er ikke domstolenes skyld at danskerne stemmer på politikere, der ikke tør bryde tabuerne. Det er danskernes. Så Sørlander burde droppe sit korstog mod retsstaten, og i stedet pege fingre af vores internalisering af det, vi opfatter som politisk umuligt.
0 kommentarer:
Send en kommentar